Hvorfor vælger nogen ikke at amme ?

Jeg syntes ikke om at amme, så stoppede ved tvillingerne i løbet af en månedstid, og ved den yngste trappede jeg ud efter knap 2 måneder og stoppede helt efter 3 måneder.

Jeg syntes på ingen måde at det var hyggeligt eller behageligt. Jeg kunne slet ikke klarer at de var så tæt på mig og suttede på mine bryster. Havde egentlig mælk nok, men ville ikke længere.

Hos os fungerede det bare ikke .. Og efter en samtale med sp anbefalede hun at vi stoppede , fordi jeg brugte al min energi på at tænke over det og nærmest frygte at hun skulle blive sulten igen .. 

Det er det bedste jeg har gjort Blev en meget bedre mor bagefter og havde meget større overskud .. Desuden elskede min kæreste at han kunne være med og på den måde også få et tæt bånd med hende fra start

Maja_4000 skriver:

Hos os fungerede det bare ikke .. Og efter en samtale med sp anbefalede hun at vi stoppede , fordi jeg brugte al min energi på at tænke over det og nærmest frygte at hun skulle blive sulten igen .. 

Det er det bedste jeg har gjort Blev en meget bedre mor bagefter og havde meget større overskud .. Desuden elskede min kæreste at han kunne være med og på den måde også få et tæt bånd med hende fra start

Det kunne jeg have skrevet  det var den bedste beslutning for mig og vores lille familie  

Og når vi forhåbentlig skal have en mere, er jeg ikke sikker på, at jeg er villig til at forsøge at amme igen 

K&S skriver:

Det kunne jeg have skrevet  det var den bedste beslutning for mig og vores lille familie  

Og når vi forhåbentlig skal have en mere, er jeg ikke sikker på, at jeg er villig til at forsøge at amme igen 

Maja_4000 skriver:

Sådan har jeg det også .. Men det kan jo være man gerne vil alligevel , når man når der til :b har godt nok ikke savnet det , eller følt at jeg gik glip af noget , som man hører andre sige

Nej, det har jeg bestemt heller ikke

Første gang ville jeg have ammet - Et par uger før termin fik jeg at vide at det kunne jeg ikke pga det medicin jeg fik... Når jeg så endelig tænkte over det, vil jeg på ingen måder have det  godt med at sidde og amme, hvor der også kan være andre folk til stede... 

Her anden gang har jeg bevidst valgt amning fra... Jeg ønsker ikke at amme, jeg er ikke meget for at amme, hvor folk så kan komme hen og kigge... 

Min bluefærdighed er noget så slem... 

interessant at læse faktisk og så er det jo bare dejligt at en helt fantastisk mor jo ikke sidder i brysterne, men i hjertet men dejligt at læse at nogle tør at være ærlige omkring det, da jeg tit og ofte har hørt at mange har manglende forståelse for at man vælger amningen bevidst fra. Barnet mærker jo hvis mor ikke synes om det, og når barnet er flaskebarn, så kan(som en også skrev herinde) far jo også være deltagende i at give barnet mad..  

FrkLarsen skriver:

Dav med dig 

Jeg ammede kun i lidt over en måned hvorefter Emilie så fik flaske resten af tiden som mælkebarn.

Jeg stoppede med at amme fordi at det kørte mig psykisk ned at mine brystvorter var blevet flået mere eller mindre af! 

Det gjorde simpelthen så ondt at man nok ikke kan forstå det hvis ikke at man selv har prøvet det. 

Jeg savnede at amme enormt meget, og prøvede også at ligge hende til igen da de var helede mine sår, men der nægtede hun desværre. Vi prøvede med suttebrikker, lansinoh osv. 

Næste gang vil jeg meget gerne amme fuldt ud om det så koster mig begge mine nipples, jeg synes at det var SÅ hyggeligt og dejligt at mærke min pige på den måde.  

Puha lyder ikke rart. Mine brystvorter gjorde også ekstremt ondt lige i starten og jeg fik at vide at det ville kun gøre ondt et par dage. Det gjorde det heldigvis også, men jeg hvis det var fortsat med at gøre så ondt i en måned tror jeg også jeg havde givet op

Frøken J. skriver:

Jeg regner med at amme, men jeg skal indrømme, at tanken har strejfet mig. Men jeg har valgt at bide det i mig - Altså det med at lade være. For mit vedkommende er det fordi, jeg aldrig har brudt mig om at noget/nogen rører mine bryster, og slet ikke mine brystvorter. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg synes det er ekstremt ubehageligt og vil helst undvære det. Får sådan negative kuldegysninger når det er.. Så derfor er jeg lidt nervøs for, hvordan amningen vil gå!

Det er jo også fair nok at vælge det fra så. Man skal jo ikke amme bare fordi alle omkring en siger at man skal. Man skal også have lyst, for jeg kan ikke forestille mig at det er særlig dejligt eller hyggeligt at amme hvis man ikke bryder sig om det  

jeg ammede i de første 3 måneder.. 

og jeg elskede det ikke... jeg kunne ikke sidde og nyde det og jeg kunne ikke koncentrere mig om det og jeg kunne mærke på mig selv at jeg begyndte at føle mig fanget.. at jeg ikke kunne foretage mig noget fordi jeg havde et barn der var afhængig af mit bryst hver 3 time... og det kunne jeg ikke leve med... 

havde det kun været det med at jeg kunne få stress over at mit barn var afhængig af mig havde jeg fortsat fordi så havde jeg nok været endnu mere stålsat på at amme fuldt til han ikke skulle ammes længere.. men når de andre ting spillede ind kunne jeg slet ikke overskue at kæmpe for at blive ved med at amme...med samarbejde med sundhedsplejersken og min egen læge besluttede vi at jeg skulle have ammestop piller og derfor gik vi over til flaske. og da den beslutning blev taget faldt der en sten fra mit hjerte og jeg fik ro på igen til at kunne nyde mit barn... og kæresten nød at han kunne være med til det hele.. 

og jeg er stadig den dag i dag glad for at jeg valgte det. og jeg er glad for at jeg holdte ud og ammede ham i 3 måneder... 

mit næste barn når det engang skal planlægges osv.  vil jeg også amme. for mine følelser kan have ændret sig på det tidspunkt...