Hvor går grænsen?

Jamen hvor går jeres personlige grænser for hvad der er ok som forældre at bestemme?

Jeg læste lige en anden tråd herinde at en bruger havde skrevet 

" Jeg synes næsten ikke man som forældre kan "tillade" sig at sige nej når hun selv har pengene til den. Noget helt andet hvis i skulle betale den eller hun forventede at få den i gave."

Jeg blev godt nok overrasket og måtte læse det en gang til.. Intet i forhold til den bruger der havde skrevet det bare mere det at man som forældre ikke kan "tillade" sig at bestemme over hvad ens barn må bruge sine penge på? 

 

Får jeres børn selv lov til at "bestemme" over deres "liv" på den måde eller hvordan er spille reglerne? 

Husk en god tone selvom I ikke er enige med andre 

har barnet selv penge til at købe noget hun gerne vil ha og barnet er sikker på det er det barnet vil ha og der ikk er andet jamen så skal barnet da ha lov til at købe det. det min mening.

nu er min datter dog kun 2 så hun har ikk rigtig nogen penge selv bare sådan lige endnu og hun kan hellere ikk helt selv sige hvad hun vil ha og ikk vil ha.

men når hun bliver ældre får hun lommepenge og så kan hun bruge dem på hvad hun har lyst til det er hendes penge som hun selv har tjent. hun skal bare ikk komme og tikke om flere penge når hun har brugt dem hun har.
og er det omkring hendes fødselsdag hun har forelsket sig i et eller andet kan man jo sige at hun gerne må vente lidt med at købe da det jo kan ske hun får det i gave det ved man jo aldrig.

er det tøj vil jeg gerne ha lidt at sige, det skal være noget der passer til hendes alder vil jeg mene og ikk noget der er alt alt alt for udfordrene. men altså jeg kan stadig nå at ændre holdning da min datter ikk er ældre end hun er..

Jeg har ikke læst den anden tråd - men jeg mener, at det også har en betydning, hvilken alder vi snakker om.

Hvis mit barn på 5 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så blev det et nej med en medfølgende forklaring.

Hvis mit barn på 14 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så ville jeg tage en snak om det, og barnet ville få mulighed for at argumentere for og imod, men hvis der blev insisteret, så tror jeg faktisk, at jeg ville lade barnet købe tingen og så blive den erfaring rigere.

Det er så min sætning du har taget og er blevet forarget over. Hvilket jeg ikke synes der er nogen grund til. Jeg mener - min personlige mening, at når et barn spare op og ønsker sig noget synes jeg ikke at jeg som forældre skal fortælle " nej du må ikke få den selvom du selv har sparet op og ønsker dig den". Ser absolut intet galt i at have den holdning.

Da jeg var barn og ung og havde sparet op til ting blandede min mor sig da ikke i om jeg ville have en cykel eller en barbiedukke for de penge.

Selvfølgelig skal man da vurdere om det er "spild" af penge eller ej, men i dette tilfælde handlede det om en barnevogn til 900 kr, hvor barnet selv havde de 835 kr. I det tilfælde havde jeg ladet mit barn få den barnevogn. Længere er den sådan set ikke. Det er jo stadig kun min holdning.

/Fenja

Tjah, det får hun vel lov til.

Hendes penge er hendes penge. Så taler vi om hvad hun ønsker sig, og hvad hun kan få for sine penge, men hun bestemmer selv. Hun elsker at tage sin lille lyserøde pung med katte med i BR eller andre steder, og så bare købe det HUN har lyst til at have (indenfor hendes økonomiske ramme).

Fenja09 skriver:

Det er så min sætning du har taget og er blevet forarget over. Hvilket jeg ikke synes der er nogen grund til. Jeg mener - min personlige mening, at når et barn spare op og ønsker sig noget synes jeg ikke at jeg som forældre skal fortælle " nej du må ikke få den selvom du selv har sparet op og ønsker dig den". Ser absolut intet galt i at have den holdning.

Da jeg var barn og ung og havde sparet op til ting blandede min mor sig da ikke i om jeg ville have en cykel eller en barbiedukke for de penge.

Selvfølgelig skal man da vurdere om det er "spild" af penge eller ej, men i dette tilfælde handlede det om en barnevogn til 900 kr, hvor barnet selv havde de 835 kr. I det tilfælde havde jeg ladet mit barn få den barnevogn. Længere er den sådan set ikke. Det er jo stadig kun min holdning.

/Fenja

So sorry men det var faktisk ikke hvad jeg skrev..

jeg skrev overrasket.. Overrasket er neutralt og foraget er da ekstremt negativt ladet, så det vil jeg meget gerne være fri for at være sat i forbindelse med 

Og ja det var dig der skrev det, men for ikke at mynte det på dig undlod jeg det..

Men jeg er ikke enig da jeg synes der er stor forskel på en legetøjsgenstand og en reel "sundhedsgenstand" som en cykel i min verden er 

NNM skriver:

har barnet selv penge til at købe noget hun gerne vil ha og barnet er sikker på det er det barnet vil ha og der ikk er andet jamen så skal barnet da ha lov til at købe det. det min mening.

nu er min datter dog kun 2 så hun har ikk rigtig nogen penge selv bare sådan lige endnu og hun kan hellere ikk helt selv sige hvad hun vil ha og ikk vil ha.

men når hun bliver ældre får hun lommepenge og så kan hun bruge dem på hvad hun har lyst til det er hendes penge som hun selv har tjent. hun skal bare ikk komme og tikke om flere penge når hun har brugt dem hun har.
og er det omkring hendes fødselsdag hun har forelsket sig i et eller andet kan man jo sige at hun gerne må vente lidt med at købe da det jo kan ske hun får det i gave det ved man jo aldrig.

er det tøj vil jeg gerne ha lidt at sige, det skal være noget der passer til hendes alder vil jeg mene og ikk noget der er alt alt alt for udfordrene. men altså jeg kan stadig nå at ændre holdning da min datter ikk er ældre end hun er..

Er helt enig med dig i at når pengene er brugt så er de brugt også kan man ikke komme og få flere 

Rockertand skriver:

Jeg har ikke læst den anden tråd - men jeg mener, at det også har en betydning, hvilken alder vi snakker om.

Hvis mit barn på 5 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så blev det et nej med en medfølgende forklaring.

Hvis mit barn på 14 år ville købe én eller anden ting til 1000 kr, som var helt hen i vejret, så ville jeg tage en snak om det, og barnet ville få mulighed for at argumentere for og imod, men hvis der blev insisteret, så tror jeg faktisk, at jeg ville lade barnet købe tingen og så blive den erfaring rigere.

tazz skriver:

Tjah, det får hun vel lov til.

Hendes penge er hendes penge. Så taler vi om hvad hun ønsker sig, og hvad hun kan få for sine penge, men hun bestemmer selv. Hun elsker at tage sin lille lyserøde pung med katte med i BR eller andre steder, og så bare købe det HUN har lyst til at have (indenfor hendes økonomiske ramme).

Det er jo interessant hvordan forældre opdrager forskelligt 

Men kan da godt følge idéen i at børn skal have lov til at bruge deres penge...

Nu er jeg ikke selv en der er vokset op med begrænsninger, desværre... jeg ville have ønsket at mine forældre havde sagt " For hver xx krone du får skal du lige xx til opsparing"  jeg ville med garanti have hadet dem  men sat pris på det i det lange løb 

Höör skriver:

Er helt enig med dig i at når pengene er brugt så er de brugt også kan man ikke komme og få flere 

barnet skal også lære at spare op jo. hvis der er noget han/hun gerne vil ha, og ikke lige har pengene til det lige nu og her så må han/hun jo spare op til det.
min datter får allerede nu lommepenge, lige nu bare fordi vi har lyst og hun syntes det er sjovt at proppe 2 kroner og 50 øre i sin sparegris. så hvis vi har 50 øre, 1 kr eller 2 kr liggende så må hun få dem det er en start og så kan hun nå at få mange penge faktis hvis ikk de skal bruges på noget hvilket de jo ikk skal da hun ikk rigtig selv kan sige at hun virkelig gerne vil ha noget helt bestemt.