Enebørn er forkælede!

Carina1977 skriver:

Hehe jeg kan godt se din pointe.....jeg formulerede mig vist ikke korrekt

Grunden til jeg skrev det, er netop at nogen mener at forkælelse = dårlig opdragelse og egoistiske børn. Jeg er selvfølgelig ikke enig i påstanden, men mange ser forkælelse som værende negativt...selvom man jo faktisk godt kan forkæle på en positiv måde.

Åhh jeg uddyber lige senere. skal vist lige lære at formulere mig ldit bedre hehe.

 

heheh se så forstår jeg dig bedre og er enig med dig

Forkælelse kan sagtens være noget positivt om man er enebarn eller ej.. det handler om hvad vi som forældre gør det til

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Vores datter er enebarn og forbliver det (da vi ikke kan få flere børn) og vi ELSKER at forkæle hende ud over alle grænser. Vi forkæler hende både med vores kærlighed, med vores tid, med også med materielle ting

Forkælelse og uopdragenhed går efter min mening ikke nødvendigvis ikke hånd i hånd. Vi opdrager vores datter til at være kærlig, have respekt for andre, dele de ting hun har osv.

Derfor fortsætter vi med at forkæle hendes, på alle de måder vi kan og så må folk med et snævert syn (og måske også en snært af misundelse) selv om hvad de tænker

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Vi har indtil videre kun <daniel, planen er dog at vi gerne vil have flere. Vi har fået amnge kommentarer om at han er mega forkælet, fordi han har meget legetøj, men vi har så også fået en del, og synes det er svært at sige om et barn er forkælet når han ikke er ældre. Tror dog tendensen kan være større hvis børnene er enebørn, men børn af søskenflokke kan jo også være forkælede, og feks efternølere kan også blive forkælet, jeg synes da feks min yngste lillesøster er en del forkælet i forhold til os andre, men min mor forklarede med, at de jo med tidne som børnene flytter hjemmefra, flere penge pr person og mere tid til den enkelte. Men nej synes heller ikke man kan generalisere og sige børn vil blive bare fordi man er enebarn Men kommentarerne kan være rigtig sårende, jeg synes specilt det er sårende da vi har glædet os til at blive forældre, og man så får disse kommentarer

Brams skriver:

Vores datter er enebarn og forbliver det (da vi ikke kan få flere børn) og vi ELSKER at forkæle hende ud over alle grænser. Vi forkæler hende både med vores kærlighed, med vores tid, med også med materielle ting

Forkælelse og uopdragenhed går efter min mening ikke nødvendigvis ikke hånd i hånd. Vi opdrager vores datter til at være kærlig, have respekt for andre, dele de ting hun har osv.

Derfor fortsætter vi med at forkæle hendes, på alle de måder vi kan og så må folk med et snævert syn (og måske også en snært af misundelse) selv om hvad de tænker

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Har ikke læst de andre indlæg her i tråden..

Jeg vil sige at jeg personligt var møg-forkælet da jeg var mindre, ja faktisk indtil jeg flyttede hjemmefra. Men på en lidt bestemt måde

Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år gammel, min far tjente kassen, og min mor havde næsten igen penge..

Hos min mor blev jeg forkælet med kys, kærlighed og omsorg, og selvfølgelig de ting hun nu havde råd til at give mig..  Vil sige at den forkælelse er den bedste i verden, og elsker min mor højere end nóget andet for at lære mig empati, kærlighed til andre, hengivenhed, gavmildhed og venlighed

Men.. Hos min far.. Jeg var jo far's eneste lille prinsesse pige.. Jeg fik (undskyld mit sprog) i hoved og røv hver gang jeg var der, og det var hver anden uge.. Når jeg manglede noget råbte jeg bare på far, så gav han hvad jeg pegede på.. Og sådan var det i mange år, selv da jeg var 16år og ikke gad cykle, så købte far da bare en scooter til mig.. Og i mit hoved lærte jeg "Lige meget hvad, så betaler far!" Det er en frygtelig ting at lære sit barn synes jeg.. Min far har ofret så mange penge på mig, på de ting jeg bare pegede på.. 5 x scootere , kørekort , mad , lommepenge (trods jeg var over 18) men det sad jo fast, far betaler bare..

Jeg var virkelig så snot forkælet, og det bed mig i røven da jeg flyttede hjemmefra, for penge betød intet for mig, jeg øslede alt væk, og far kom og redede mig når jeg manglede.. Igen forkert af ham.. Og hver gang han gav mig penge i hånden prøvede han at lære mig om værdien af penge, men jeg tænkte jo stadig "Ja ja far, skal nok, skal nok!" Og en uge efter stod jeg med hånden fremme og ville have mere...

Da jeg 20 blev det nok for min far, og han sagde stop og smækkede bare kassen i, hvilket jeg virkelig godt forstår, for når det kom til ham var jeg stadig en grådig lille 8årig prinsesse som ikke forstod det!

Nu sidder jeg her 22 år gammel i hus med min kæreste, og er faktisk den som har den bedste økonomi af os to herhjemme, jeg måtte bare lære det på den hårde måde.. Og det var hårdt! Jeg havde jo aldrig prøvet det før..

Så der er både gode og dårlige måder at forkæle sit barn på, men trods at jeg var snotforkælet af min far, lærte jeg alle de gode ting af min mor som sidder fast den dag idag  Og samt en god sans for penge som jeg faktisk kan takke min far for, for da han smækkede i, satte vi os ned og lavede budget for første gang i mit liv, og han hjælper mig med at holde styr på min økonomi på den gode måde, og nu ved jeg at han ved jeg kan passe på mine penge, så nu vil han faktisk gerne hjælpe mig

Undskyld for et rodet oplæg!

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Jeg gleme selvfølgelig at citere mit indlæg

CSDK<3 skriver:

Har ikke læst de andre indlæg her i tråden..

Jeg vil sige at jeg personligt var møg-forkælet da jeg var mindre, ja faktisk indtil jeg flyttede hjemmefra. Men på en lidt bestemt måde

Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år gammel, min far tjente kassen, og min mor havde næsten igen penge..

Hos min mor blev jeg forkælet med kys, kærlighed og omsorg, og selvfølgelig de ting hun nu havde råd til at give mig..  Vil sige at den forkælelse er den bedste i verden, og elsker min mor højere end nóget andet for at lære mig empati, kærlighed til andre, hengivenhed, gavmildhed og venlighed

Men.. Hos min far.. Jeg var jo far's eneste lille prinsesse pige.. Jeg fik (undskyld mit sprog) i hoved og røv hver gang jeg var der, og det var hver anden uge.. Når jeg manglede noget råbte jeg bare på far, så gav han hvad jeg pegede på.. Og sådan var det i mange år, selv da jeg var 16år og ikke gad cykle, så købte far da bare en scooter til mig.. Og i mit hoved lærte jeg "Lige meget hvad, så betaler far!" Det er en frygtelig ting at lære sit barn synes jeg.. Min far har ofret så mange penge på mig, på de ting jeg bare pegede på.. 5 x scootere , kørekort , mad , lommepenge (trods jeg var over 18) men det sad jo fast, far betaler bare..

Jeg var virkelig så snot forkælet, og det bed mig i røven da jeg flyttede hjemmefra, for penge betød intet for mig, jeg øslede alt væk, og far kom og redede mig når jeg manglede.. Igen forkert af ham.. Og hver gang han gav mig penge i hånden prøvede han at lære mig om værdien af penge, men jeg tænkte jo stadig "Ja ja far, skal nok, skal nok!" Og en uge efter stod jeg med hånden fremme og ville have mere...

Da jeg 20 blev det nok for min far, og han sagde stop og smækkede bare kassen i, hvilket jeg virkelig godt forstår, for når det kom til ham var jeg stadig en grådig lille 8årig prinsesse som ikke forstod det!

Nu sidder jeg her 22 år gammel i hus med min kæreste, og er faktisk den som har den bedste økonomi af os to herhjemme, jeg måtte bare lære det på den hårde måde.. Og det var hårdt! Jeg havde jo aldrig prøvet det før..

Så der er både gode og dårlige måder at forkæle sit barn på, men trods at jeg var snotforkælet af min far, lærte jeg alle de gode ting af min mor som sidder fast den dag idag  Og samt en god sans for penge som jeg faktisk kan takke min far for, for da han smækkede i, satte vi os ned og lavede budget for første gang i mit liv, og han hjælper mig med at holde styr på min økonomi på den gode måde, og nu ved jeg at han ved jeg kan passe på mine penge, så nu vil han faktisk gerne hjælpe mig

 

Undskyld for et rodet oplæg!

Dejlig beretning og dejlig at din far lærte dig at blive ansvarlig angående penge. Bedre sent end aldrig

Og skønt det din mor lærte dig. Det er også sådan en mor jeg vil være, og jeg gør mit bedste

Jeg er enebarn - det samme er min kæreste og ingen af os har været forkælede - tværtimod - vi har hver især haft vores at slås med.

synes det er direkte klamt med de forældre der overforkæler deres barn i hoved og røv og ikke gir det lov til at blive et selvstændigt individ - men tror det er de færeste der er sådan heldigvis

Brams skriver:

Vores datter er enebarn og forbliver det (da vi ikke kan få flere børn) og vi ELSKER at forkæle hende ud over alle grænser. Vi forkæler hende både med vores kærlighed, med vores tid, med også med materielle ting

Forkælelse og uopdragenhed går efter min mening ikke nødvendigvis ikke hånd i hånd. Vi opdrager vores datter til at være kærlig, have respekt for andre, dele de ting hun har osv.

Derfor fortsætter vi med at forkæle hendes, på alle de måder vi kan og så må folk med et snævert syn (og måske også en snært af misundelse) selv om hvad de tænker

Det kommer jo også an på måden man forkæler på

Personligt synes jeg det er forkert at give sine børn alt, hvad de peger på, men det går jeg heller ikke ud fra er det du mener. Jeg er enig med dig i at man ikke nødvendigvis bliver uopdraget, blot fordi man er blevet forkælet. Man kan jo sagtens give sit barn masse af meterielle ting, og så samtidig opdrage barnet til at have respekt for andre, være empatisk, opføre sig ordentligt osv.

Der er bare nogen der har snævertsynede holdninger og egentlig udtaler sig om noget, som de egentlig ikke aner noget som helst om.