Hvorfor vælger nogen ikke at amme ?

Jeg har bevidst valgt det fra da det bare bestemt ikke er mig, jeg finder det absolut ikke hyggeligt at bebs ska lægge der og så slet ikke foran andre, men som alt andet sku det da prøves, for jeg ku vælge det fra, jeg ammede min første fødte i 6 uger og gik derefter over på flasken (dels fordi jeg intet mælk havde og fordi jeg ikke ville kæmpe for noget, som jeg fandt unaturligt),

Men nr. to kom på flasken fra start af - og sku der komme en nr. 3 bliver h'n også flaskebarn fra start af.

Luna F. skriver:

Det har jeg tit tænkt på. Det er på ingen måde fordi jeg tænker dårligt om folk med flaskebørn, slet ikke. Men jeg ammer selv og synes simpelthen det er så hyggeligt. Jeg ved selvfølgelig godt at der er nogen der af forskellige årsager ikke KAN amme.

Men jeg vil gerne høre nogen af jer som bevidst har valgt at give flaske, hvorfor I har valgt det?

OBS! Dette skal ikke blive til en debat om hvad der er rigtigt og forkert og hvad folk synes. Det er udelukkende af nysgerrighed jeg spørger . Så hold en pæn tone

Synes faktisk det er et godt spørgsmål

Jeg stoppede med at amme efter ca 1½ måned pga at jeg fik betændelse i livmoderen og fik pencillin, og efter jeg havde taget den forsvandt min mælk lige så stille og roligt.. og så havde hun fået suttet forfærdentligt meget hul på begge to så det var simpelthen så smertefuldt..

Savner det da helt vildt men synes også det er dejligt nemt at hun får flaske, så er hun lidt nemmere at få passet.

Vil helt sikkert amme nr 2 når den engang kommer, hvis det lader sig gøre

Hmm der kan jo være mange grunde til at folk bevidst vælger amningen fra i starten.

Jeg ammede Isabella i 6 uger, så var det slut! Jeg vil ærligt indrømme at jeg ikke brød mig om det, men var da lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne amme længere. Jeg havde ikke nok mælk og det var frustrerende i længden at sidde med en brystpumpe i 30 min, hvor der kun kom 50 ml ud af begge bryster

Jeg havde til gengæld også en dårlig start med amningen. Jeg fik besked på at bruge ammebrikker, fordi Isabella ikke kunne få fat. Næste vagt, jamen så skulle jeg ikke bruge brikken - og omvendt igen ved næste skift. Sådan stod det på i de 5 dage vi var indlagt, og jeg kom aldrig af med brikkerne.

At Isabella blev flaskebarn er det bedste jeg nogensinde gjorde. Hun blev glad og jeg blev glad

Hvis jeg skulle blive gravid igen ved jeg faktisk ikke om jeg ville give det en chance til, men det finder jeg ud af hvis det sker

jeg er meget i tvivl om jeg kan få det til at fungere med to og lige nu virker det meget uoverskueligt med to bebser, der skal ammes hele tiden og det skal tilpasses så de spiser samtidig...  Jeg vil gerne prøve, men jeg har allerede på fornemmelsen det bliver et helved...