Hvor går grænsen?

Höör skriver:

Jamen hvor går jeres personlige grænser for hvad der er ok som forældre at bestemme?

Jeg læste lige en anden tråd herinde at en bruger havde skrevet 

" Jeg synes næsten ikke man som forældre kan "tillade" sig at sige nej når hun selv har pengene til den. Noget helt andet hvis i skulle betale den eller hun forventede at få den i gave."

Jeg blev godt nok overrasket og måtte læse det en gang til.. Intet i forhold til den bruger der havde skrevet det bare mere det at man som forældre ikke kan "tillade" sig at bestemme over hvad ens barn må bruge sine penge på? 

 

Får jeres børn selv lov til at "bestemme" over deres "liv" på den måde eller hvordan er spille reglerne? 

Husk en god tone selvom I ikke er enige med andre 

Hey.

Min klare holdning er at det er forældrenes opgave at varetage barnets behov, og mener man således at barnet har et behov for fx en barnevogn til at indgå i barnets leg, synes jeg da bestemt at barnet skal ha' en barnevogn. MEN ikke en til 900 kr. da...-de fås jo meget billigere og jeg tror ærlig talt at barnet er ligeglad med om den hedder noget specielt, eller har fancy'e detaljer. Drejede det sig derimod om en 15 årig der ønsker sig en ny mobil, nytter det jo ikke at argumentere for en brugt nokia 3310... Men i denne situation, ville barnet/unge jo have mulighed for et arbejde og selv betale størstedelen/det hele !

Synes generelt at børn får lov til at bestemme ALT for meget, - jeg ser mange forældrer der indvolverer deres børn i alt for mange beslutninger, som barnet slet ikke burde skulle tage stilling til, men det var nu lige et sidespring

//Mette

er super at se folk debattere så godt 

men vil gerne bede jer om at holde jer til fokus nemlig :

Hvor går jeres personlige grænse for hvad det er ok som forældre at bestemme ?

Kan man som forældre ikke tillade sig at bestemme hvad ens børn skal bruge deres penge på?

Får jeres børn selv lov til at bestemme over deres liv på den måde eller hvordan er spillereglerne?

Sagen om barnevognen er fuldstændig ligegyldig: den var bare en lige reminder om hvor forskellige folk er så barnevognsdiskussionen høre til dem debat 

Denne handler om de tre overstående spørgsmål

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......

Jeg er tilgengæld af den holdning, at hvis man laver for mange forbud, vil det somregel resulterer i den modsatte omførsel....nemlig at de den dag forælderne vender ryggen til bruger løs uden ansvar!!

Ved at børnene mærker hvordan det er at sparre op, for derefter at kunne erhverve sig den ønskede ting, gør at de i langt større grad værdsætter tingen, fremfor at jeg havde købt det feks!

Jeg påtager mig rollen som vejleder.....og det er vil i bund og grund det vi forældre bør gøre på alle områder.

Kan kun tale ud fra egen erfaring. Min datter på 15 er meget økonomisk! Hun tjerner selv mange penge om måneden, ved siden af skolen. Hun bruger dem fornuftigt, ja hun overfører sågar et fast beløb til hendes børneopsparing om måneden. Og hun spørger (næsten) altid mig til råds mht et køb.

Derudover sælger hun også ting hun er vokset fra, legetøj, mobiler, tøj mv på nettet., og de penge hun her tjener er selvfølgelig også hendes egne, da hun de sidste 2 år selv har købt det meste af det hun har!

Derfor forsætter jeg på samme måde med de øvrige børn, men kan dog se forskel i deres måde at omgåes penge på. Min store dreng på 13, vil helst straks bruge optjente penge....men er på det sidste så blevet lidt træt af, at han aldrig har nogle i lommen når han ser noget han gerne vil have, så nu har storesøster foræret ham en sparregris....næste ønske : PS3.....der er laaaang vej endnu.

Mener altså ikke det har noget somhelst med venne/forældre rollen........man kan nemlig sagtens kombinerer de 2 roller

Fenja09 skriver:

Jeg vil da hellere at mit barn køber en ting som er ønsket end at købe en masse ting når man f.eks er ude at handle - det er vel at snolde pengene op eller væk.

Nu svarede jeg på et spørgsmål der lød på " ville du kunne lade dit barn bruge xx antal penge på denne barnevogn?" barnet havde de fleste penge selv. Til det var mit svar "ja".

Hvis barnevognen kan fåes billigere end den nævnte pris ( i anden tråd) så er det da helt fint og så skal man da købe den, så har barnet også stadig lidt lommepenge at gøre godt med. Jeg har aldrig skrevet at man absolut skal købe den splinter ny og til 900 kr, men at jeg ville give min datter lov til at få den ønskede barnevogn.

/Fenja

Nu brugte jeg blot en dukkevogn som eksempel, men skrev ud fra hvad du har skrevet i denne tråd ikke den anden, og det kan godt være jeg læser noget andet ud af din tekst, men jeg stillede nu bare spørgsmålet om det så skulle være den samme i din mening, ikke om du fandt det rigtigt eller forkert at bruge så mange penge , var nemlig nysgerrig efter om hvordan du så anså børns syn på hvad de ønsker sig, ud fra hvad du har svaret i denne tråd.  

Er selv uddannet pæd. og har haft denne problematik oppe mange gange og vende med andre uddannet og det er netop derfor jeg var nysgerrig. 

N&J skriver:

Nu brugte jeg blot en dukkevogn som eksempel, men skrev ud fra hvad du har skrevet i denne tråd ikke den anden, og det kan godt være jeg læser noget andet ud af din tekst, men jeg stillede nu bare spørgsmålet om det så skulle være den samme i din mening, ikke om du fandt det rigtigt eller forkert at bruge så mange penge , var nemlig nysgerrig efter om hvordan du så anså børns syn på hvad de ønsker sig, ud fra hvad du har svaret i denne tråd.  

Er selv uddannet pæd. og har haft denne problematik oppe mange gange og vende med andre uddannet og det er netop derfor jeg var nysgerrig. 

Mit svar var rettet direkte mod et spørgsmål i en anden tråd der handlede om en barnevogn/dukkevogn til 900 kr, hvoraf de 835 kr var sparet op af barnet selv. Hvis den anden tråd ikke er læst bliver det jeg svare måske taget lidt ud af kontekst

Jeg synes egentlig at jeg har givet mine synspunkter/holdninger ret godt til kende i denne tråd, men baseret udfra anden tråd.

Jeg har ikke taget stilling til om det skal være den ene eller den anden barnevogn/dukkevogn, da det ikke var det spørgsmålet rettede sig mod, men om det er ok at lade sit barn få den ønskede barnevogn for de penge der var sparet op - og ja det synes jeg det er.

Kan godt være at vi to går fejl af hinanden

Höör skriver:

er super at se folk debattere så godt 

men vil gerne bede jer om at holde jer til fokus nemlig :

Hvor går jeres personlige grænse for hvad det er ok som forældre at bestemme ?

Kan man som forældre ikke tillade sig at bestemme hvad ens børn skal bruge deres penge på?

Får jeres børn selv lov til at bestemme over deres liv på den måde eller hvordan er spillereglerne?

 

Sagen om barnevognen er fuldstændig ligegyldig: den var bare en lige reminder om hvor forskellige folk er så barnevognsdiskussionen høre til dem debat 

Denne handler om de tre overstående spørgsmål

Giver dig ret i at det er dejligt med en god og saglig debat

men jeg bliver nødt til at forholde mig til den anden tråd i denne debat, da mit svar udelukkende var baseret på et specifikt spørgsmål om en barnevogn/dukkevogn til 900 kr og ikke om hvorvidt forældrene skal bestemme eller ej.

/Fenja

Fenja09 skriver:

Giver dig ret i at det er dejligt med en god og saglig debat

men jeg bliver nødt til at forholde mig til den anden tråd i denne debat, da mit svar udelukkende var baseret på et specifikt spørgsmål om en barnevogn/dukkevogn til 900 kr og ikke om hvorvidt forældrene skal bestemme eller ej.

/Fenja

Men denne debat har intet med dig, som person at gøre  det ligger jeg også stor vægt på i oprettelsen af debatten!

Det er udelukkende spørgsmål om hvor forældres grænser går  

Fenja09 skriver:

Det er så min sætning du har taget og er blevet forarget over. Hvilket jeg ikke synes der er nogen grund til. Jeg mener - min personlige mening, at når et barn spare op og ønsker sig noget synes jeg ikke at jeg som forældre skal fortælle " nej du må ikke få den selvom du selv har sparet op og ønsker dig den". Ser absolut intet galt i at have den holdning.

Da jeg var barn og ung og havde sparet op til ting blandede min mor sig da ikke i om jeg ville have en cykel eller en barbiedukke for de penge.

Selvfølgelig skal man da vurdere om det er "spild" af penge eller ej, men i dette tilfælde handlede det om en barnevogn til 900 kr, hvor barnet selv havde de 835 kr. I det tilfælde havde jeg ladet mit barn få den barnevogn. Længere er den sådan set ikke. Det er jo stadig kun min holdning.

/Fenja

Tin skriver:

Jeg er tilgengæld af den holdning, at hvis man laver for mange forbud, vil det somregel resulterer i den modsatte omførsel....nemlig at de den dag forælderne vender ryggen til bruger løs uden ansvar!!

Ved at børnene mærker hvordan det er at sparre op, for derefter at kunne erhverve sig den ønskede ting, gør at de i langt større grad værdsætter tingen, fremfor at jeg havde købt det feks!

 

Jeg påtager mig rollen som vejleder.....og det er vil i bund og grund det vi forældre bør gøre på alle områder.

Kan kun tale ud fra egen erfaring. Min datter på 15 er meget økonomisk! Hun tjerner selv mange penge om måneden, ved siden af skolen. Hun bruger dem fornuftigt, ja hun overfører sågar et fast beløb til hendes børneopsparing om måneden. Og hun spørger (næsten) altid mig til råds mht et køb.

Derudover sælger hun også ting hun er vokset fra, legetøj, mobiler, tøj mv på nettet., og de penge hun her tjener er selvfølgelig også hendes egne, da hun de sidste 2 år selv har købt det meste af det hun har!

Derfor forsætter jeg på samme måde med de øvrige børn, men kan dog se forskel i deres måde at omgåes penge på. Min store dreng på 13, vil helst straks bruge optjente penge....men er på det sidste så blevet lidt træt af, at han aldrig har nogle i lommen når han ser noget han gerne vil have, så nu har storesøster foræret ham en sparregris....næste ønske : PS3.....der er laaaang vej endnu.

Mener altså ikke det har noget somhelst med venne/forældre rollen........man kan nemlig sagtens kombinerer de 2 roller

Jeg mener bestemt heller ikke man skal have nej hatten på.....

Nu er min datter kun 1 år, så kan kun tale ud fra den erfaring jeg har set med mine veninder... Jeg har en veninde der fik lov til ALT fordi hendes mor hellere ville være veninde end mor for/med hende..... Og nu har hun slet ingen økonomisk ansvarlighed eller noget, fordi hun aldrig er blevet rådet eller guidet til noget som helst.... Bare fået lov til hvad hun ville.....

Derfor tænker jeg at regler ikke nødvendigvis er lig med noget dårligt....