Kan I ikke hjælpe mig lidt - mega tvivl

Bondefruen skriver:

Nu har jeg altid været den der type, at hvis du ikke bryder dig om mig, jamen så fair nok, det gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på at få dig til....

Så ja, slet de såkaldte klassekammerater og kom videre, jeg ville ikke bruge min tid på dem, ikke et sekundt!

Sådan er jeg også normalt. Jeg er den der der ikke under personer jeg ikke bryder mig om det mindste - men det er åbenbart svært her.. 

Dinna88 skriver:

Selvom man måske prøver at tænke andet, så er det bare hårdt ikke at være en del af det hele, ikke? Altså, jeg ville ønske man kunne vælge sine klassekammerater selv, så man var fri for alt det der. Jeg kom i gym med et positivt syn på det hele - men det var bare løgn og latin det hele!

Så du valgte at lade være med at tage med til det gensyn? Jeg vil så gerne bare slette dem alle.. Men f.eks. nu her på fredag er der valgcafé på  gymnasiet, hvor de fleste skal med og der er fest bagefter - og jeg VED VED VED VED bare at jeg er det helt store emne efter den diskussion vi havde. Og det bliver da endnu værre hvis jeg sletter dem. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan være ligeglad og bare slette dem 

Jo det er RIGTIGT hårdt når man ikke er en del af det, men jeg går jo ikke i byen og de forstår ikke mit synspunkt måske fordi pt da jeg startede var jeg den eneste der boede ude og tænkte på mad og penge osv. men jo jeg tænker faktisk tit på det selv om jeg ikke burde men nok fordi jeg virkelig savner en ven eller veninde i mit liv som jeg ikke har...

og ja det er ikke nemt at slette når man ved man er den der kommer på talefod omkring alle og det ønsker man ikke, men om du sletter dem eller ej snakker de om dig måske og måske ikke nogle glemmer jo og kommer videre og andre ikke, oplevede faktisk lidt det samme igen i folkeskolen 2uger før jeg var slut der og skulle på ungdomsskole gik jeg ud fordi vi havde en opgave vi skulle løse og jeg måtte ikke få min mor med så hun kunne se mig fremlægge det fordi vi ikke kunne få mine søskende passet og bomben spræng rigtigt da midt i min opgave var en der slukkede min computer og der havde jeg skrevet 15sider så jeg gik og kom først tilbage den dag det var slut, og der havde alle snakket med mig men min tidligere veninde havde jo fortalt mig det hele og den dag jeg kom sagde alle de havde savnet mig osv osv også blev jeg pist også fik de ellers min sang på det hele men jo det er møg hammer hårdt men bare ikke er en af dem der ikke står stærk med i klassen og som alle kan lig osv

Ciss skriver:

Jeg ved, at det ikke er let, men prøv at tænke fremover i stedet for.

Du gør dine valg, og når du om et år begynder på dit studie, så kommer du til at træffe ligesindede der. Folk som interesserer sig for det samme felt som dig. Og det er noget HELT andet end folkeskole og gymnasie.

Ok, så du starter et år senere. Det er der faktisk myriader af folk som gør - af diverse forskellige grunde. Og når du har et friår, så samler du også nogen erfaringer og noget modenhed, som de andre sansynligvis ikke har nu.

Det ligger så dybt i os at stræbe efter at være en af gruppen, ikke stå udenfor osv. Men de mennesker er ikke din gruppe længere. Du har en anden omgangskreds. Det er din gruppe nu. Når du går videre med studier bliver det også i en anden slags gruppe. Der vil sikkert være alle slags mennesker der også, men man kan snakke sammen på en anden måde, når alle har et fælles interessefelt (studiet).

Jeg har fornemmelsen af, at du er over den værste periode nu. Hvis de vælger at fryse dig ud nu, hva så? Siden du ikke ønsker at omgåes dem uanset, så er det jo revnende ligegyldigt!

Sender en 

Ja, det egentlig som jeg skrev lidt tidligere; hvis bare man selv kunne vælge klassekammerater. Men når jeg starter studie starter jeg jo i hvert fald et sted hvor jeg har valgt det samme som de andre; det er da en start!

Jeg blev ret vrissen over kommentaren med at jeg ikke går på uni endnu; jeg var en ud af TRE der, sidst i gym, vidste hvad jeg ville. Jeg har styr på mit liv, og valgte friåret netop for at blive klar til uni. Så det var en lad kommentar hun kom med. 

Ja, som du skriver, så er det bare ikke nemt at stå på egne ben - men jeg burde være ligeglad, fordi de ikke er "min gruppe" mere - du har så evigt ret!!

Det er ligegyldigt.. Det er det virkelig. Men bare tanken om at jeg allerede nu ved at de snakker om mig.. Det får sgu tårerne til at trille og det hele til at ramle. Det er bare ikke nemt.

 tusinde, tusinde tak.

jydeinden skriver:

det med at man ikke har så meget en klasse at gøre, kender jeg ALT for godt.

Jeg har selv gået på HF, (blev færdig sidste år) og var bestemt ikke en af de tøser som drak mig banke lam hver weekend. Sådan er jeg stadig ikke, og har da flere af dem fra min tidligere klasse på min facebook, selvom jeg absolut intet har med dem at gøre.

I dit sted havde jeg nok taget og ignoreret de såkaldte veninder som ikke kan tage en diskution på et helt almindeligt jordnært niveau. At blive personlig hører ingen steder hen, og har INTET med debat at gøre.

Hvis de andre i din tidligere klasse vil sladre om dig, og vil håne dig. Jamen så lad dem da, dét må da være dem der har et problem, ikke dig.

Om du skal slette dem, synes jeg skal være helt op til dig, men hvis ikke du føler du får noget brugbart ud af at have dem på din liste over venner, så havde jeg nok gjort det.

Der er nok altid nogle der ikke er en del af fællesskabet, på en eller andet måde 

Må jeg spørge om hvorfor du har dem på facebook, når du ikke snakker med dem? 

Jeg har ignoreret dem i tre månder nu, men her til aften ramlede det hele bare grundet den diskussion. At blive personlig er nemlig et trist trick at bruge; og så i en debat om politik. Det er tydeligt, at hun bare ikke bryder sig om mig.

Jeg mp granske noget mere.. Tak for det 

Dinna88 skriver:

Tak 

At du har givet livet til en lille purk må man da sige er LANGT større end at være på sit 2. friår.. Der har du da klart trukket det lange strå  Slettede du dem med det samme....?

Det er netop usikkerheden omkring at være den der bliver snakket om, ÅBENLYST, der går mig på.. Og jeg har, so far, heller ikke slettet dem for at vise dem hvor skide godt min kæreste og jeg har det. De ha rbare haglet mig ned i blå bog; hvad de ikke ved er at han vil giftes indenfor 5 år og vi kigger på lejliheder til når vi begge starter studie..

Jeg fik også lidt smidt i hovedet at hun jo havde et snit på 11, imens mit nok kun var omkring 8-9 stykker (det ironiske er at mit snit var påp 5 - jeg kunne uden tvivl have haft et snit på 11, men hvorfor, når mit snit ikke skal bruges; jeg er sikret optagelse på mit studie)

 

ja det må jo så egentlig også være det 3, for i sommers var det 2 år siden vi blev studenter..

Ja det er stort, men hvis du vidste hvor mange der stillede spørgsmål til mine evner som mor, så ville du korse dig.. INGEN troede på at jeg ville kunne klare det..

Jeg slettede dem her sidst jeg ryddede ud i min facebook.. der røg i alt 224 "venner" fra min liste og der røg alle dem fra min gymnasietid undtagen de få jeg snakker med..

jeg valgte at sige, lad dem snakke det de vil, jeg vil bare ikke kunne se på det, for så kan de heller ikke ramme mig på det..

Mor og meget mere skriver:

Meld dig da ud - de mennesker er ikke en del af din fremtid, og du behøver aldrig at se dem igen.

Den der kommentar om at gå på uni er jo decideret latterlig - sådan en arrogant gås.

Jeg frygter bare SÅ meget al sladderen - og hvorfor ved jeg ikke. Jeg ved også bare at de kan være SÅ hårde i kæften (sorry) men jeg burde gøre det.. Daaamn, hvor er det svært. det ene øjeblik er det HAD jeg føler det næste er det bare at jeg er totalt lost.

Hehe, hun er virkelig en gås.. Men det sjove er at jeg aldrig har haft noget med denne ene person; det viser bare hvor latterlig den klasse var. 

Måske fordi din kæreste, er med ind over, hvilket jeg selvfølgelig godt kan se er lidt et dilemma, men han må da også se det lidt fr din side, tænker jeg lidt?

Min mand og jeg har mange "ikke fælles" venner og der er da nogle af dem jeg heller ikke bryder mig om og sikker også omvendt, men det syntes jeg bestemt også der ska være plads til, vi er jo alle forskellige med forskellige tilgang til tingene, derfor syntes jeg også det er helt fair at melde sig ud af noget, som man ikke føler sig en del af, eller måske aldrig har været også må din kære kæreste altså støtte dig i det.

ladydan1 skriver:

jeg var som dig...outsideren i min gymklasse og i dag har jeg kun sporadisk kontakt til ganske få.

Ja der var også en masse invitationer på fb da jeg kom på, og jeg accepterede dem, men intet har ændret sig. Jeg er stadig ikke en del at noget som helst og bliver heller ikke inviteret til gammel elevkomsammener. Den ene gang jeg gjorde og meldte mig til, blev jeg mødt med et " vi troede ikke du kom"....

Så jeg har slettet flok igen fra min venneliste...for de er jo ikke venner, ej heller bekendte for de kender ikke mig og omvendt.

Jeg kan ikke se hvad de skal kunne gøre mod dig hvis du melder dig ud af den gruppe...det vil jo nok mest være din kæreste det går ud over, men det må han jo så takle.

Jeg kan ikke se nogen grund til at du skal holde kontakt med mennesker der ikke bidrager til dit liv med noget som helst positivt.

Kom videre og få nogle rigtig venner istedet.

:-) Sisse

Undskyld men bliver du ikke engang inviteret???? Jeg troede sådan noget var for... alle? Men hold da op, det lyder som en.. Super klasse du var i. Der er nok mange derude der går rundt og har det som jeg har det lige nu egentlig..

Som du selv har det med dem, så er det virkelig også bare overfladisk kontakt her. 

Jeg ved efterhånden godt at jeg burde slette dem og komme videre.. Men det er SÅ svært, synes jeg?! Men jeg tror heller ikke det går ud over min kæreste; de spørger ham nok om hvorfor m.m. men det er MIG de ikke kan lide, så de lader det ikke gå ud over ham. Meget af det er super indirekte, som i blå bog, så de ville aldrig hænge ham ud i stedet for.

Du har ret.. jeg burde komme videre. Tak for det!

Dinna88 skriver:

Der er nok altid nogle der ikke er en del af fællesskabet, på en eller andet måde 

Må jeg spørge om hvorfor du har dem på facebook, når du ikke snakker med dem? 

Jeg har ignoreret dem i tre månder nu, men her til aften ramlede det hele bare grundet den diskussion. At blive personlig er nemlig et trist trick at bruge; og så i en debat om politik. Det er tydeligt, at hun bare ikke bryder sig om mig.

Jeg mp granske noget mere.. Tak for det 

det må du da og sad faktisk lige og tænkte det samme. Tror tildels det er fordi jeg ikke har fået taget mig sammen til at slette dem, og tildels fordi jeg ikke helt har forholdt mig til hvem jeg gerne vil beholde derfra ( har et par stykker som jeg gerne vil følge, fordi de er sådan nogenlunde fornuftige)

og til det du skriver med debatten. Hvis kvindemennesket ikke kan lide dig, så er hun vel næppe det værd. Det er da ikke fedt at ville starte en seriøs diskution på et upersonligt plan, og så få kylet personlige ting imod sig.

og var da så lidt

Er der ikke noget med, at man kan sætte indstillingerne i facebook så ikke alle på vennelisten kan følge med i alt, hvad man skriver osv?

Det kunne måske være en mellemløsning. Så sletter du dem ikke, men du lukker dem ude fra at følge med i dit liv og slipper at få ting de skriver frem på din side hele tiden?