er jeg en dårlig mor???

Tulle28 skriver:

Nej jeg synes ikke du er en dårlig mor - overhovedet! Har du talt med din læge, SP eller en ammerådgiver (der er jo een herinde under "Rådgivning") om det? Mange SP'er vil nok bare sige at du skal begynde at give hende grød, det er de færreste (er min erfaring) som rent faktisk ved noget om amning.

Det der med kurver skal man altså tage med et gran salt. Er hun glad og trives?

ja hun er glad og trives... hun snakker og triller og hviner osv....

men hun har jo på 5måneder ikke engang taget 3 kg på

Med risiko for at få kappet hovedet, hvorfor er det amning så så vigtig for dig? Hvis det ikke giver andet end bøvl, besvær og tårer - er det så processen værd? Var det ikke bedre at æde det nederlag og så få fokuseret på alt det der fungerer istedet?

Blot en tanke...

Jonatansmor skriver:

Med risiko for at få kappet hovedet, hvorfor er det amning så så vigtig for dig? Hvis det ikke giver andet end bøvl, besvær og tårer - er det så processen værd? Var det ikke bedre at æde det nederlag og så få fokuseret på alt det der fungerer istedet?

Blot en tanke...

kapper ikke hovedet af nogen...

men jeg føler det gør mig tættere til hende...

føler mig som en fiasko eller ja.. havde et nederlag fra starten af.. Jeg fik PKS og oplevede ikke det der med at få dit barn på maven første gang og havde den første berøring...

hun blev taget ud i et rum og så kom far med hende hvor hun var pakket ind..

kunne i starten ikke amme hende.. men det kom jeg til.. og føler lidt.. at der kan jeg være der 100 procent for hende.. nu jeg ikke kunne det i starten...

Maja88 skriver:

kapper ikke hovedet af nogen...

men jeg føler det gør mig tættere til hende...

føler mig som en fiasko eller ja.. havde et nederlag fra starten af.. Jeg fik PKS og oplevede ikke det der med at få dit barn på maven første gang og havde den første berøring...

hun blev taget ud i et rum og så kom far med hende hvor hun var pakket ind..

kunne i starten ikke amme hende.. men det kom jeg til.. og føler lidt.. at der kan jeg være der 100 procent for hende.. nu jeg ikke kunne det i starten...

Jamen for søren da, amningen har da ekstremt lidt at gøre med hvor tætte i er? Er det ikke den daglige tætte kontakt der afgører det? Det at du nusser hende, krammer og kysser hende, leger med hende - er da det der afgører om I har et tæt bånd? Ikke hvor hun får sin mad fra (I sidste ende kan en "ophedet" ammesituation gøre så hun ikke får nok, hun kan mærke dit stress)

Jeg fik også et PKS, jeg er så ovenud lykkelig for jeg fik et tildelt, jeg havde aldrig kunnet klare en fødsel med et fremmede menneske. Her kom drengen også straks over til sin far, hvorfor er du så ked af det? Er det ikke ligemeget hvem hun kom ud til? Ja, jeg ved godt der er opstyltede ideer om det magiske øjeblik hun kom op på maven af dig - men hvorfor er hver morgen du samler hende op af sin seng så ikke bare jeres magiske øjeblik? Er magien der ikke når du ser hende direkte ind i øjnene og det er som om I kan læse hinanden tanker? Er magien ikke i at du umiddelbart ved hvad dit barn har brug for? Skid da hul i at hun ikke kom til Verden som du ønskede dig - det er nu der tæller.

Du er der 100% for hende, ja du er der faktisk så meget for hende at du sætter din krops signaler til side fordi du vil være der for hende. SÅ god en mor er du, din datter er heldig - uagtet om du kan amme eller ikke fødte naturligt!

Maja88 skriver:

men SP sagde.. at enten så gav jeg flaske og ellers tog jeg kampen op. og øgede mælkeproduktionen.. og det ville jeg ikke kunne gøre når hun får en flaske...

for var ellers det vi har gjort indtil nu

Men du kan jo godt amme lidt for hyggens skyld inden hver flaske! Så får din datter den mad hun har brug for, hvilket jo ER det vigtigste, og du kan samtidig holde lidt gang i amningen! Jeg tror ikke du kan få produktionen nok op igen til at hun får nok ved bryst alene. Sundhedsplejerske siger meget. Min sagde at man ikke kunne amme med brikker længe, for så ville produktionen gå i stå. Ifølge hende kunne faren heller ikke give en flaske hver anden nat uden stor risiko for at min produktion gik ned og ikke kunne redes. Det gik fint fint! Osv. osv.

Min bedste veninder ammer og supplerer med MME! Så det kan du altså godt, hvis du vil.

NEJ du er ikke en dårlig mor - men du bliver nødt til at tænke på din datters sundhed og trivsel fremfor din egen lyst til at amme. Så prøv at kombinere, hvis ikke du kan slippe det! Al mælk hun kan få fra dig, er jo også et plus på hendes sundhedskonto  

Jonatansmor skriver:

Jamen for søren da, amningen har da ekstremt lidt at gøre med hvor tætte i er? Er det ikke den daglige tætte kontakt der afgører det? Det at du nusser hende, krammer og kysser hende, leger med hende - er da det der afgører om I har et tæt bånd? Ikke hvor hun får sin mad fra (I sidste ende kan en "ophedet" ammesituation gøre så hun ikke får nok, hun kan mærke dit stress)

Jeg fik også et PKS, jeg er så ovenud lykkelig for jeg fik et tildelt, jeg havde aldrig kunnet klare en fødsel med et fremmede menneske. Her kom drengen også straks over til sin far, hvorfor er du så ked af det? Er det ikke ligemeget hvem hun kom ud til? Ja, jeg ved godt der er opstyltede ideer om det magiske øjeblik hun kom op på maven af dig - men hvorfor er hver morgen du samler hende op af sin seng så ikke bare jeres magiske øjeblik? Er magien der ikke når du ser hende direkte ind i øjnene og det er som om I kan læse hinanden tanker? Er magien ikke i at du umiddelbart ved hvad dit barn har brug for? Skid da hul i at hun ikke kom til Verden som du ønskede dig - det er nu der tæller.

Du er der 100% for hende, ja du er der faktisk så meget for hende at du sætter din krops signaler til side fordi du vil være der for hende. SÅ god en mor er du, din datter er heldig - uagtet om du kan amme eller ikke fødte naturligt!

Jeg tænker om ikke du måske har brug for at snakke med en professionel om din oplevelse af ikke at slå til fra starten af? For hvis du altid skal leve med en følelse af at stå i gæld til hende og med evig skyldfølelse, så bliver det ulideligt for dig

Jeg forstår godt hvad du mener mht. kontakten, men jeg synes faktisk at kontakten var større, da jeg begyndte at give flaske om aftenen. Så kunne jeg meget bedre se ham i øjnene, og det var så hyggeligt!

Gør du det, kan du muligvis også nyde kontakten bedre, idet det vil være med god samvittighed overfor hende, fordi du ved at du tilsidesætter dit eget bohov og giver hende det hun har brug for!

Ansemusen skriver:

Jeg tænker om ikke du måske har brug for at snakke med en professionel om din oplevelse af ikke at slå til fra starten af? For hvis du altid skal leve med en følelse af at stå i gæld til hende og med evig skyldfølelse, så bliver det ulideligt for dig

Jeg forstår godt hvad du mener mht. kontakten, men jeg synes faktisk at kontakten var større, da jeg begyndte at give flaske om aftenen. Så kunne jeg meget bedre se ham i øjnene, og det var så hyggeligt!

Gør du det, kan du muligvis også nyde kontakten bedre, idet det vil være med god samvittighed overfor hende, fordi du ved at du tilsidesætter dit eget bohov og giver hende det hun har brug for!

jamen ved ikke om jeg føler jeg ikke står til...

men jeg føler jeg er gåetglip af noget.. noget som skulle være for mig...

har båret hende i 9 måneder og så er der andre der for "æren" af hende først. og under da hendes far denne lykke. ja for som han selv siger- så var det hans lykkeligste øjeblik i hans liv...

men ja... og ved det er åndsvagt for elsker hende overalt på jorden og hun mig(håber jeg da) men ja hvis jeg ikke kan amme hende- så føler jeg det som et nederlag og at jeg ikke står til--

Maja88 skriver:

men SP sagde.. at enten så gav jeg flaske og ellers tog jeg kampen op. og øgede mælkeproduktionen.. og det ville jeg ikke kunne gøre når hun får en flaske...

for var ellers det vi har gjort indtil nu

Det vil jeg give din sp ret i, med den viden jeg har. Men når det er sagt, så skal det selvfølgelig også vende på et tidspunkt så man kan se at produktionen rent faktisk kommer op. En flaske kan sagtens forstyrre mere end gavne tror jeg, men det afhænger nok også af situationen. Jeg ville også lægge hende til brystet så ofte som muligt.

Spiser du selv nok? Og hviler og sover du nok? Nogle gange kan det hjælpe produktionen at tage et godt langt hvil med babyen tæt på. Måske i din seng? Og evt med hud mod hud? Det skulle være fantastisk for mælkeproduktionen. Og det virker i hvert fald her.

Jeg tvivler på du ryger, men nikotin kan jo ellers nedsætte produktionen. Og nogle mener at malkemaskine (eller hvad det hedder, brystpumpe?) ikke stimulerer produktionen nok, men det gør barnets sutten. Jeg synes i hvert fald at dete r flto du kæmper for amningen og under alle omstændigheder har du jo ammet et stykke tid, hvilket er super flot og super dejligt og sundt for dit barn. Jeg håber det vender for jer (nu har jeg ikke lige læst hele tråden, så er måske håbløst bagud).

Men godt kæmpet i hvert fald og held og lykke

Maja88 skriver:

jamen ved ikke om jeg føler jeg ikke står til...

men jeg føler jeg er gåetglip af noget.. noget som skulle være for mig...

har båret hende i 9 måneder og så er der andre der for "æren" af hende først. og under da hendes far denne lykke. ja for som han selv siger- så var det hans lykkeligste øjeblik i hans liv...

men ja... og ved det er åndsvagt for elsker hende overalt på jorden og hun mig(håber jeg da) men ja hvis jeg ikke kan amme hende- så føler jeg det som et nederlag og at jeg ikke står til--

Det kan også være slemt nok at gå med og øge risikoen for en fødselsrreaktion ved næste barn, hvis I da skal have en til. Det er aldrig godt at gå med uforløste traumer omkring barndom eller tidligere fødsler, da det kan komme op næste gang kroppen genkender en lignende situation. Jeg kan sagtens forstå, at du har det sådan! Det er helt normalt efter kejsersnit!

Ansemusen skriver:

Det kan også være slemt nok at gå med og øge risikoen for en fødselsrreaktion ved næste barn, hvis I da skal have en til. Det er aldrig godt at gå med uforløste traumer omkring barndom eller tidligere fødsler, da det kan komme op næste gang kroppen genkender en lignende situation. Jeg kan sagtens forstå, at du har det sådan! Det er helt normalt efter kejsersnit!

ja men hvem snakker man med om det