Nalle skriver:
Jeg spørger mig selv igen og igen, hvorfor?!
Et spøtgsmål jeg aldrig får svar på. Hvorfor skulle det lige ske for dig?
Du havde alt at leve for, jeg levede for dig, nu må du leve i mig.
Et liv uden dig, er ligesom gyserfilm uden nogen slutning.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig, mit savn til dig er allerede kæmpe!
Sad inde ved dig i 6 timer idag, og kan ikke vente til jeg skal ind og se dig igen imorgen, og holde din hånd.
Du hat givet mig to fantastiske børn, det største minde jeg overhovedet kunne ønske mig! Du vil altid være mit livs kærlighed, en kærlighed der skulle vare til døden os skiller, og sådan blev det! Jeg er bare ikke færdig med min kærlighed til dig, den vil altid være der, og det gør mig ikke spor, men hvorfor nu og ikke om 60 år?!
Jeg elsker dig, elsker dig forevigt!
Vores børn skal vide de havde den bedste far i verden, der forgudede dem!
Jeg har ikke sovet i 34 timer, og føler mig ikke det mindste træt, kun i mine øjn.
Jeg ligger bare og venter på du kommer og siger " skat, det hele skal nok gå "
Men det gør du ikke, vores eventyr fik en brat slutning!
Jeg tænker på dig hele tiden! 
Jeg er tom for ord, fuld af kærlighed og kan intet gøre, intet.
Er stadig fuldstændigt i chok.
TAK for alle de fine ord herinde, jeg kan ikke svare jer allesammen, har bare brug for at komme ud med mine føelser!
TAK PIGER! 
Gud hvor gør det mig dog ondt LANGT ind i hjertet at læse! Der er intet man kan sige i sådan en situation for at gøre det bedre, men jeg sender dig og jeres børn de varmeste, kærligste tanker!
