ja.. nu spørger jeg selv.. så skal nok tage ordene til mig..
men her er historien..
fødte den 3 marts jordens dejligste pige på 3350g og 50cm... havde ingen mælk til hende i starten og hun ville ikke tage ved.. så endte med suttebrikker,malkemaskine og MME.. men endelig efter en 5 dage havde jeg endelig mælk nok.. ja havde helt overflod og prinsessen tog glædeligt en 250-300g på om ugen.men så suttede hun næsten den ene vorte af, selvom vi brugte brikker.
MEN jeg kæmpede for at komme af med de ammebrikker og få amningen til at køre optimalt.. og jeg vandt...
men lige pludselig en dag vendte det... her da hun blev 4 måneder...
hun tog ikke nok på og lige pludselig kunne jeg ikke følge med... tænkte der nok bare var et appetit spring, men nej... nu har hun ski tabt sig.. og hun har aldrig været jordens største baby...men nu er hun faldet på kurven, ja hun er snart ude af den...
men JEG VIL AMME(er slet ikke klar til at slippe det, efter min kamp).. så nu er jeg gået i gang med at prøve at øge produktionen.. jeg pumper igen efter hvert måltid og prøver at få hende til at tage ved oftere.(ja skal endda forstyrre hendes nattesøvn på 12 timer for at fodre hende). har droppet den ene flaske hun fik om dagen.. men kan i alt kun pumpe 30ml ud... jeg kunne før efter amning snildt pumpe 100+ ud.....
så er spørgsmålet nu...
er jeg en dårlig og egoistisk mor,,, fordi jeg ikke bare dropper amningen og giver hende flaske..
eller er det ok at kæmpe for hende.. skal lige siges jeg har været i samråd med SP..
hun er i dag:
6000g og 63cm
Anmeld