anetteb skriver:
nej det er der ikke
- synes dælme jeg har haft mange tvivlsomme tanker igennem min graviditet, hvad angår ham.
men ved ikke hvorfor. - har opgivet at grave mere i det. tør knap nok spørge om vi skal lave noget specielt på vores månedsdag..
Ville bare ønske det hele var lyserødt, ligesom alle andre der venter sig. kan få helt ondt indeni af at se andre gravide have deres mand/kæreste med i babyforretninger. misunder dem sgu så meget :/
undskyld for mit tuderi midt i alt det positive. - føler mig ærlig talt lidt som en opmærksomhedskrævende hormonbombe.
Det skal du virkelig ikke undskylde søde, og ved du hvad ? Det undrer mig sgu ar det hedder "den søde" ventetid, for det er det virkelig ikke hele vejen igennem ! Man gennemgår SÅ meget i sin graviditet og man bliver hurtigt overrasket over hvor meget man selv rykker sig når ens kæreste bare står stille !
Du skal skam ikke tro at alt er lyserødt her, vi har da også råbt, skreget og kastet med ting og må da indrømme at jeg et par gange virkelig har gjort op med mig selv om det virkelig var det værd eller om jeg skulle finde mit eget ! mine gravide veninder har det på præcis samme måde og det er altså helt naturligt ..
Man bliver villig og fuldstændig omstillings parat for det lille væsen man har i maven meget tidligt og pludselig er de små ting i forholdet som man før kunne ligge låg på bare ikke små ting mere! de fylder og fylder og giver en spekulationer
- Det er først her sidst i min graviditet at jeg syntes mig og min kæreste har fundet balancen, og det har virkelig været hårdt for os begge! Det har krævet MANGE seriøse samtaler og har virkelig taget tid, det er stadig hårdt syntes jeg, men det går meget bedre, det bedste man kan gøre for sig selv er at få snakket ud om det, også selvom at det er hårdt! :/
For man skal ikke ligge bånd på dig selv, på den måde som du beskriver det, så hellere være alene ..
Om ikke længe står man med et barn i hænderne så i mine øjne handler det om at få mest mulig styrke i forholdet og bygge på forholdet sammen, er begge parter ikke villig til det, så ville jeg foretrække at være alene for det bliver ikke nemmere med tiden ..