Kan I ikke hjælpe mig lidt - mega tvivl

Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)

Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes. 

Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.

Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.

Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg  begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende. 

Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla. 

Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?

Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?...  

Ej hvor det røre mig så meget det du skriver det forgik bare lidt på en anden måde omkring mig, jeg er mig selv aldrig den folk går til ind til de lære mig at kende i klassen så er jeg okay og en de kan snakke med, men går ikke i byen syntes hele klassen kun snakker fest fisse pik og patter og ja har ingen forhold til dem skulle også have et gensyn med dem men hvorfor ser dem jo aldrig mere og de er endelig ligeglade med hvordan jeg har det osv.... men jo du er kommet ud af klassen slet den pokker ting på facebook og kom videre selv om det er møg hammer hårdt

jeg sender dig en masse tanker og en masse krammer

jeg hverken kan eller vil fortælle dig hvad du burde.. men et kram skal du have..

Jeg har selv været der hvor du er nu, og jeg bestemte at det bedste for MIG var at melde mig helt ud af det.. jeg har slettet dem fra face jeg ikke snakker med, og jeg er ikke med i nogen gruppe.. Jeg orker dem ganske enkelt ikke.. og vil de sladre så lad dem, jeg ved at jeg er en af de eneste der er kommet videre efter gymnasiet, hvor der er mange der kører på deres 2 friår.. mange af dem ganske enkelt fordi de ikke kan komme ind nogensteder..
Jeg ved også at jeg er et samtaleemne på grund af min søn, men kan kun grine af dem og glæde mig over at jeg klarer livet som alenemor samtidig med at jeg går i skole og også har tid til en øl i ny og næ med dem jeg har lyst til..

du skal gøre op med dig selv om du kan klare at blive samtaleemne mere end du eventuelt er i forvejen, og så skal du tænke dig grundigt om, om de overhovedet er værd at have på din venneliste, fortjener de virkelig at kunne følge med i dit liv??
Eller skal du måske beholde dem derpå bare for at "håne dem" når du starter i skole og helt sikkert klarer dig skide godt ligesom du gjorde til dine eksamener på gym..

Nu har jeg altid været den der type, at hvis du ikke bryder dig om mig, jamen så fair nok, det gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på at få dig til....

Så ja, slet de såkaldte klassekammerater og kom videre, jeg ville ikke bruge min tid på dem, ikke et sekundt!

B&J skriver:

Ej hvor det røre mig så meget det du skriver det forgik bare lidt på en anden måde omkring mig, jeg er mig selv aldrig den folk går til ind til de lære mig at kende i klassen så er jeg okay og en de kan snakke med, men går ikke i byen syntes hele klassen kun snakker fest fisse pik og patter og ja har ingen forhold til dem skulle også have et gensyn med dem men hvorfor ser dem jo aldrig mere og de er endelig ligeglade med hvordan jeg har det osv.... men jo du er kommet ud af klassen slet den pokker ting på facebook og kom videre selv om det er møg hammer hårdt

jeg sender dig en masse tanker og en masse krammer

Selvom man måske prøver at tænke andet, så er det bare hårdt ikke at være en del af det hele, ikke? Altså, jeg ville ønske man kunne vælge sine klassekammerater selv, så man var fri for alt det der. Jeg kom i gym med et positivt syn på det hele - men det var bare løgn og latin det hele!

Så du valgte at lade være med at tage med til det gensyn? Jeg vil så gerne bare slette dem alle.. Men f.eks. nu her på fredag er der valgcafé på  gymnasiet, hvor de fleste skal med og der er fest bagefter - og jeg VED VED VED VED bare at jeg er det helt store emne efter den diskussion vi havde. Og det bliver da endnu værre hvis jeg sletter dem. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan være ligeglad og bare slette dem 

Jeg ved, at det ikke er let, men prøv at tænke fremover i stedet for.

Du gør dine valg, og når du om et år begynder på dit studie, så kommer du til at træffe ligesindede der. Folk som interesserer sig for det samme felt som dig. Og det er noget HELT andet end folkeskole og gymnasie.

Ok, så du starter et år senere. Det er der faktisk myriader af folk som gør - af diverse forskellige grunde. Og når du har et friår, så samler du også nogen erfaringer og noget modenhed, som de andre sansynligvis ikke har nu.

Det ligger så dybt i os at stræbe efter at være en af gruppen, ikke stå udenfor osv. Men de mennesker er ikke din gruppe længere. Du har en anden omgangskreds. Det er din gruppe nu. Når du går videre med studier bliver det også i en anden slags gruppe. Der vil sikkert være alle slags mennesker der også, men man kan snakke sammen på en anden måde, når alle har et fælles interessefelt (studiet).

Jeg har fornemmelsen af, at du er over den værste periode nu. Hvis de vælger at fryse dig ud nu, hva så? Siden du ikke ønsker at omgåes dem uanset, så er det jo revnende ligegyldigt!

Sender en 

Dinna88 skriver:

Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)

Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes. 

Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.

Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.

Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg  begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende. 

Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla. 

Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?

Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?...  

det med at man ikke har så meget en klasse at gøre, kender jeg ALT for godt.

Jeg har selv gået på HF, (blev færdig sidste år) og var bestemt ikke en af de tøser som drak mig banke lam hver weekend. Sådan er jeg stadig ikke, og har da flere af dem fra min tidligere klasse på min facebook, selvom jeg absolut intet har med dem at gøre.

I dit sted havde jeg nok taget og ignoreret de såkaldte veninder som ikke kan tage en diskution på et helt almindeligt jordnært niveau. At blive personlig hører ingen steder hen, og har INTET med debat at gøre.

Hvis de andre i din tidligere klasse vil sladre om dig, og vil håne dig. Jamen så lad dem da, dét må da være dem der har et problem, ikke dig.

Om du skal slette dem, synes jeg skal være helt op til dig, men hvis ikke du føler du får noget brugbart ud af at have dem på din liste over venner, så havde jeg nok gjort det.

Meld dig da ud - de mennesker er ikke en del af din fremtid, og du behøver aldrig at se dem igen.

Den der kommentar om at gå på uni er jo decideret latterlig - sådan en arrogant gås.

An&Jo skriver:

jeg hverken kan eller vil fortælle dig hvad du burde.. men et kram skal du have..

Jeg har selv været der hvor du er nu, og jeg bestemte at det bedste for MIG var at melde mig helt ud af det.. jeg har slettet dem fra face jeg ikke snakker med, og jeg er ikke med i nogen gruppe.. Jeg orker dem ganske enkelt ikke.. og vil de sladre så lad dem, jeg ved at jeg er en af de eneste der er kommet videre efter gymnasiet, hvor der er mange der kører på deres 2 friår.. mange af dem ganske enkelt fordi de ikke kan komme ind nogensteder..
Jeg ved også at jeg er et samtaleemne på grund af min søn, men kan kun grine af dem og glæde mig over at jeg klarer livet som alenemor samtidig med at jeg går i skole og også har tid til en øl i ny og næ med dem jeg har lyst til..

du skal gøre op med dig selv om du kan klare at blive samtaleemne mere end du eventuelt er i forvejen, og så skal du tænke dig grundigt om, om de overhovedet er værd at have på din venneliste, fortjener de virkelig at kunne følge med i dit liv??
Eller skal du måske beholde dem derpå bare for at "håne dem" når du starter i skole og helt sikkert klarer dig skide godt ligesom du gjorde til dine eksamener på gym..

Tak 

At du har givet livet til en lille purk må man da sige er LANGT større end at være på sit 2. friår.. Der har du da klart trukket det lange strå  Slettede du dem med det samme....?

Det er netop usikkerheden omkring at være den der bliver snakket om, ÅBENLYST, der går mig på.. Og jeg har, so far, heller ikke slettet dem for at vise dem hvor skide godt min kæreste og jeg har det. De ha rbare haglet mig ned i blå bog; hvad de ikke ved er at han vil giftes indenfor 5 år og vi kigger på lejliheder til når vi begge starter studie..

Jeg fik også lidt smidt i hovedet at hun jo havde et snit på 11, imens mit nok kun var omkring 8-9 stykker (det ironiske er at mit snit var påp 5 - jeg kunne uden tvivl have haft et snit på 11, men hvorfor, når mit snit ikke skal bruges; jeg er sikret optagelse på mit studie)

 

jeg var som dig...outsideren i min gymklasse og i dag har jeg kun sporadisk kontakt til ganske få.

Ja der var også en masse invitationer på fb da jeg kom på, og jeg accepterede dem, men intet har ændret sig. Jeg er stadig ikke en del at noget som helst og bliver heller ikke inviteret til gammel elevkomsammener. Den ene gang jeg gjorde og meldte mig til, blev jeg mødt med et " vi troede ikke du kom"....

Så jeg har slettet flok igen fra min venneliste...for de er jo ikke venner, ej heller bekendte for de kender ikke mig og omvendt.

Jeg kan ikke se hvad de skal kunne gøre mod dig hvis du melder dig ud af den gruppe...det vil jo nok mest være din kæreste det går ud over, men det må han jo så takle.

Jeg kan ikke se nogen grund til at du skal holde kontakt med mennesker der ikke bidrager til dit liv med noget som helst positivt.

Kom videre og få nogle rigtig venner istedet.

:-) Sisse