Hvor går grænsen?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3. august 2011

Loa

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. august 2011

N&J

Fenja09 skriver:



Ja altså jeg synes bestemt ikke at der noget galt i at barnet får lov til at købe det ønskede når de selv har sparet pengene sammen. Så kan man jo mene som forældre at det ville være bedre med noget andet, men barnet skal jo også lære at når man har taget en beslutning og købt noget, så må man spare op igen og så købe en ny ting.

Synes ikke at jeg kan bestemme hvad mit barn skal ønske sig - ikke sagt at jeg som forælder ikke skal vurdere om det er et total spild af penge, men vil da hellere at mit barn får en barnevogn end at snolde dem op. Det er da også vigtigt at når barnet nu selv kan spare op at man så også give dem den fornøjelse at kunne købe en ting de ønsker sig.

 

 



men et barn på 3, 4 eller 5 år solder vel heller ikke pengene op, de har ikke et begreb om hvad penge er værd, og har forhåbentlig ikke forældre der tillader at de solder dem op - men at pengene bruges på noget fornuftigt.

Nu skriver du når barnet ønsker sig en ting, men hvis et barn ser en ting, og siger den ønsker jeg mig, lad os sige en dukkevogn, så er det tros alt bare en dukkevogn barnet ønsker sig, ikke et bestemt mærke eller prisklasse, men en dukkevogn, måske med noget bestemt (som den er realistisk fx.), men stadig tros alt bare en dukkevogn.

At man så som forældre finder en dukkevogn til billigere penge, brugt eller ny som minder om den, har samme farve eller ligende tror du så et barn på 3, 4 eller 5 vil sige, nej, det er ikke den dukkevogn jeg vil have, men den anden - eller hvad tænker du - er det kun den bestemte ene ting som er helt akkurat magen til den som barnet ønsker sig, som man som forældre kan tillade sig at købe til barnet, uanset om det er for barnets penge eller ej??

At barnet ønsker sig et legetøj eller lign af et bestemt mærke, fordi det er faldet over legetøjet, men der er en billigere efterligning, men fordi den ikke er identisk så er det ikke det samme barnet ønsker sig? eller hvordan skal det forstås?

Et barn leger med det der er, og er et barn hjemme ved en anden eller i vg/bh og leger med en helt bestemt ting, så betyder det jo ikke at barnet præcist ønsker sig netop den ting, måske noget i den genre, jeg har da købt legetøj fordi jeg så hvor glad min datter var for bilgaragen i vuggestuen, men det er jo en kæmpe en af træ, en jeg hverken har plads eller råd til (eller for den sags skyld kunne drømme om at købe til hende) så jeg har købt en billigere og mindre garage og hun elsker den. Men alt hvad jeg køber er hvad jeg mener hun har behov for, reelt set har hun bestemt ikke brug for alt det legetøj overhovedet, langt fra og det er vigtigt for mig at nu hvor hun bliver ældre og mere bevidst at nu begynder det at blive vigtigt hvad jeg køber, hvad hun får i gaver, og at vi ikke bare køber fordi hun nu ønsker sig uanset om hun har pengene eller ej, det er noget som jeg vil være helt bevist om i fremtiden, min datter får heller ikke en build a bear BARE fordi alle andre har det ovre i bh, som det var tilfældet i den bh jeg var i - aldrig i livet, hun kan få/købe/ønske sig en build a bear hvis hun virkelig vil lege med bamser og har ønsket sig en længe, og så vil det være meget begrænset hvad vi bruger penge på i sådan en butik, men i mine øjne vil det være det største spild af penge, da hun aldrig har interesseret sig for bamser overhovedet, men jeg vil nok lade hende få en, hvis det er hendes ønske, istedet for begrundelsen ligger i at det handler om alle andre har en. 

Anmeld

3. august 2011

maria_wlt

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......



Lige mine ord..

Og præcis det jeg tænker om min kære veninde... Tør hun virkelig ikke stå fast...Virkelig SÅ bange for at være den "dumme"...

Sådsn er livet da.. Jeg skal da ikke være mine børns ven, men deres forældre og vise dem vejen som jo også indebære et nej... 

Jeg tror ikke på at der kommer noget som helst godt ud af at være en tronisk "ja forældre"

Anmeld

3. august 2011

Fenja09

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......



Tror ikke det handler om hverken respekt, at være bange eller det at miste "vennestatus" overfor sine børn, men bare at vi alle er forskellige og har forskellige måder at se og gøre tingene på

/Fenja

Anmeld

3. august 2011

N&J

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......



Ja, og der findes faktisk en del børnrådgiver som netop peger på den problematik som et kæmpe problem for hvorfor børn vokser op og bliver som de gør, men det er jo op til en selv. 

Anmeld

3. august 2011

jydeinden

Fenja09 skriver:



Helt enig!

Jeg mener også at der er stor forskel på at snolde pengene op eller bruge dem på ingenting end at købe sig en ting man virkelig ønsker sig. Og i dette tilfælde drejede det sig om en barnevogn og synes da at når pigen selv kan spare alle de penge op, så må man også som forældre vise at når man kan det, så må man også gerne købe sig en ting man ønsker sig.

Børn skal jo også lære af deres erfaringer og det starter tidligt, så hvorfor ikke lade dem gøre det fra start af - selvfølgelig med vurdering fra forældrene.

Desuden ville det da glæde mit hjerte at se mit barn blive enormt glad for den ønskede ting og ville rose hende/ham for selv at kunne spare pengene op, så der samtidigt også ville være lidt stolthed fra barnets side - " det er min barnevogn og den har jeg købt for min EGNE penge"



jeg er selv opdraget til at jeg så sandelig godt vidste at pengene ikke groede på træerne, jeg havde ikke tv på værelset fra jeg kunne gå næsten, og ting til mine dukker det var noget man fik i gave, for det kostede det hvide ud af øjnene ( gør det stadig for det er nemlig baby born)

jeg kan ikke se det forkerte i at man sige til sit barn, hvis du har optjent dine penge så kan du bruge dem på hvad du vil ( næsten) MEN når der ikke er flere så skal du ikke komme og tigge og bede om at få et eller andet (til andet end barnets fødselsdag) for gør barnet det alligevel så skal det have en eller anden form for konsekvens feks i form af et nej og man så går ud af butikken.

Anmeld

3. august 2011

Fenja09

N&J skriver:



men et barn på 3, 4 eller 5 år solder vel heller ikke pengene op, de har ikke et begreb om hvad penge er værd, og har forhåbentlig ikke forældre der tillader at de solder dem op - men at pengene bruges på noget fornuftigt.

Nu skriver du når barnet ønsker sig en ting, men hvis et barn ser en ting, og siger den ønsker jeg mig, lad os sige en dukkevogn, så er det tros alt bare en dukkevogn barnet ønsker sig, ikke et bestemt mærke eller prisklasse, men en dukkevogn, måske med noget bestemt (som den er realistisk fx.), men stadig tros alt bare en dukkevogn.

At man så som forældre finder en dukkevogn til billigere penge, brugt eller ny som minder om den, har samme farve eller ligende tror du så et barn på 3, 4 eller 5 vil sige, nej, det er ikke den dukkevogn jeg vil have, men den anden - eller hvad tænker du - er det kun den bestemte ene ting som er helt akkurat magen til den som barnet ønsker sig, som man som forældre kan tillade sig at købe til barnet, uanset om det er for barnets penge eller ej??

At barnet ønsker sig et legetøj eller lign af et bestemt mærke, fordi det er faldet over legetøjet, men der er en billigere efterligning, men fordi den ikke er identisk så er det ikke det samme barnet ønsker sig? eller hvordan skal det forstås?

Et barn leger med det der er, og er et barn hjemme ved en anden eller i vg/bh og leger med en helt bestemt ting, så betyder det jo ikke at barnet præcist ønsker sig netop den ting, måske noget i den genre, jeg har da købt legetøj fordi jeg så hvor glad min datter var for bilgaragen i vuggestuen, men det er jo en kæmpe en af træ, en jeg hverken har plads eller råd til (eller for den sags skyld kunne drømme om at købe til hende) så jeg har købt en billigere og mindre garage og hun elsker den. Men alt hvad jeg køber er hvad jeg mener hun har behov for, reelt set har hun bestemt ikke brug for alt det legetøj overhovedet, langt fra og det er vigtigt for mig at nu hvor hun bliver ældre og mere bevidst at nu begynder det at blive vigtigt hvad jeg køber, hvad hun får i gaver, og at vi ikke bare køber fordi hun nu ønsker sig uanset om hun har pengene eller ej, det er noget som jeg vil være helt bevist om i fremtiden, min datter får heller ikke en build a bear BARE fordi alle andre har det ovre i bh, som det var tilfældet i den bh jeg var i - aldrig i livet, hun kan få/købe/ønske sig en build a bear hvis hun virkelig vil lege med bamser og har ønsket sig en længe, og så vil det være meget begrænset hvad vi bruger penge på i sådan en butik, men i mine øjne vil det være det største spild af penge, da hun aldrig har interesseret sig for bamser overhovedet, men jeg vil nok lade hende få en, hvis det er hendes ønske, istedet for begrundelsen ligger i at det handler om alle andre har en. 



Jeg vil da hellere at mit barn køber en ting som er ønsket end at købe en masse ting når man f.eks er ude at handle - det er vel at snolde pengene op eller væk.

Nu svarede jeg på et spørgsmål der lød på " ville du kunne lade dit barn bruge xx antal penge på denne barnevogn?" barnet havde de fleste penge selv. Til det var mit svar "ja".

Hvis barnevognen kan fåes billigere end den nævnte pris ( i anden tråd) så er det da helt fint og så skal man da købe den, så har barnet også stadig lidt lommepenge at gøre godt med. Jeg har aldrig skrevet at man absolut skal købe den splinter ny og til 900 kr, men at jeg ville give min datter lov til at få den ønskede barnevogn.

/Fenja

Anmeld

3. august 2011

jydeinden

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......



jeg er så ikke enig med dig her. sådan som jeg læser det er der flere der opdrager deres barn til at tage ansvar for sine handlinger.

Hvis man giver et barn på 3 år lommepenge, så forstår jeg ærligt ikke helt meningen. jeg mener man skal have den alder hvor man forstår hvad mor og far mener før at begrebet lommepenge har nogen effekt.

derudover vil jeg mene at blot fordi man giver ens barn lov at købe den ting som barnet gerne vil have, for penge som barnet selv har optjent, så betyder det i mine øjne IKKE at man ikke bruger ordet nej i andre sammenhængende.

Anmeld

3. august 2011

Fenja09

jydeinden skriver:



jeg er selv opdraget til at jeg så sandelig godt vidste at pengene ikke groede på træerne, jeg havde ikke tv på værelset fra jeg kunne gå næsten, og ting til mine dukker det var noget man fik i gave, for det kostede det hvide ud af øjnene ( gør det stadig for det er nemlig baby born)

jeg kan ikke se det forkerte i at man sige til sit barn, hvis du har optjent dine penge så kan du bruge dem på hvad du vil ( næsten) MEN når der ikke er flere så skal du ikke komme og tigge og bede om at få et eller andet (til andet end barnets fødselsdag) for gør barnet det alligevel så skal det have en eller anden form for konsekvens feks i form af et nej og man så går ud af butikken.



Vi ( min søster og jeg) har bestemt heller aldrig fået i hoved og rumpe og vi har altid vidst at ønskede/ønsker man sig noget så må man spare sammen - når vi så havde sparet sammen til en ting, så fik vi da lov at købe den/det, men igen var forældrene da på sidelinien for at tale for eller imod den enkelte ting.

Så nej jeg synes heller ikke at der er noget forkert i at man lægger vægt på at barnet har sparet op og kan købe sig den ønskede ting end at fokusere på, at det er en ting man som forældre ville ønske var billigere eller at barnet ønskede sig noget andet.

Synes slet ikke det handler om, at man som forældre så ikke kan finde ud af sige nej overfor sine børn - det gør man jo i form af, at man ikke bare kan få og få i dagligdagen, men at man må lægge penge til side for at få det man ønsker sig.

Så igen er vi enige!

Anmeld

3. august 2011

tazz

Loa skriver:

Syntes det er sjovt at læse flere nærmeste ikke vil bestemme over deres børn/sige nej...

Er folk bange for at sætte sig i respekt og miste vennestatus'en med deres børn.....

Man er jo forældre og ikke venner......



Arh, den her synes jeg nu tangerer bæltestedet. Tværtom, så synes jeg at jeg opdrager mit barn temmelig fornuftigt.

Vi går rundt i BR og hun udpeger de ting hun ønsker sig, og jeg fortæller om hun har råd til det, eller om hun ikke har. Så finder hun ud af, at den ting kan hun ikke få nu, men hvis hun nu venter lidt så kan hun måske få råd til det.
Så mener JEG at min datter lærer, at det ikke er alt hun kan få med det samme, men hvis hun har lidt tålmodighed, så kan hun få det senere.
Om hun beslutter sig for at bruge en 20'er på en eller anden åndssvag kuglepen med en blinkede Hello Kitty, som jeg ved hun glemmer alt om senere og kattene ganske sikkert æder ved første lejlighed, så er det hendes valg! Jeg kan forklare hende, hvad jeg mener om valget, og hvad der ud fra tidligere erfaring sker med kuglepennen, men beslutter hun at det er det hun vil, så får hun lov.
Nogen gange vinder Hello Kitty, andre gange beslutter hun sig for at vente, så hun i stedet kan købe noget hun har forelsket sig i.

Vælger jeg at give hende lommepenge, så mener jeg også at jeg dermed har besluttet at jeg synes, hun er stor nok til, at lære at tage beslutninger og finde ud af konsekvensen bag.
Jeg har valget (og pligten?) at sige nej til hende, når hun plager om noget, eller ønsker sig noget, som jeg ikke synes jeg gider bruge penge på. Og DER synes jeg at vendingen "Så må du selv spare op til det" er lige i øjet. Og det er DER opdragelsen sætter ind.
"sundhedsting" som en cykel, må så være min opgave som forsørgerpligtig forælder at anskaffe, men skal den gejles op, så står det for egen regning.

Personligt er jeg vokset op i en relativt fattig familie, og
har aldrig haft noget 'mærke legetøj', så det jeg husker bedst i hele min barndom var, da jeg fik sparet op til en vaskeægte BARBIE! Det var ikke en fancy en som kunne noget, men det var en Barbie og hun var min helt alene! Det er det jeg ønsker at give videre til Anna - hun gider så ikke ligefrem Barbie, men alligevel

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.