Enebørn er forkælede!

Carina1977 skriver:

Hehe det er heldigvis ikke min mening at enebørn absolut er forkælede. Der er sikkert nogen der er det, men det kommer jo an på, hvordan man tackler det som forælder

Jeg synes ikke jeg har en  forkælet drengt. Han er jo 11 år nu, så hvis jeg skulle have forkælet ham, så burde man kunne se det nu. På trods af at han er enebarn, har han aldrig fået al opmærksomheden. Han bliver tit bedt om at vente, indtil jeg er færdig med det jeg nu er igang med. Jeg går jo heller ikke og afbryder ham altid  Men det er en balancegang, for selvfølgelig skal de have opmærksomhed, men for meget opmærksomhed, kan jo også have den modsatte effekt.

Jeg oplever min dreng som værende meget hjælpsom og han er god til at tage hensyn til folk. Han bryder sig ikke om når folk bliver uretfærdigt behandlet, og tager dem derfor i forsvar. Er der nogen der er kede af det eller bliver holdt udenfor, så er han der med det samme. Han er en meget omsorgsfuld dreng.

Og jeg vil bestemt ikke sige at jeg kan tage æren for det hele, for jeg tror at dele af ens person er grundlagt fra start af...det er bare os som forældre, der bygger videre på dem. Ja jeg skal ikke kunne sige det

Børn er hvad man gør dem til, og enebørn behøver ikke nødvendigvis blive til nogle forkælede og egoistiske individer. Det handler i bund og grund om, hvordan man præger dem igennem hele deres opvækst. Materielle ting skal aldrig erstatte opmærksomheden og kærligheden, men samtidig skal opmærksomheden heller aldrig erstatte en manglende søster eller bror.

Det vigtigste er jo at man er der for sine børn, giver dem den rette kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Så kan det ikke gå helt galt

Jeg er så en af disse møg forkælet enebørn... ingen tvivl om det... Jeg er opvokset som ene barn, da mine forældre desværre ikke kunne få flere børn...

Jeg har hele vejen igennem min barndom, fået bemærkningen om hvor møg hamrende forkælet jeg var, fra mine forældre vennepar.... Nøj hvor gør den ond, at få konstant... For det var sku da ikke min skyld, men jeg fik ligesom skylden....

Jeg er uden tvivl den dag idag forkælet, men nu står jeg også med alt selv... min mor døde som 18 årige og min far fik året efter konstateret sclerose.. og jeg stod i mange år med alt selv... rengøring oprydning indkøb kørsel til sygehuse... og når han røg ind kunne han være meget krævende... og det kan han i øvrigt stadigvæk være... men jeg hopper gerne, for det er den person jeg er... tager mig gerne af min kærlige far... Jeg er faktisk en meget omsorgsfuld person, som altid er der for mine omgivelser, så selvom jeg er den her møghamrende forkælet møgunge, som blev mit label igennem min barndom, så vil jeg sige, at folk tit dømmer for hurtigt.... da jeg stod med det hele selv, der røg min fars venner alle sammen... tænker folks kommentar må være jalousi.......... hvorfor ellers såre et andet menneske med sådan en kommentar..... Jeg husker alle situationer, hvor jeg fik bemærkningen smid i hovedet....

Mathias Villads skriver:

Jeg er så en af disse møg forkælet enebørn... ingen tvivl om det... Jeg er opvokset som ene barn, da mine forældre desværre ikke kunne få flere børn...

Jeg har hele vejen igennem min barndom, fået bemærkningen om hvor møg hamrende forkælet jeg var, fra mine forældre vennepar.... Nøj hvor gør den ond, at få konstant... For det var sku da ikke min skyld, men jeg fik ligesom skylden....

Jeg er uden tvivl den dag idag forkælet, men nu står jeg også med alt selv... min mor døde som 18 årige og min far fik året efter konstateret sclerose.. og jeg stod i mange år med alt selv... rengøring oprydning indkøb kørsel til sygehuse... og når han røg ind kunne han være meget krævende... og det kan han i øvrigt stadigvæk være... men jeg hopper gerne, for det er den person jeg er... tager mig gerne af min kærlige far... Jeg er faktisk en meget omsorgsfuld person, som altid er der for mine omgivelser, så selvom jeg er den her møghamrende forkælet møgunge, som blev mit label igennem min barndom, så vil jeg sige, at folk tit dømmer for hurtigt.... da jeg stod med det hele selv, der røg min fars venner alle sammen... tænker folks kommentar må være jalousi.......... hvorfor ellers såre et andet menneske med sådan en kommentar..... Jeg husker alle situationer, hvor jeg fik bemærkningen smid i hovedet....

 

Det er heller ikke i orden og fuldstændigt forkert. Det er udelukkende forældrene der forkæler, og det bør du ikke stå til ansvar for. Jeg kan høre at du har haft det ret hårdt.

Lyder til at din far er ret hårdt ramt af sclerose? Nu har jeg selv sygdommen meget tæt på livet, idet at jeg selv har sclerose og har haft det i 4 år. Men udfra hvad jeg kan læse, så er du da bestemt en omsorgsfuld person, og jeg ser bestemt ikke den forkælelse du har fået som værende noget negativt overhovedet.

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Må også lige kommentere her  

Jeg er selv enebarn (fra min mors side hvor jeg også altid har boet) og jaa jeg er meget forkælet... Ikk på den måde at jeg altid har fået hvad jeg ville have, men på den måde at hvis min mor havde flere børn så ville jeg ikk have fået så meget... Men jeg har da altid lært at tingene kommer ikk af sig selv.. Man skal arbejde for tingene, og har da også uddannelse den dag i dag.. Jeg er faktisk den første i min familie der har fået uddannelse, og det havde jeg aldrig fået hvis det ikk havde været for min mor!  

Jeg har altid været alene med min mor og hun har altid været der for mig og det vil hun altid være! Nu er det så ikk mig der blir forkælet mere men den lille gut som er i min mave  Men jeg er en god person og har jeg også altid fået afvide af de mennesker jeg møder, og det kan jeg kun takke min mor for

Så joo der er da sikkert enebørn som er uopdragne, men det er der helt sikkert også børn med søskende der er!

Mettefpigen skriver:

Må også lige kommentere her  

Jeg er selv enebarn (fra min mors side hvor jeg også altid har boet) og jaa jeg er meget forkælet... Ikk på den måde at jeg altid har fået hvad jeg ville have, men på den måde at hvis min mor havde flere børn så ville jeg ikk have fået så meget... Men jeg har da altid lært at tingene kommer ikk af sig selv.. Man skal arbejde for tingene, og har da også uddannelse den dag i dag.. Jeg er faktisk den første i min familie der har fået uddannelse, og det havde jeg aldrig fået hvis det ikk havde været for min mor!  

Jeg har altid været alene med min mor og hun har altid været der for mig og det vil hun altid være! Nu er det så ikk mig der blir forkælet mere men den lille gut som er i min mave  Men jeg er en god person og har jeg også altid fået afvide af de mennesker jeg møder, og det kan jeg kun takke min mor for

Så joo der er da sikkert enebørn som er uopdragne, men det er der helt sikkert også børn med søskende der er!

Åhh sikke en dejlig beretning....jeg er sikker på du er en skøn person  Og så lyder din mor altså til at være noget specielt. jeg synes det er så dejligt at læse, når andre har et ligeså godt forhold til deres mor, som jeg har til min

Carina1977 skriver:

Åhh sikke en dejlig beretning....jeg er sikker på du er en skøn person  Og så lyder din mor altså til at være noget specielt. jeg synes det er så dejligt at læse, når andre har et ligeså godt forhold til deres mor, som jeg har til min

Vil sige at min mor og far var begge 19 da de fik mig, og min far skred da jeg var 2 år... Så min mor stod alene med mig som 21 årige uden uddannelse... Og ingen der rigtig kunne hjælpe hende (familien var også et rod)... Så vi har opbygget et rigtig godt mor/datter bånd men også et rigtig stort venskab til hinanden  Hun fik så nogle rigtig gode venner som jeg også betragter som familie  Men jeg har altid stolet 100% på min mor og har altid kunne komme til hende og fortælle hende om alt... Både når man havde gjort noget godt men også når man havde gjort noget forkert.. Hun lyttede altid, men havde man gjort noget skidt så fik man også en straf!.. Og ligemeget hvad så har hun altid støttet mig, og hjulpet mig når jeg har haft brug for det.. Har haft nogel store problemer med min far (som ville se mig og ikk ville se mig) og der har hun altid støttet mig, også selvom man faldt i "fælden" gang på gang... Da jeg var omkring 16 år fandt jeg en fyr som jeg var dybt forelsket i.. Han overnattede flere gange ved mig og var rigtig sød.. Han røg hash (vidste min mor selvfølgelig ikk) og til en fest havde jeg aftalt med min mor at jeg var hjemme kl 00.. Men han fik "presset" mig til at ryge hash (første gang) og jeg blev så skæv at jeg ikk fattede hvad der skete omkring mig.. Så jeg kom ikk hjem kl 00 men kl 7 om morgenen, og min mor tog det rigtig pænt.. Råbte ikk eller noget, men snakkede ikk til mig hele dagen.. Sad inde i stuen og ventede på jeg kom og sagde noget til hende.. (hun kender mig for godt) hun vidste at jeg havde dårlig samvittighed og gik rundt og havde det dårligt hele dagen... Hendes regl var at hvis jeg ikk overholdte de regler hun satte så fik jeg ikk lov til at komme med til den næste "fest" eller hvad det kunne være... Hun er et skønt menneske!

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Jeg er selv enebarn, og på en måde har jeg 3 enebørn, fordi der er så stor forskel i alder på dem.

På en måde bliver man vel mere forkælet når man er enebarn, fordi der er råd til mere og mere tid til barnet...mere focus om du vil.
Og jo jeg har mødt overforkælde enebørn, men jeg har så sandelig også mødt overforkælede børn, der var søskende, så nej..generalisere synes jeg bestemt ikke man kan.
Jeg var MEGET forkælet rent materielt som barn..og også mht kærlighed, men der var da rimelighed i galskaben, og jeg blev bestemt ikke spoleret, jeg fik nok bare nogle flottere ting i gave når der var fx fødselsdag eller jul..eller når jeg stod og manglede noget nyt.

Vi forkæler også vores unger, så godt vi nu kan, men ikke på bekostning af så meget andet.
De er blevet enormt forkælede med kærlighed ligesom jeg selv blev, men opdragelsen har så sandelig været med.
Jeg mindes ikke jeg nogensinde er blivet sur, hvis der var noget jeg ikke fik, og det er mine unger heller aldrig blevet.
De har også altid respekteret, hvis de fik at vide at der var noget vi bestemt ikke havde råd til og hvis de fx selv måtte tjene pengene fopr at få noget, de ønskede sig.

Så nej, generalisere kan man ikke, synes jeg.

Kærligst
Sussie

Mettefpigen skriver:

Vil sige at min mor og far var begge 19 da de fik mig, og min far skred da jeg var 2 år... Så min mor stod alene med mig som 21 årige uden uddannelse... Og ingen der rigtig kunne hjælpe hende (familien var også et rod)... Så vi har opbygget et rigtig godt mor/datter bånd men også et rigtig stort venskab til hinanden  Hun fik så nogle rigtig gode venner som jeg også betragter som familie  Men jeg har altid stolet 100% på min mor og har altid kunne komme til hende og fortælle hende om alt... Både når man havde gjort noget godt men også når man havde gjort noget forkert.. Hun lyttede altid, men havde man gjort noget skidt så fik man også en straf!.. Og ligemeget hvad så har hun altid støttet mig, og hjulpet mig når jeg har haft brug for det.. Har haft nogel store problemer med min far (som ville se mig og ikk ville se mig) og der har hun altid støttet mig, også selvom man faldt i "fælden" gang på gang... Da jeg var omkring 16 år fandt jeg en fyr som jeg var dybt forelsket i.. Han overnattede flere gange ved mig og var rigtig sød.. Han røg hash (vidste min mor selvfølgelig ikk) og til en fest havde jeg aftalt med min mor at jeg var hjemme kl 00.. Men han fik "presset" mig til at ryge hash (første gang) og jeg blev så skæv at jeg ikk fattede hvad der skete omkring mig.. Så jeg kom ikk hjem kl 00 men kl 7 om morgenen, og min mor tog det rigtig pænt.. Råbte ikk eller noget, men snakkede ikk til mig hele dagen.. Sad inde i stuen og ventede på jeg kom og sagde noget til hende.. (hun kender mig for godt) hun vidste at jeg havde dårlig samvittighed og gik rundt og havde det dårligt hele dagen... Hendes regl var at hvis jeg ikk overholdte de regler hun satte så fik jeg ikk lov til at komme med til den næste "fest" eller hvad det kunne være... Hun er et skønt menneske!

Jeg vil virkelig ønske at min søn får det på samme måde med mig, som du har det med din mor

Min mor var også alene med mig, men jeg har så 3 søskende også. Jeg havde også en far, der ikke var der for mig og mine søskende. Så min mor har klaret det helt selv. Hun har klaret det så imponerende flot, specielt når man tænker på at min søster er udviklingshæmmet. Så hun har haft et enormt læs på sine skuldre. På trods af det, har hun altid haft tid til mig ligegyldigt hvad. hun er idag min klippe, en jeg kan sige alt til, en der altid er der for mig, ligegyldigt hvad der sker.

Så jeg kan godt forstå du synes din mor er alletiders mor, for det er hun helt bestemt  Det er ikke altid nemt at være alene om det hele, træffe alle beslutninger selv, bekymre sig over sit barn helt selv osv. Hun har gjort det fantastisk, og det får hun kredit for nu

Carina1977 skriver:

Det er heller ikke i orden og fuldstændigt forkert. Det er udelukkende forældrene der forkæler, og det bør du ikke stå til ansvar for. Jeg kan høre at du har haft det ret hårdt.

Lyder til at din far er ret hårdt ramt af sclerose? Nu har jeg selv sygdommen meget tæt på livet, idet at jeg selv har sclerose og har haft det i 4 år. Men udfra hvad jeg kan læse, så er du da bestemt en omsorgsfuld person, og jeg ser bestemt ikke den forkælelse du har fået som værende noget negativt overhovedet.

Altså jeg har haft en super barndom med forældre, som havde meget tid til mig... økonomien kom først senere op af årene... Men jo er blevet forkælet meget med omsorg, opmærksom og økonomisk... men der har altid fuldt et ansvar med...

Det var mest de hadefulde misundelig kommentar fra mine forældres vennepar, som gjorde ondt... og synes ikke de var passende, at sige til en ung teenager... det var jo ikke min skyld... det ene vennepar kom med mange... de havde 3 børn selv, men de har altid været meget priviligeret, så hvorfor de synes jeg skulle have den bemærkning, er mig en gåde... for de overforkælet deres børn... dyre lejligheder, rejser osv....

Ja, min far er hård ramt... han er idag siddende i kørestol og kan ikke forflytte sig selv, men dog kan han stadigvæk tage på job... han arbejder som politibetjent, men selvfølgelig kontor arbejde idag....

Carina1977 skriver:

Jeg vil virkelig ønske at min søn får det på samme måde med mig, som du har det med din mor

Min mor var også alene med mig, men jeg har så 3 søskende også. Jeg havde også en far, der ikke var der for mig og mine søskende. Så min mor har klaret det helt selv. Hun har klaret det så imponerende flot, specielt når man tænker på at min søster er udviklingshæmmet. Så hun har haft et enormt læs på sine skuldre. På trods af det, har hun altid haft tid til mig ligegyldigt hvad. hun er idag min klippe, en jeg kan sige alt til, en der altid er der for mig, ligegyldigt hvad der sker.

Så jeg kan godt forstå du synes din mor er alletiders mor, for det er hun helt bestemt  Det er ikke altid nemt at være alene om det hele, træffe alle beslutninger selv, bekymre sig over sit barn helt selv osv. Hun har gjort det fantastisk, og det får hun kredit for nu

Hvor er du sød  Det er er din mor da bestemt også  Og der er heller ikk noget bedre end at snakke med ens mor

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Ja jeg hører det rigtig tit. Har endda fået afvide af en at hun hader enebørn. (Tak for den !)

Er selv enebarn, og har altid boet med min mor.

Jeg blev ikke forkælet mere end andre, tror jeg.

Min mor havde ikke så mange penge, men satte selvføglelig sine egne behov til side for mine. Men har aldrig fået lige hvad jeg pegede på.

Blev nok forkælet med omsorg, kærlighed og en masse opmærksomhed Men det er da kun positivt.