Dagpleje tidligt

camillakrath skriver:

ej hvor er det godt at høre. Jeg troede stort set jeg var den eneste, der stod i den situation. Synes næsten altid børnene er ældre. 

Synes nemlig også det er rigtigt godt at vi har de to måneder. Så kan vi jo gøre det lige som vi vil.

Det syntes jeg også.. Min datter er også den yngste i hendes vuggestue, men de 'store' børn er gode til at tage sig af hende, så jeg synes helt sikkert, at du skal takke ja til dagpleje pladsen! 

birthee skriver:

Hvad er det for en lidelse??? Kender den ikke lige...

Det er en psykisk lidelse.

Prøv at se dette link: http://www.borderlineforeningen.dk/content/view/62/53/.

Der er simpelthen så mange sider og aspekter af den sygdom. Det er lidt indviklet

camillakrath skriver:

Vi har netop fået tilbudt en dagplejeplads til Benjamin fra først i november. Den 18. oktober bliver han 6 måneder.

Er der nogen der har erfaringer med at få de små tidligt afsted? Jeg skal muligvis igang til januar, og tænker så at Benjamin kan få en lang indkøringsperiode.

Jeg er meget i tvivl om vi skal sige nej til pladsen. Er bange for at han så ikke får en plads til januar

Jeg har prøvet begge dele - min ældste kom i dagpleje, da hun var 6 måneder gammel, hun var indkørt efter 1½ dag.

Min yngste kom i dagpleje omkring 10 måneders alderen, det kunne sagtens mærkes, at det var en helt anden alder, pyhhhh...

SussieThyssen skriver:

Øhh ja..masser af børn kommer i DP som et halvt år gamle..det kom mine også....faktisk kom min ældste i DP da hun var 3 mdr gammel, og det gik fint nok, selvom det var hårdt for moderen, men sådan var det dengang.

Kærligst
Sussie

Dér overraskede du mig, he he... Ville du gøre det anderledes den dag idag?

Knus

Stefanie 

Stefanie8 skriver:

Dér overraskede du mig, he he... Ville du gøre det anderledes den dag idag?

Knus

Stefanie 

Overraskede dig...hvordan??

Da jeg fik min den første i 1981, der havde man kun 12 ugers barsel...dælme kort tid, hvis du spørger mig
Men man klarede det jo alligevel..det skulle man, men det var hårdt at skulle aflevere sin lille trold så tidligt.

Nr 2 var jeg så heldig at kunne være hjemme hos..elelr rettere hun var hjemme indtil hun skulle i BH, fordi jeg havde ung pige i huset, men ellers så havde man jo 26 ugers barsel, ligesom nu.

Nr 3 måtte jeg så aflevere pænt i DP, da han var 26 uger, og det gik jo fint nok.

SussieThyssen skriver:

Overraskede dig...hvordan??

Da jeg fik min den første i 1981, der havde man kun 12 ugers barsel...dælme kort tid, hvis du spørger mig
Men man klarede det jo alligevel..det skulle man, men det var hårdt at skulle aflevere sin lille trold så tidligt.

Nr 2 var jeg så heldig at kunne være hjemme hos..elelr rettere hun var hjemme indtil hun skulle i BH, fordi jeg havde ung pige i huset, men ellers så havde man jo 26 ugers barsel, ligesom nu.

Nr 3 måtte jeg så aflevere pænt i DP, da han var 26 uger, og det gik jo fint nok.

12 uger, wow, det må have været ekstremt hårdt. Nej, du overraksede mig, fordi jeg ikke havde forestillet mig, at du ville slippe dine børn så tidligt (forstå mig ret) Men da du ikke havde noget valg, kunne du jo ikke have dem hjemme i lægere tid.  Så derfor syntes jeg bare det kunne være interessant at vide om du ville gøre det anderledes den dag idag, - altså om du, hvis du havde muligheden, ville holde fuld barsel + evt. længere... ?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare dig hvad jeg mener, tror bare at jeg havde forestillet mig, at du var sådan en mor som havde svært ved at slippe dine børn - en rigtig hyggemor - giver det nogen mening? 

Jeg havde min søn hjemme til han var lidt over 2 år og jeg kunne mærke at han begyndte at kede sig og at jeg ikke længere var nok. Min datter som er 7 uger har jeg planer om at beholde hjemme så længe jeg kan. Men jeg er også så heldigt stillet at jeg rent økonomisk ikke behøver hoppe tilbage på arbejdsmarkedet med det samme. 

Knus

Stefanie 

Stefanie8 skriver:

12 uger, wow, det må have været ekstremt hårdt. Nej, du overraksede mig, fordi jeg ikke havde forestillet mig, at du ville slippe dine børn så tidligt (forstå mig ret) Men da du ikke havde noget valg, kunne du jo ikke have dem hjemme i lægere tid.  Så derfor syntes jeg bare det kunne være interessant at vide om du ville gøre det anderledes den dag idag, - altså om du, hvis du havde muligheden, ville holde fuld barsel + evt. længere... ?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare dig hvad jeg mener, tror bare at jeg havde forestillet mig, at du var sådan en mor som havde svært ved at slippe dine børn - en rigtig hyggemor - giver det nogen mening? 

Jeg havde min søn hjemme til han var lidt over 2 år og jeg kunne mærke at han begyndte at kede sig og at jeg ikke længere var nok. Min datter som er 7 uger har jeg planer om at beholde hjemme så længe jeg kan. Men jeg er også så heldigt stillet at jeg rent økonomisk ikke behøver hoppe tilbage på arbejdsmarkedet med det samme. 

Knus

Stefanie 

Jamen du har fuldstændig ret, og du har regnet mig ud

Havde jeg haft mulighed for det, så havde jeg også haft mine unger hjemme, så længe som overhovedet muligt.
I sin tid, med den store, der var jeg i midlertid alenemor, så der var ligesom ikke noget at gøre, jeg skulle jo tilbage i mit job, men heldigvis var jeg hjemmehjælper dengang, så jeg havde kun 30 timer om ugen. Det var dejligt, så jeg ikke skulle være væk fra hende fuld tid. Men for pokker da, hvor var hun lille, at skulle aflevere, mit hjerte vred sig, kan jeg godt fortælle dig.
Men jeg havde en super dagpleje til hende.

Med nr 2 var jeg hjemme med hende det halve år, og så skulle jeg jo også tilbage på jobbet. Men der havde jeg selvstændig virksomhed, så jeg havde ung pige i huset, og det var bare dejligt ikke at skulle aflevere hende.
Da hun var 2 år, kom hun i legestue 2 gange om ugen, og det var alle tiders.
Min daværende mand og jeg skiftedes så til at være med hende der, for det var en forældreejet legestue...alle tiders.
Hun kom så i BH da hun var 3, men indtil da, var hun så tæt på mig, som muligt.

Nr 3 var jeg igen aktiv på arbejdsmarkedet, som lærer, så han måtte jo også afsted.
Men det var nu skønt at arbejde som lærer, fordi jeg jo trods alt

havde de arbejdstider jeg havde, samt fri i ferierne.
Og i de år jeg var lærer, synes jeg jo egentligt det var et privilegium, fordi jeg ikke bare havde et 8-16 job, men havde mulighed for at være hjemme når de også havde ferier og fri. 

Og ja..jeg har altid elsket at være om mine børn...en rigtig hygge-mor, som du kalder mig LOL
For mig har de altid været det vigtigste af alt, og er det stadig.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jamen du har fuldstændig ret, og du har regnet mig ud

Havde jeg haft mulighed for det, så havde jeg også haft mine unger hjemme, så længe som overhovedet muligt.
I sin tid, med den store, der var jeg i midlertid alenemor, så der var ligesom ikke noget at gøre, jeg skulle jo tilbage i mit job, men heldigvis var jeg hjemmehjælper dengang, så jeg havde kun 30 timer om ugen. Det var dejligt, så jeg ikke skulle være væk fra hende fuld tid. Men for pokker da, hvor var hun lille, at skulle aflevere, mit hjerte vred sig, kan jeg godt fortælle dig.
Men jeg havde en super dagpleje til hende.

Med nr 2 var jeg hjemme med hende det halve år, og så skulle jeg jo også tilbage på jobbet. Men der havde jeg selvstændig virksomhed, så jeg havde ung pige i huset, og det var bare dejligt ikke at skulle aflevere hende.
Da hun var 2 år, kom hun i legestue 2 gange om ugen, og det var alle tiders.
Min daværende mand og jeg skiftedes så til at være med hende der, for det var en forældreejet legestue...alle tiders.
Hun kom så i BH da hun var 3, men indtil da, var hun så tæt på mig, som muligt.

Nr 3 var jeg igen aktiv på arbejdsmarkedet, som lærer, så han måtte jo også afsted.
Men det var nu skønt at arbejde som lærer, fordi jeg jo trods alt

havde de arbejdstider jeg havde, samt fri i ferierne.
Og i de år jeg var lærer, synes jeg jo egentligt det var et privilegium, fordi jeg ikke bare havde et 8-16 job, men havde mulighed for at være hjemme når de også havde ferier og fri. 

Og ja..jeg har altid elsket at være om mine børn...en rigtig hygge-mor, som du kalder mig LOL
For mig har de altid været det vigtigste af alt, og er det stadig.

Kærligst
Sussie

Ja jeg havde godt nok også på fornemmelsen hvilken type mor du er/var... Kunne slet ikke forestille mig at du var på nogen anden måde. Du virker som den mest omsorgsfulde og kærlige person og jeg ELSKER at læse dine indlæg fordi jeg altid er enig med dig 

Ja man er godt stillet som lærer, så der burde være flere jobs som disse, hvor famlielivet stadig kan plejes selvom man er en arbejdende kvinde. 

Der er desværre for mange som er blevet forældre for så at lade andre passe deres børn, - og det er jo samfundet som ikke tillader andet... Det er sørgerligt, men sandt. 

Knus

Stefanie 

Stefanie8 skriver:

Ja jeg havde godt nok også på fornemmelsen hvilken type mor du er/var... Kunne slet ikke forestille mig at du var på nogen anden måde. Du virker som den mest omsorgsfulde og kærlige person og jeg ELSKER at læse dine indlæg fordi jeg altid er enig med dig 

Ja man er godt stillet som lærer, så der burde være flere jobs som disse, hvor famlielivet stadig kan plejes selvom man er en arbejdende kvinde. 

Der er desværre for mange som er blevet forældre for så at lade andre passe deres børn, - og det er jo samfundet som ikke tillader andet... Det er sørgerligt, men sandt. 

Knus

Stefanie 

Ja..da jeg var lille, der var mødre jo hjemme hos deres børn, og min mor, var ligesom naboerne, venner og bekendte, også hjemme med deres.
Det var dejligt at mor altid var der, og super at der altid var et hav af unger, der kunne lege sammen
og så det, at hun var der, når man kom hjem fra skole. Hun var der altid til at sætte plaster på, til at smøre et stykke brød og give et glas saftevand. Var det møgvejr, jamen så kunne man altid være inde, sidde sammen med sin bedste ven og tegne..var det sol, så kunne man lege i sandkassen eller klatre i træer ude i haven.
Hun havde altid tid til en, og der var bare mindre stress uanset hvor man vendte sig hen.

Jeg ville ønske det også var sådan i dag..og det ville være meget bedre for børnene og familierne generelt.

SussieThyssen skriver:

Ja..da jeg var lille, der var mødre jo hjemme hos deres børn, og min mor, var ligesom naboerne, venner og bekendte, også hjemme med deres.
Det var dejligt at mor altid var der, og super at der altid var et hav af unger, der kunne lege sammen
og så det, at hun var der, når man kom hjem fra skole. Hun var der altid til at sætte plaster på, til at smøre et stykke brød og give et glas saftevand. Var det møgvejr, jamen så kunne man altid være inde, sidde sammen med sin bedste ven og tegne..var det sol, så kunne man lege i sandkassen eller klatre i træer ude i haven.
Hun havde altid tid til en, og der var bare mindre stress uanset hvor man vendte sig hen.

Jeg ville ønske det også var sådan i dag..og det ville være meget bedre for børnene og familierne generelt.

Sussie, jeg kunne ikke være mere enig med dig... Bare det var sådan. Min egen mor har også fantastiske historier om hvordan hendes mor bare altid var der for hende. Desværre voksede jeg jo selv op med en mor som arbejdede, men der var en årrække, hvor hun gik hjemme og de år husker jeg som de bedste nogensinde. Så meget ro og ren famliehygge... 

Jeg boede jo i Irland i et par år og dér er det stadig sådan (for langt de fleste) så da vi kom hjem til Danmark, var det én af de ting jeg savnede.  Det er jo en stor børnehave, hvor alle forældre er pædagoger når børnene er ude at lege. Fantastisk.. 

Knus

Stefanie