Hvor går grænsen?

Fenja09 skriver:

Ja altså jeg synes bestemt ikke at der noget galt i at barnet får lov til at købe det ønskede når de selv har sparet pengene sammen. Så kan man jo mene som forældre at det ville være bedre med noget andet, men barnet skal jo også lære at når man har taget en beslutning og købt noget, så må man spare op igen og så købe en ny ting.

Synes ikke at jeg kan bestemme hvad mit barn skal ønske sig - ikke sagt at jeg som forælder ikke skal vurdere om det er et total spild af penge, men vil da hellere at mit barn får en barnevogn end at snolde dem op. Det er da også vigtigt at når barnet nu selv kan spare op at man så også give dem den fornøjelse at kunne købe en ting de ønsker sig.

 

 

Ja igen, vi er helt enige

maria_wt skriver:

Jeg ved ikke hvilken alder du hentyder til, men jeg har tænkt idt det samme..

Jeg har en veninde som har en datter der bliver 15 år nu her.. Hun har i en del af fået lov til bare at bruge de penge hun får i gaver osv på hvad hun vil.. Bare bruge dem op på ingenting..

Det har jeg ærligt aldrig forstået, og det får mine unger famne ikke lov til.. Ikke på vilkår om de skal ha sådan et forhold til penge.. De kommer bare og så bruger man dem bare på lort... Mærkeligt synes jeg.. Hvad bliver der af et nej..

Det er netop det min pointe er!!!!

Ikke specielt det tilfælde jeg støtte på herinde, det åbnede bare øjnene for hvor forskelligt vi dog opfatter livet også der jeg skrev det intet var i forhold til brugeren der havde skrevet det 

Jeg forstår ikke hvorfor børn skal bestemme tingene selv  men måske er jeg bare "gammeldags" på det punkt 

Laulund87 skriver:

Ja igen, vi er helt enige

Altid godt med noget enighed

Fenja09 skriver:

Ja altså jeg synes bestemt ikke at der noget galt i at barnet får lov til at købe det ønskede når de selv har sparet pengene sammen. Så kan man jo mene som forældre at det ville være bedre med noget andet, men barnet skal jo også lære at når man har taget en beslutning og købt noget, så må man spare op igen og så købe en ny ting.

Synes ikke at jeg kan bestemme hvad mit barn skal ønske sig - ikke sagt at jeg som forælder ikke skal vurdere om det er et total spild af penge, men vil da hellere at mit barn får en barnevogn end at snolde dem op. Det er da også vigtigt at når barnet nu selv kan spare op at man så også give dem den fornøjelse at kunne købe en ting de ønsker sig.

 

 

ganske enig her

jeg ville da personligt blive meget ked af hvis mine forældre hele tiden skulle tage stilling til hvad der var godt for mig ( sundhedsmæssigt) og hvad der ikke var for de penge de selv havde givet mig.

Hvis det er mine penge og jeg ønsker et eller andet så må det vel også være mit problem hvis der pludseligt ikke er flere penge. dét er det jeg synes man skal lære sine børn. og ikke konstant tænke på hvad der er sundt for dem og benytte og hvad der ikke er

Fenja09 skriver:

Altid godt med noget enighed

Ja bestemt

Höör skriver:

Jamen hvor går jeres personlige grænser for hvad der er ok som forældre at bestemme?

Jeg læste lige en anden tråd herinde at en bruger havde skrevet 

" Jeg synes næsten ikke man som forældre kan "tillade" sig at sige nej når hun selv har pengene til den. Noget helt andet hvis i skulle betale den eller hun forventede at få den i gave."

Jeg blev godt nok overrasket og måtte læse det en gang til.. Intet i forhold til den bruger der havde skrevet det bare mere det at man som forældre ikke kan "tillade" sig at bestemme over hvad ens barn må bruge sine penge på? 

 

Får jeres børn selv lov til at "bestemme" over deres "liv" på den måde eller hvordan er spille reglerne? 

Husk en god tone selvom I ikke er enige med andre 

Jeg syntes vores kultur i dag er præget af forældre der giver børn alt for mange bestemmelse i forhold til forbrug, noget som Magrethe Bruun Hansen også skriver en del om, og jeg syntes det er vigtigt at man som forældre overvejer meget tidligt hvilket forhold til penge og forbrug man ønsker sit barn skal have - og selvfølgelig udviser denne adfærd så barnet lære af handlingerne istedet for tomme ord. 

Så som rockertand, mener jeg det var skrev, så kommer det an på alderen og argumentationen, hvis et barn er gammel nok til at forstå værdien af penge så syntes jeg selvfølgelig de skal have råderet over deres egne optjente penge (nu tjente jeg selv penge i den alder (som svømmetræner), og mine forældre blandede sig bestemt ikke i hvad de skulle bruges til), men stod mit barn på 2, 4 eller 6 år og ville have noget fordi de havde set det/ønskede sig det, så ville det selvom de selv havde pengene til det være min beslutning - ikke deres. 

Altså alt med måde vil jeg sige men jeg opdrager nok meget efter begrebet vælg din kampe og snak om tingene...

Hos os foregår det sådan at Noah har to sparegrise 1 hvor pengene skal ind på hans børneopsparing og 1 som han kan snolde legetøj for. Hver søndag får han 30-40kr i lommepengene og halvdelen skal så i den ene sparegris og halvdelen i den anden. Vi gør dette da jeg synes det er vigtigt at børn lære at spare op, ikke kun til ting de gerne vil have men også på længere sigt. Han er endnu ikke helt stor nok til at forstå det med børneopsparingen og at man kan have penge på en konto men jeg mener at de ligeså godt kan vendes til det fra små.

Hvad angår de penge i hans snoldegris ja så må han altså selv bestemme hvad de bliver brugt på indenfor rimelighedens grænser. Men disse rimelighedens grænser er nok ret vide... Kan på stående fod ikke lige komme i tanke om noget som jeg kunne forestille mig han kunne tænke sig som jeg ville sige nej til...

Men tilbage til den med at vælge sine kampe så er der nok bare ting jeg synes livet er for kort til at diskutere og et meget godt eksempel er nok hans hår. Han vil være langhåret på trods af kæmpe krøller and so be it, vil han klippes på et tidspunkt bliver han det. Vil dog sige at vi derhjemme har stillet betingelsen at der ikke skal være brok ved hårvask hvis håret skal være langt.

jydeinden skriver:

ganske enig her

jeg ville da personligt blive meget ked af hvis mine forældre hele tiden skulle tage stilling til hvad der var godt for mig ( sundhedsmæssigt) og hvad der ikke var for de penge de selv havde givet mig.

Hvis det er mine penge og jeg ønsker et eller andet så må det vel også være mit problem hvis der pludseligt ikke er flere penge. dét er det jeg synes man skal lære sine børn. og ikke konstant tænke på hvad der er sundt for dem og benytte og hvad der ikke er

Helt enig!

Jeg mener også at der er stor forskel på at snolde pengene op eller bruge dem på ingenting end at købe sig en ting man virkelig ønsker sig. Og i dette tilfælde drejede det sig om en barnevogn og synes da at når pigen selv kan spare alle de penge op, så må man også som forældre vise at når man kan det, så må man også gerne købe sig en ting man ønsker sig.

Børn skal jo også lære af deres erfaringer og det starter tidligt, så hvorfor ikke lade dem gøre det fra start af - selvfølgelig med vurdering fra forældrene.

Desuden ville det da glæde mit hjerte at se mit barn blive enormt glad for den ønskede ting og ville rose hende/ham for selv at kunne spare pengene op, så der samtidigt også ville være lidt stolthed fra barnets side - " det er min barnevogn og den har jeg købt for min EGNE penge"

Höör skriver:

Jamen hvor går jeres personlige grænser for hvad der er ok som forældre at bestemme?

Jeg læste lige en anden tråd herinde at en bruger havde skrevet 

" Jeg synes næsten ikke man som forældre kan "tillade" sig at sige nej når hun selv har pengene til den. Noget helt andet hvis i skulle betale den eller hun forventede at få den i gave."

Jeg blev godt nok overrasket og måtte læse det en gang til.. Intet i forhold til den bruger der havde skrevet det bare mere det at man som forældre ikke kan "tillade" sig at bestemme over hvad ens barn må bruge sine penge på? 

 

Får jeres børn selv lov til at "bestemme" over deres "liv" på den måde eller hvordan er spille reglerne? 

Husk en god tone selvom I ikke er enige med andre 

Nu har jeg så børn i meget forskellige aldre.....men alle sammen får lov at købe de ting de vil, hvis de selv har sparet pengene sammen!!

Og det gælder også min 3-årige dreng! Hvis de senere fortryder købet, så er det bare æv! men samtiddig er det god lærdom, da pengene jo ikke kommer igen bare fordi de har fortrudt. Derudover giver det dem en super følelse, og stor værdsætning selv at kunne købe ting, med deres egne penge!

Jeg kunne aldrig drømme om at sige nej, men tilgengæld forbeholder jeg mig ret til at råde og vejlede i købet, uanset om  det er min 3 årige der vil købe en lille plastikdims eller om det er min datter på 15 der vil invistere i en ny mobil.

Jeg ville da ønske mine forældre havde hjulpet mig ved at bestemme lidt mere over mine penge som jeg tjente ved lommepenge og gaver. Måske er det surt lige i det øjeblik man ikke må bruge dem på legetøj og slik, men i det længere løb ville jeg da gerne have jeg havde lagt dem til side til noget større.

Jeg har aldrig selv kunne spare op og det vil jeg da klart prøve at lære min datter, så hendes penge ikke bliver snoldet op.... Syntes også man skal passe på ikke at give børn/unge et ansvar de ikke kan rumme... De skal tidsnok blive unge voksne der råder over deres egne penge.....