Hvorfor vælger nogen ikke at amme ?

Mine de store ( tvillinger ) ammede jeg i 7-8 uger så valgte jeg selv at stoppe af flere årsager.

Har altid været utrolig ked af mine bryster ( KÆMPE ) og jeg dobbeltammede drengene så følte mig meget blottet.

Og jeg var alene med dem fra tidlig morgen til efter spisetid , når manden kom hjem var der spisetid igen. Så det blev for stort et arbejde , så valgte at stoppe.

Ved den mindste ammede jeg til han selv sagde fra ved 8-9 mdr. Var blevet bryst reduceret så havde et andet forhold til at " vise " frem. Anden gang VILLE jeg havde det til at lykkes . Og det gjorde det .

Frøken J. skriver:

Jeg regner med at amme, men jeg skal indrømme, at tanken har strejfet mig. Men jeg har valgt at bide det i mig - Altså det med at lade være. For mit vedkommende er det fordi, jeg aldrig har brudt mig om at noget/nogen rører mine bryster, og slet ikke mine brystvorter. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg synes det er ekstremt ubehageligt og vil helst undvære det. Får sådan negative kuldegysninger når det er.. Så derfor er jeg lidt nervøs for, hvordan amningen vil gå!

Jeg har det præcis ligesom dig! Sys det er SÅ ubehageligt, bare det mindste strejf kan gøre mig dårlig!

Men jeg har også valgt at give det en chance at amme når vores pige kommer om aaaalt for lang tid Så har jeg i hvert fald givet det en chance, og duer det så ikke så er det desværre sådan det må være - men giver ikke op uden kamp

Mette 27 skriver:

Første gang prøvede jeg men det var slet ikke mig og i det jeg havde en hårdt fødsel med stort blodtab kunne jeg heller ikke producere nok, jeg valgte selv at stoppe efter 1 måned og har aldrig fortrudt det, her anden gang sagde jeg nej tak fra starten og tog imod ammestop piller på sygehuset efter mit KS. Jeg er så træt af folk der dømmer en fordi man vælger det fra og træt af at høre at det er bedst for ens barn, for som mange læger og sundhedsplejesker siger så skal jeg kigge på min store søn der aldrig er syg, meget dygtigt til mange ting og vokser fantastisk godt.. og vores lille pige følger allerede nu i hendes brors fodspor... Så min grund er fordi jeg ikke føler for det... ;0)

Personligt kunne jeg aldrig finde på at dømme nogen for det, for det er en meget personlig og individuel ting! Tanken er, som nævnt før, også strejfet mig, men har valgt at give det en chance - men duer det ikke så mener jeg også det er bedre for hende at hun får mme end at hun har en mor der er ked af det hver gang hun skal amme!

Luna F. skriver:

Det har jeg tit tænkt på. Det er på ingen måde fordi jeg tænker dårligt om folk med flaskebørn, slet ikke. Men jeg ammer selv og synes simpelthen det er så hyggeligt. Jeg ved selvfølgelig godt at der er nogen der af forskellige årsager ikke KAN amme.

Men jeg vil gerne høre nogen af jer som bevidst har valgt at give flaske, hvorfor I har valgt det?

OBS! Dette skal ikke blive til en debat om hvad der er rigtigt og forkert og hvad folk synes. Det er udelukkende af nysgerrighed jeg spørger . Så hold en pæn tone

Havde en svigerinde der valgte amningen fra på trods af at hun havde så meget at hun smed det ud.

hun har altid været en der har efterlignet mig meget, blev jeg klippet - blev hun det også, købte jeg nyt til freder - skulle hun også osv. 

vi fik alle drenge i 08, hvor frederic er den midtserste. den første fik flaske og jeg ammed. sagde i sjov at jeg ville ønske frederic var flaskebarn da det ville være så meget nemmere - sagt i sjov. ikke om hun ville amme og oveni fik hun en fd.

Vivian87 skriver:

Personligt kunne jeg aldrig finde på at dømme nogen for det, for det er en meget personlig og individuel ting! Tanken er, som nævnt før, også strejfet mig, men har valgt at give det en chance - men duer det ikke så mener jeg også det er bedre for hende at hun får mme end at hun har en mor der er ked af det hver gang hun skal amme!

Jeg valgte amning helt fra. Allerede da han lå inden i maven.

Mange sagde jeg ville ændre mening, men var jeg sikker på jeg ikke ville.

Min kæreste var ikke så glad for det, men amning blev det ikke her. Ganske enkelt fordi jeg ikke kunne forholde mig til det, og ville ikke prøve noget jeg ikke har lyst til og slet ikke sidde at være ked af det mens det var mad tid.

Så jeg har aldrig prøvede det og kommer aldrig til det.

http://miniministeren.blogspot.com/

Luna F. skriver:

Det har jeg tit tænkt på. Det er på ingen måde fordi jeg tænker dårligt om folk med flaskebørn, slet ikke. Men jeg ammer selv og synes simpelthen det er så hyggeligt. Jeg ved selvfølgelig godt at der er nogen der af forskellige årsager ikke KAN amme.

Men jeg vil gerne høre nogen af jer som bevidst har valgt at give flaske, hvorfor I har valgt det?

OBS! Dette skal ikke blive til en debat om hvad der er rigtigt og forkert og hvad folk synes. Det er udelukkende af nysgerrighed jeg spørger . Så hold en pæn tone

Jeg valgte bevidst ikke at amme vores barn nr 3 og 4.!! Og jeg er meget stolt over at jeg turde gå i mod strømmen, da det på barselsgangen var på mode at alle SKULLE amme og der ville ikke blive udleveret sutter!!

Grunden : Jeg kæmpede med at få amningen igang ved vores første barn. Hun blev født akut ved kejsersnit og var noget medtaget og slap. Efter 10 dage hvor hun konstant tabte sig, gik vi helt over på flaske, hvorefter hun begyndte at trives og udvikle sig.

Ved barn nr 2 kæmpede jeg igen. Han var sund og stærk, men kunne ikke få ordenlig fat, da jeg havde meget indadvendte brystvorter. Derfor opgav jeg ret hurtigt da drengen også begyndte at tabe sig voldsomt.

Ved nr 3 og 4 barn var jeg besluttet inden fødslen! jeg ville ikke amme. Jeg ville bruge min energi på barn nr 1 og 2 og på at lære hhv nr 3 og 4 at kende på en anden og mere rolig måde! Og jeg gjore helt klart det bedste for os alle. Da vi havde flere børn at tage hensyn til, kunne jeg ikke sidde og kæmpe i flere timer.

Da vi fik nr 5 ville jeg give det endnu en chance da jeg vidste at det var mit sidste barn. Jeg var blevet ældrere, og havde mere ro indeni mig selv til at prøve det igen. Og jeg vidste at jeg ikke ville tage det som et kæmpe nederlag, hvis det ikke kom til at fungerer. Jeg kæmpede i 1 mdr. Jeg sov på sofaen med den lille og han blev ammet i døgndrift, men alligevel fandt han ikke ro, da han heller ikke kunne få ordenlig fat, og derved ikke fik den mælk han skulle have. Efter 1 mdr uden meget søvn, valgte jeg igen at begynde på flasken!

Ingen af mine børn har været mere syge end andre. ingen er overvægtige og alle har et tæt forhold til mig og deres far.

Modsat fald til mange andre, valgte jeg nemlig at det KUN var mig der gav dem flasken, da det jo var istedet for at amme. Den tilknytning ville jeg have med mine børn, også selv om jeg ikke kunne finde ud af at amme dem. Først da de rundede 10mdr-alderen fik farmand lov.

Jeg valgte ikke bevidst at stoppe amningen, men kunne måske have prøvet lidt mere for at få det til at fungere, men da jeg havde siddet med drengen nærmest i døgndrift i en uge, og han stadig var sulten, så opgav jeg, og gav ham flaske.

Det virkede, så sov han nogle timer hver dag, og skulle have mad med længere intervaller om natten.

SP-hot line mente dog at jeg skulle prøve længere tid, men hverken drengen eller jeg kunne holde til det.

Jeg syntes så heller ikke det var så fantastisk at amme, som nogen fortæller om, og nød det ikke rigtigt. Det var ok hjemme, når det bare var os, men brød mig ikke om det ude, eller når her var gæster.

Så en god beslutning for os, at tage en kort kamp, og så gå over på flaske