Kan I ikke hjælpe mig lidt - mega tvivl

Dinna88 skriver:

ah. Det er også lidt den jeg sidder med.. Og den der.. Sletter jeg hende jeg har kendt siden jeg var 3, men som var med til at gå imod mig i gym, men har ladet som om vi stadig kunne snakke sammen, og som er blevet en person jeg slet ikke kender...?

Ja, det er jo rigtigt.. Jeg tror jeg sletter dem.. 

det gør nogen gange ondt at erfarre at man bare ikke svinger mere med en man en gang holdte af ( kender jeg alt for godt selv) men tror også man når så langt i sin forskellighed at man bare ikke ser anden udvej. Og du skal nok nå dertil hvor du finder ud af hvem der er dine venner og hvem der ikke bringer dig noget godt.

Hvis de vil håne dig overfor din kæreste, så kan man spørge sig selv hvilken slags venner de så er overfor ham.

An&Jo skriver:

jep så mange, og har stadig 164 tilbage ca.. og jeg kan ærligt sige at jeg aldrig har haft nogen på min facebook som jeg ikke har mødt i virkeligheden, og som jeg ikke har kendt i nogen år.. jeg blev bare til sidst træt af folk der kun var der for at snage og bagefter bruge det imod mig..

jeg har taget mange beslutninger på det sidste.. blandt andet har jeg cuttet forbindelsen til det meste af min familie fordi de ikke gør noget godt for min fysiske og psykiske tilstand..
for mig er det ikke beslutningen der gør en stærk, men derimod handlingen bag beslutningen..

Hm.. Ja.. Hm.. Gid jeg også bare kunne gøre det. Må dunke mig selv lidt mere i hovedet. 

Vise ord. Jeg burde gøre noget ved det.

Dinna88 skriver:

Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)

Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes. 

Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.

Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.

Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg  begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende. 

Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla. 

Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?

Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?...  

Slet dem! De er nogle tåber! Duvil have det meget bedre bagefter. Tænk påalle de rigtige venner du har..hvad skal du bruge 24 tåber til i dit liv? Hvad giver de dig af positive ting? Tror ligeså meget det er et spørgsmål om at du er bange for at give slip på fortiden..giver også tryghed at kende mennesker og føle sig som en del af et større hele..men de ting har du allerede i dine venner og fuck hende der siger det pis med uni...hun er sku da snot dum..jeg havde skrevet at jeg sørme så ikke kunne forståhun var kommet på uni så! Og bagefter havde jeg slettet hende. Du skal ik finde dig i at folk taler sådan til dig. Det har de ingen ret til overhovedet! Så giv slip, de giver dig ikke noget, du skylder dem ik noget og nej de kommer ikke efter dig hvis du svare igen eller sletter dem! Så tro på dig selv og husk at de venner du har synes du er god nok som du er knus

Dinna88 skriver:

Hm. Det er da egentlig rigtigt.. Kan man gøre så venner ikke kan se ens væg og sådan?? 

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg hørte om en, som ændrede lidt på indstillingerne, for at hans mor ikke så let skulle kunne følge med i alt, hvad han var i gang med.

Det kan da være værdt et forsøg i hvert fald....

jydeinden skriver:

det gør nogen gange ondt at erfarre at man bare ikke svinger mere med en man en gang holdte af ( kender jeg alt for godt selv) men tror også man når så langt i sin forskellighed at man bare ikke ser anden udvej. Og du skal nok nå dertil hvor du finder ud af hvem der er dine venner og hvem der ikke bringer dig noget godt.

Hvis de vil håne dig overfor din kæreste, så kan man spørge sig selv hvilken slags venner de så er overfor ham.

Det gør RIGTIG ondt, ja. Jeg må granske lidt over det.. Det er, selvom det bare er facebook, egentlig en stor beslutning.

haha, det er det ironiske - de er ikke hans venner; men de kan sagtens hygge sig og han kan se bort fra at de ikke alle er best pals, men bare.. venner, som han jo så mener. 

Dinna88 skriver:

Lige præcis, lige præcis! 

Det lyder hårdt det du har været igennem. Jeg håber det bedste for dig - der skal nok komme en en dag, hvor du  bare tænker: "hvor har du været hele mit liv?" sådan har jeg det med veninde jeg mødte i gym. Hun reddede mit gymnasieliv sammen med min kæreste. Uden dem havde jeg ikke klaret det. Desuden - så skriver du bare til mig hvis det er!! Jeg ved godt at jeg er en fremmede og vi begge bare sidder bag en skærm; men lad det ikke stoppe dig

ja nemlig håber også hun/han dukker frem endag det kunne være super lækkert og det er så dejligt du fant en veninde og også din kærestes var for dig dengang

og ahh ved nu ikke om jeg tør tænk hvis du er en stor tyk gammel mand på min 80år hihihihihi

An&Jo skriver:



jep så mange, og har stadig 164 tilbage ca.. og jeg kan ærligt sige at jeg aldrig har haft nogen på min facebook som jeg ikke har mødt i virkeligheden, og som jeg ikke har kendt i nogen år.. jeg blev bare til sidst træt af folk der kun var der for at snage og bagefter bruge det imod mig..

jeg har taget mange beslutninger på det sidste.. blandt andet har jeg cuttet forbindelsen til det meste af min familie fordi de ikke gør noget godt for min fysiske og psykiske tilstand..
for mig er det ikke beslutningen der gør en stærk, men derimod handlingen bag beslutningen..

Jeg har selv valgt at slette min facebook. Og siden da er jeg ikke endt i nogen konflikter med venner/bekendte. De folk jeg ønskede skulle følge mit liv, dem havde jeg nummer og mail på. Og det var nok for mig Jeg er blevet meget mere glad og afslappet uden det!

Dinna88 skriver:

Hm.. Ja.. Hm.. Gid jeg også bare kunne gøre det. Må dunke mig selv lidt mere i hovedet. 

Vise ord. Jeg burde gøre noget ved det.

jeg er bare nået dertil nu at jeg er nødt til at tænke på mig selv også.. for hvis jeg ikke har det godt, så har min søn det jo heller ikke godt..

Dinna88 skriver:

Okay.. Det handler om min klasse i gymnasiet (jeg blev student i sommers)

Jeg har aldrig haft det nemt i min klasse; blev mobbet i folkeskolen, men havde få, meget tætte venner i min klasse. Jeg begynder på gym og møder min kæreste og min rigtig gode veninde. Igennem gym møder jeg jo også min klasse, hvor jeg til at starte på får nogle gode veninder. Det ender i tøsekrig, ramaskrig, hede diskussioner, had, mobning, at folk bliver hold udenfor OSV. Det ender med at jeg faktisk ikke er en del af klassen, sammen med min ene tætte veninde. Min kæreste har gode venner i klassen og er meget med socialt. Jeg dropper festerne, men tager med til enkelte; ingen succes. 

Min blå blog er noget værre møg; min kæreste er en tøffelhelt, jeg tvinger ham til at træne m.m. SÅ nedværdigende.

Nå... Nu har jeg så lige haft en politisk debat med en fra min tidligere klasse.

Hun skriver bl.a. at jeg skulle tage at blive voksen hvis jeg vil gå på uni, tror hun gnider salt i såret ved at håne at jeg ikke går på uni (jeg  begynder om et år, jeg var bare så smart at atge et friår!) osv. Hun er SÅ provokerende og hånende. 

Og nu magter jeg bare ikke mere.... Jeg er medlem af en gruppe min tidligere klasse har og er venner med alle.. Men sandheden er jo at jeg INTET har tilfælles med dem, jeg har ikke tænkt mig at deltage i deres famøse julefrokost, jeg skal ikke med til den klassefest de holder på fredag.. Jeg er ikke en del af deres "we love 3.b, 3.b var den bedste klasse" bla bla bla. 

Det der holder mig tilbage er min frygt for at de rotter sig sammen imod mig.. Jeg har stort temperament, falder ikke i et med de andre, tager gerne en diskussion; men bagved er der jo faktisk en pige der er SKIDE usikker fordi jeg er blevet udsat for SÅ meget. Jeg ved bare, allerede nu, at sladderen går. Det er en selvfølgelig. Men helt ærligt; jeg ser aldrig de mennesker igen. Jeg risikerer ikke at "støde ind i dem og være tvunget til at se på dem," da jeg f.eks. MEGET sjældent går i byen, hvor de er HVER weekend. Min omgangskreds kender dem ikke, og EGENTLIG.. egentlig burde jeg være ligeglad, burde jeg ikke?

Fuck manner.. undskyld mit franske.. Jeg er GÅET UD AF GYM!! Jeg burde ikke sidde med de her problemer.. Jeg burde melde mig ud af den gruppe og slette de (ligegyldigt) personer på facebook.. burde jeg ikke?...  

Man kunne også bare droppe Facebook, så slipper man for rigtig mange hovedpiner. Hjemme hos os har vi ikke Facebook og det har sparet os for rigtig meget