Kan I ikke hjælpe mig lidt - mega tvivl

B&J skriver:

Jo det er RIGTIGT hårdt når man ikke er en del af det, men jeg går jo ikke i byen og de forstår ikke mit synspunkt måske fordi pt da jeg startede var jeg den eneste der boede ude og tænkte på mad og penge osv. men jo jeg tænker faktisk tit på det selv om jeg ikke burde men nok fordi jeg virkelig savner en ven eller veninde i mit liv som jeg ikke har...

og ja det er ikke nemt at slette når man ved man er den der kommer på talefod omkring alle og det ønsker man ikke, men om du sletter dem eller ej snakker de om dig måske og måske ikke nogle glemmer jo og kommer videre og andre ikke, oplevede faktisk lidt det samme igen i folkeskolen 2uger før jeg var slut der og skulle på ungdomsskole gik jeg ud fordi vi havde en opgave vi skulle løse og jeg måtte ikke få min mor med så hun kunne se mig fremlægge det fordi vi ikke kunne få mine søskende passet og bomben spræng rigtigt da midt i min opgave var en der slukkede min computer og der havde jeg skrevet 15sider så jeg gik og kom først tilbage den dag det var slut, og der havde alle snakket med mig men min tidligere veninde havde jo fortalt mig det hele og den dag jeg kom sagde alle de havde savnet mig osv osv også blev jeg pist også fik de ellers min sang på det hele men jo det er møg hammer hårdt men bare ikke er en af dem der ikke står stærk med i klassen og som alle kan lig osv

ah, på den måde. Der har vi noget til fælles; jeg bor ikke ude, men har haft planer om at flytte længe, glædet mig, set frem til at bo med min kæreste og at VI kan starte en familie m.m. Jeg er jo "kun" 19, og dem i klassen kunne bare slet ikke se hvor jeg kom fra; og mente jeg var kedelig for ikke at gå i byen. Jeg er ked af at høre, at du stadig tænker på det. Det er bare rigtig svært og kan sætte sig dybt, ikke?

Du har jo ret - de snakker jo om mig ligemeget om jeg har dem derinde eller ej - diskussionen på facebook kommer jo på tale!

Ej, hold da op, for en falsk omgang klasse"kammerater"!! Det er SÅ hårdt.. Det gør sgu mere ondt at læse det du skriver, end at tænke på hvordan jeg selv har det, fordi jeg bare ikke ønsker det her for andre. Ingen burde være udenfor, blive mobbet eller det der er værre. Åh altså!

An&Jo skriver:

ja det må jo så egentlig også være det 3, for i sommers var det 2 år siden vi blev studenter..

Ja det er stort, men hvis du vidste hvor mange der stillede spørgsmål til mine evner som mor, så ville du korse dig.. INGEN troede på at jeg ville kunne klare det..

Jeg slettede dem her sidst jeg ryddede ud i min facebook.. der røg i alt 224 "venner" fra min liste og der røg alle dem fra min gymnasietid undtagen de få jeg snakker med..

jeg valgte at sige, lad dem snakke det de vil, jeg vil bare ikke kunne se på det, for så kan de heller ikke ramme mig på det..

Der kan man bare se...

Og så sidder jeg her og tænker: Men fuck dem, de skal ikke diktere dit liv.. Alligevel sidder JEG her og er totalt styret af hvad 25 elever tænker og siger om mig.. 

shit. 224 "venner".. jeg har lige nu 96 venner (jeg rydder jævnligt op og sletter personer uden betydning) så min venneliste er faktisk ret lille i forvejen. Men helt ærligt - jeg snakker sgu ikke med alle de 96 personer!

Der er jo egentlig heller ikke noget de kan få mig ned med nakken på.. Men  for at du valgte at vende den anden kind til. Stærkt

Bondefruen skriver:

Måske fordi din kæreste, er med ind over, hvilket jeg selvfølgelig godt kan se er lidt et dilemma, men han må da også se det lidt fr din side, tænker jeg lidt?

Min mand og jeg har mange "ikke fælles" venner og der er da nogle af dem jeg heller ikke bryder mig om og sikker også omvendt, men det syntes jeg bestemt også der ska være plads til, vi er jo alle forskellige med forskellige tilgang til tingene, derfor syntes jeg også det er helt fair at melde sig ud af noget, som man ikke føler sig en del af, eller måske aldrig har været også må din kære kæreste altså støtte dig i det.

Det er sjovt du nævner det.... Min kæreste har aldrig forstået hvordan jeg har det. Misforstå mig ikke; han støtter mig gerne, men har svært ved det fordi han ikke forstår hvordan det er.

Han er en person der har det fint med alle; og fik tre rigtig gode venner i klassen, og de ses jævnligt. Hvilket jeg synes er SÅ godt for ham. Men han forstod aldrig rigtigt at jeg ikke ønskede at tage med til festerne eller når jeg søgte lidt trøst ved ham f.eks. Han kunne lyde lidt "kold"-agtig, som: "hvis du nu tager sagen i egen hånd og kontakter dem selv" til at jeg f.eks. pev lidt over at to af pigerne kun snakkede med mig i spansk, hvor vi kun var os tre piger - så er det klart de snakkede til mig. Nu er det ikke fordi jeg skal lyde ynkelig; jeg hyggede mig med de to, de er SÅ søde. Og vi hyggede os med at læse til eksamen. Men har snakket med dem 1 gang i tre måneder, til en fest, hvor jeg var alt for fuld  Nå..

Men jeg "frygter" også lidt hans reaktion på alt dette. Han ved intet endnu; har ikke lyst til at snakke med ham om det. Gudskelov for jer herinde 

Dinna88 skriver:

ah, på den måde. Der har vi noget til fælles; jeg bor ikke ude, men har haft planer om at flytte længe, glædet mig, set frem til at bo med min kæreste og at VI kan starte en familie m.m. Jeg er jo "kun" 19, og dem i klassen kunne bare slet ikke se hvor jeg kom fra; og mente jeg var kedelig for ikke at gå i byen. Jeg er ked af at høre, at du stadig tænker på det. Det er bare rigtig svært og kan sætte sig dybt, ikke?

Du har jo ret - de snakker jo om mig ligemeget om jeg har dem derinde eller ej - diskussionen på facebook kommer jo på tale!

Ej, hold da op, for en falsk omgang klasse"kammerater"!! Det er SÅ hårdt.. Det gør sgu mere ondt at læse det du skriver, end at tænke på hvordan jeg selv har det, fordi jeg bare ikke ønsker det her for andre. Ingen burde være udenfor, blive mobbet eller det der er værre. Åh altså!

jo det sætter sig rigtigt dyt især når man tænker på deres sammen hold osv, for det ville jeg virkelig ønske jeg kunne være en del af men kan jeg ikke for deres sammen hold er fester og det gør jeg jo ikke...

men mobning nej er aldrig blevet mobbet mens jeg har været der, men jo gøre ondt det i folkeskolen hvor de gjorde det mens jeg ikke var der men ja har heller ingen kontakt med nogle af dem og min veninde jeg havde der igennem efter 6år gad mig heller ikke fordi jeg ikke drak og gik i byen så var jeg lige pludselig ikke fin nok mere det gjorde så ondt inden i... øv øv.. men jeg håber virkelig en dag at der dukker en ny veninde/ ven op i mit liv

Bondefruen skriver:

Måske fordi din kæreste, er med ind over, hvilket jeg selvfølgelig godt kan se er lidt et dilemma, men han må da også se det lidt fr din side, tænker jeg lidt?

Min mand og jeg har mange "ikke fælles" venner og der er da nogle af dem jeg heller ikke bryder mig om og sikker også omvendt, men det syntes jeg bestemt også der ska være plads til, vi er jo alle forskellige med forskellige tilgang til tingene, derfor syntes jeg også det er helt fair at melde sig ud af noget, som man ikke føler sig en del af, eller måske aldrig har været også må din kære kæreste altså støtte dig i det.

Det er sjovt du nævner det.... Min kæreste har aldrig forstået hvordan jeg har det. Misforstå mig ikke; han støtter mig gerne, men har svært ved det fordi han ikke forstår hvordan det er.

Han er en person der har det fint med alle; og fik tre rigtig gode venner i klassen, og de ses jævnligt. Hvilket jeg synes er SÅ godt for ham. Men han forstod aldrig rigtigt at jeg ikke ønskede at tage med til festerne eller når jeg søgte lidt trøst ved ham f.eks. Han kunne lyde lidt "kold"-agtig, som: "hvis du nu tager sagen i egen hånd og kontakter dem selv" til at jeg f.eks. pev lidt over at to af pigerne kun snakkede med mig i spansk, hvor vi kun var os tre piger - så er det klart de snakkede til mig. Nu er det ikke fordi jeg skal lyde ynkelig; jeg hyggede mig med de to, de er SÅ søde. Og vi hyggede os med at læse til eksamen. Men har snakket med dem 1 gang i tre måneder, til en fest, hvor jeg var alt for fuld  Nå..

Men jeg "frygter" også lidt hans reaktion på alt dette. Han ved intet endnu; har ikke lyst til at snakke med ham om det. Gudskelov for jer herinde 

Forresten er et eksempel på at han støttede mig og det gik galt: han valgte at holde nytårsaften med min familie og jeg sidste år, i stedet fro fest med klassen. det blev vendt til at jeg tvang ham med mig, og ikke ville have at han gik til festen

jydeinden skriver:

det må du da og sad faktisk lige og tænkte det samme. Tror tildels det er fordi jeg ikke har fået taget mig sammen til at slette dem, og tildels fordi jeg ikke helt har forholdt mig til hvem jeg gerne vil beholde derfra ( har et par stykker som jeg gerne vil følge, fordi de er sådan nogenlunde fornuftige)

og til det du skriver med debatten. Hvis kvindemennesket ikke kan lide dig, så er hun vel næppe det værd. Det er da ikke fedt at ville starte en seriøs diskution på et upersonligt plan, og så få kylet personlige ting imod sig.

og var da så lidt

ah. Det er også lidt den jeg sidder med.. Og den der.. Sletter jeg hende jeg har kendt siden jeg var 3, men som var med til at gå imod mig i gym, men har ladet som om vi stadig kunne snakke sammen, og som er blevet en person jeg slet ikke kender...?

Ja, det er jo rigtigt.. Jeg tror jeg sletter dem.. 

Ciss skriver:

Er der ikke noget med, at man kan sætte indstillingerne i facebook så ikke alle på vennelisten kan følge med i alt, hvad man skriver osv?

Det kunne måske være en mellemløsning. Så sletter du dem ikke, men du lukker dem ude fra at følge med i dit liv og slipper at få ting de skriver frem på din side hele tiden?

Hm. Det er da egentlig rigtigt.. Kan man gøre så venner ikke kan se ens væg og sådan?? 

Dinna88 skriver:

Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)

Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes. 

Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.

Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.

Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg  begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende. 

Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla. 

Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?

Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?...  

Slet dem.. altså hvorfor have mennesker som kun bidrager med negativt i ens liv.. 

Dinna88 skriver:

Der kan man bare se...

Og så sidder jeg her og tænker: Men fuck dem, de skal ikke diktere dit liv.. Alligevel sidder JEG her og er totalt styret af hvad 25 elever tænker og siger om mig.. 

shit. 224 "venner".. jeg har lige nu 96 venner (jeg rydder jævnligt op og sletter personer uden betydning) så min venneliste er faktisk ret lille i forvejen. Men helt ærligt - jeg snakker sgu ikke med alle de 96 personer!

Der er jo egentlig heller ikke noget de kan få mig ned med nakken på.. Men  for at du valgte at vende den anden kind til. Stærkt

jep så mange, og har stadig 164 tilbage ca.. og jeg kan ærligt sige at jeg aldrig har haft nogen på min facebook som jeg ikke har mødt i virkeligheden, og som jeg ikke har kendt i nogen år.. jeg blev bare til sidst træt af folk der kun var der for at snage og bagefter bruge det imod mig..

jeg har taget mange beslutninger på det sidste.. blandt andet har jeg cuttet forbindelsen til det meste af min familie fordi de ikke gør noget godt for min fysiske og psykiske tilstand..
for mig er det ikke beslutningen der gør en stærk, men derimod handlingen bag beslutningen..

B&J skriver:

jo det sætter sig rigtigt dyt især når man tænker på deres sammen hold osv, for det ville jeg virkelig ønske jeg kunne være en del af men kan jeg ikke for deres sammen hold er fester og det gør jeg jo ikke...

men mobning nej er aldrig blevet mobbet mens jeg har været der, men jo gøre ondt det i folkeskolen hvor de gjorde det mens jeg ikke var der men ja har heller ingen kontakt med nogle af dem og min veninde jeg havde der igennem efter 6år gad mig heller ikke fordi jeg ikke drak og gik i byen så var jeg lige pludselig ikke fin nok mere det gjorde så ondt inden i... øv øv.. men jeg håber virkelig en dag at der dukker en ny veninde/ ven op i mit liv

Lige præcis, lige præcis! 

Det lyder hårdt det du har været igennem. Jeg håber det bedste for dig - der skal nok komme en en dag, hvor du  bare tænker: "hvor har du været hele mit liv?" sådan har jeg det med veninde jeg mødte i gym. Hun reddede mit gymnasieliv sammen med min kæreste. Uden dem havde jeg ikke klaret det. Desuden - så skriver du bare til mig hvis det er!! Jeg ved godt at jeg er en fremmede og vi begge bare sidder bag en skærm; men lad det ikke stoppe dig