Hvor går grænsen?

Höör skriver:

So sorry men det var faktisk ikke hvad jeg skrev..

jeg skrev overrasket.. Overrasket er neutralt og foraget er da ekstremt negativt ladet, så det vil jeg meget gerne være fri for at være sat i forbindelse med 

Og ja det var dig der skrev det, men for ikke at mynte det på dig undlod jeg det..

Men jeg er ikke enig da jeg synes der er stor forskel på en legetøjsgenstand og en reel "sundhedsgenstand" som en cykel i min verden er 

Okay så er du overrasket istedet for forarget og jeg er så overrasket over at ovenstående sætning kan overraske dig  

Når du vælge at kopiere det jeg har skrevet, men stadig undlader mit navn så er det da stadig "myntet" på mig, når det er min sætning. Men personligt genere det mig ikke, for det er min personlige mening og det var den der blev bedt om i tråden, hvor sætningen er taget fra.

Er sikker på at den bette pige som ønsker sig den barnevogn nok skal få gået en masse ture og så må det jo også blive en "sundhedsgenstand"

 Det handler i mine øjne ikke om, hvad jeg vil have som forælder, men om at når barnet selv kan spare op til det ønskede - hvilket er en super færdighed at have, så ville jeg lade barnet få den ønskede ting. Dermed ikke sagt at man ikke skal vurdere tingene - men i tråden handlede det om en barnevogn og det tilfælde ville jeg godt kunne lade min datter købe den vogn.

Jeg skrev ikke mit svar i tråden udfra alverdens andre ting, men det der blev spurgt om.

/Fenja

Vil sige det kommer meget an på alderen og hvad det nu lige er.

Er det en ligegyldig ting som ikke ville få nogen betydning så nej så købte vi det ikke eller nicklas selv fik lov at betale.

Men var det noget han ville få glæde af længe jamne så er det en helt anden side af sagde.

Vi har lige købte en kæmpe traktor fra bruder til 500kr og han er bare så glad for den, ville aldrig have købt sådan en dyr traktor hvis jeg ikke viste den kunne hold til lidt af hver og samtidg fik glæde af den

Hvis det er en ting som jeg synes er totalt åndsvag, vil jeg da forsøge at tale barnet til fornuft, men hvis det nu er deres egne penge, så må jeg jo bøje mig. Og her taler jeg om større børn - og fx. konfirmationspenge. Vores sidste konfirmand købte et par Nike Shox for sine konfirmationspenge - i mine øjne totalt åndsvagt, men det kan jeg jo ikke bestemme. Vi bestemte hvad der skulle være penge til, men resten var op til ham.

Yngre børn synes jeg også skal have nogenlunde råderet over deres egne penge, ellers fratager man dem jo også lysten til at spare op, hvis de alligevel ikke får det de ønsker sig.

Fenja09 skriver:

Det er så min sætning du har taget og er blevet forarget over. Hvilket jeg ikke synes der er nogen grund til. Jeg mener - min personlige mening, at når et barn spare op og ønsker sig noget synes jeg ikke at jeg som forældre skal fortælle " nej du må ikke få den selvom du selv har sparet op og ønsker dig den". Ser absolut intet galt i at have den holdning.

Da jeg var barn og ung og havde sparet op til ting blandede min mor sig da ikke i om jeg ville have en cykel eller en barbiedukke for de penge.

Selvfølgelig skal man da vurdere om det er "spild" af penge eller ej, men i dette tilfælde handlede det om en barnevogn til 900 kr, hvor barnet selv havde de 835 kr. I det tilfælde havde jeg ladet mit barn få den barnevogn. Længere er den sådan set ikke. Det er jo stadig kun min holdning.

/Fenja

 Hvis barnet har sparet sammen til en ting, ville det da være rigtig synd at mor eller far sagde nej

Hvis der ikke var sparet sammen til noget specielt, synes jeg stadig det er op til barnet hvad h*n vil købe

Rockertand skriver:

Jeg har ikke læst den anden tråd - men jeg mener, at det også har en betydning, hvilken alder vi snakker om.

Hvis mit barn på 5 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så blev det et nej med en medfølgende forklaring.

Hvis mit barn på 14 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så ville jeg tage en snak om det, og barnet ville få mulighed for at argumentere for og imod, men hvis der blev insisteret, så tror jeg faktisk, at jeg ville lade barnet købe tingen og så blive den erfaring rigere.

Super godt skrevet

Rockertand skriver:

Jeg har ikke læst den anden tråd - men jeg mener, at det også har en betydning, hvilken alder vi snakker om.

Hvis mit barn på 5 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så blev det et nej med en medfølgende forklaring.

Hvis mit barn på 14 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så ville jeg tage en snak om det, og barnet ville få mulighed for at argumentere for og imod, men hvis der blev insisteret, så tror jeg faktisk, at jeg ville lade barnet købe tingen og så blive den erfaring rigere.

Meget meget enig... 

Det kommer da så sandelig an på hvad det er barnet vil have.

Bare fordi barnet har pengene selv så betyder det jo ikke at de også har dømmekraften og her træder vi ind som forældre med vejledning og støtte

Laulund87 skriver:

 Hvis barnet har sparet sammen til en ting, ville det da være rigtig synd at mor eller far sagde nej

Hvis der ikke var sparet sammen til noget specielt, synes jeg stadig det er op til barnet hvad h*n vil købe

Ja altså jeg synes bestemt ikke at der noget galt i at barnet får lov til at købe det ønskede når de selv har sparet pengene sammen. Så kan man jo mene som forældre at det ville være bedre med noget andet, men barnet skal jo også lære at når man har taget en beslutning og købt noget, så må man spare op igen og så købe en ny ting.

Synes ikke at jeg kan bestemme hvad mit barn skal ønske sig - ikke sagt at jeg som forælder ikke skal vurdere om det er et total spild af penge, men vil da hellere at mit barn får en barnevogn end at snolde dem op. Det er da også vigtigt at når barnet nu selv kan spare op at man så også give dem den fornøjelse at kunne købe en ting de ønsker sig.

Höör skriver:

Jamen hvor går jeres personlige grænser for hvad der er ok som forældre at bestemme?

Jeg læste lige en anden tråd herinde at en bruger havde skrevet 

" Jeg synes næsten ikke man som forældre kan "tillade" sig at sige nej når hun selv har pengene til den. Noget helt andet hvis i skulle betale den eller hun forventede at få den i gave."

Jeg blev godt nok overrasket og måtte læse det en gang til.. Intet i forhold til den bruger der havde skrevet det bare mere det at man som forældre ikke kan "tillade" sig at bestemme over hvad ens barn må bruge sine penge på? 

 

Får jeres børn selv lov til at "bestemme" over deres "liv" på den måde eller hvordan er spille reglerne? 

Husk en god tone selvom I ikke er enige med andre 

Jeg ved ikke hvilken alder du hentyder til, men jeg har tænkt idt det samme..

Jeg har en veninde som har en datter der bliver 15 år nu her.. Hun har i en del af fået lov til bare at bruge de penge hun får i gaver osv på hvad hun vil.. Bare bruge dem op på ingenting..

Det har jeg ærligt aldrig forstået, og det får mine unger famne ikke lov til.. Ikke på vilkår om de skal ha sådan et forhold til penge.. De kommer bare og så bruger man dem bare på lort... Mærkeligt synes jeg.. Hvad bliver der af et nej..

Höör skriver:

Det er jo interessant hvordan forældre opdrager forskelligt 

Men kan da godt følge idéen i at børn skal have lov til at bruge deres penge...

Nu er jeg ikke selv en der er vokset op med begrænsninger, desværre... jeg ville have ønsket at mine forældre havde sagt " For hver xx krone du får skal du lige xx til opsparing"  jeg ville med garanti have hadet dem  men sat pris på det i det lange løb 

Opsparing er svær at forklare til en 5-årig, men det er jo det samtalen går ud på. Nu kan du købe det og det, hvis du venter til du har fået nogle flere penge kan du få det og det. Så er det hendes beslutning i sidste ende.

Opsparing mm. tager vi med de store piger på 12 og 15, der er det mere relevant