Enebørn er forkælede!

Nalle skriver:

Ja, det bliver vores da, bare på et stadie hvor jeg ikke synes det er overdrevet, og det har jeg det fint med

Børn skal lærer, de ikke kan få alt hvad de peger på

Det kan man jo også sagtens lære dem, selvom de får en del ting. Bare man ikke overdriver og ikke lader dem få alt, hvad de peger på

Mi skriver:

Jeg har passet en pige som var enebarn, og ville forblive det. Hendes mor var meget opmærksom på, at hun ikke skulle bæres frem på hænder og fødder. Mere social, ansvarlig, velopdragen og høflig pige, skulle man altså lede længe efter

Jeg tror på at børn og forældre er forskellige, og nogle enebørn er vant til at få det som de vil have det, og nogle børn fra andre familier med flere børn og ligeså forkælede

Nemlig....det er meget individuelt. Måske kan man også vende den og sige, at forældre til enebørn måske har et større overskud, i og med at du kun skal koncentrere sig om det her ene barn.

Men det er jo lige så forskelligt som mennesker er forskellige

Carina1977 skriver:

Det kan man jo også sagtens lære dem, selvom de får en del ting. Bare man ikke overdriver og ikke lader dem få alt, hvad de peger på

Carina1977 skriver:

Nemlig....det er meget individuelt. Måske kan man også vende den og sige, at forældre til enebørn måske har et større overskud, i og med at du kun skal koncentrere sig om det her ene barn.

Men det er jo lige så forskelligt som mennesker er forskellige

Det syntes jeg bare du skal sige, næste gang du får en kommentar om enebørn.

Mi skriver:

Det syntes jeg bare du skal sige, næste gang du får en kommentar om enebørn.

Nemlig hehe

Men dem som har sagt det, har også været nogen der ikke kendte mig ordentligt og ikke ved hvordan jeg er som mor. Så jeg har ikke taget det så tungt, når de har sagt det.

Men er træt af generalisering ligegyldigt hvilket emne det handler om

Igennem mine år som lærer har jeg mødt masser af forkælede, asociale, egocentriske enebørn - og det har da været meget enkelt at begrunde det med, at de ingen søskende havde. Sådan er det jo med fordomme og generaliseringer - man kan altid få dem bekræftet, hvis man fokuserer nok på det. Men - jeg har altså også mødt masser af ikke-enebørn, der var præcis lige så forkælede og asociale osv. - og enebørn, der ikke var det.

Jeg tror på, at der er en vis risiko for, at man som forældre til et enebarn kan komme til at forkæle det uforholdsmæssigt meget - og at man skal være ekstra opmærksom på at undgå det. Præcis, som jeg skal passe på med ikke at fastholde mit yngste barn i en "babyrolle" og ligesom jeg i sin tid skulle være opmærksom på ikke at tvangsmodne min datter, da hun blev storesøster to gange på to år. Der er altid "fælder", man kan falde i som forælder, og det gælder for alle.

Den type forkælelse, jeg har haft det sværest med i forhold til enkelte "ekstreme" enebørn blandt mine elever, har ikke så meget handlet om materielle ting - jeg synes, mange børn er meget forkælede på det område, enebørn eller ej - men om, at de har været forvænt med EKSTREM megen opmærksomhed og fokus fra forældrenes side og har haft MEGET svært ved at acceptere, at de ikke havde en særstatus blandt de andre 27 i klassen. De - og det er stadig de "grelle" eksempler, jeg beskriver - har i den grad båret præg af at have forældrenes fulde opmærksomhed nonstop og af aldrig at være blevet bedt om at vente. - Og det er vel at mærke store børn/unge på 13-16 år, jeg underviser, så de har haft 6-7 år til at lære det i...

Engang forklarede forældrene til en af de "værste", at deres datter altid valgte, hvor de skulle hen på ferie, for "der var jo kun hende til at bestemme det". Jeg sagde til dem, at de da var tre derhjemme - den pointe så de slet ikke ud til at have overvejet...

Alt i alt kunne selv de mest spolerede enebørn nu præcis lige så godt have været efternøleren i en søskendeflok eller blot den mest dominerende og opmærksomhedskrævende blandt flere søskende - og selvfølgelig er det ikke en lovmæssighed, at de er forkælede. For så vidt findes der vel også omsorgssvigtede og forsømte enebørn.

 

Mor og meget mere skriver:

Igennem mine år som lærer har jeg mødt masser af forkælede, asociale, egocentriske enebørn - og det har da været meget enkelt at begrunde det med, at de ingen søskende havde. Sådan er det jo med fordomme og generaliseringer - man kan altid få dem bekræftet, hvis man fokuserer nok på det. Men - jeg har altså også mødt masser af ikke-enebørn, der var præcis lige så forkælede og asociale osv. - og enebørn, der ikke var det.

Jeg tror på, at der er en vis risiko for, at man som forældre til et enebarn kan komme til at forkæle det uforholdsmæssigt meget - og at man skal være ekstra opmærksom på at undgå det. Præcis, som jeg skal passe på med ikke at fastholde mit yngste barn i en "babyrolle" og ligesom jeg i sin tid skulle være opmærksom på ikke at tvangsmodne min datter, da hun blev storesøster to gange på to år. Der er altid "fælder", man kan falde i som forælder, og det gælder for alle.

Den type forkælelse, jeg har haft det sværest med i forhold til enkelte "ekstreme" enebørn blandt mine elever, har ikke så meget handlet om materielle ting - jeg synes, mange børn er meget forkælede på det område, enebørn eller ej - men om, at de har været forvænt med EKSTREM megen opmærksomhed og fokus fra forældrenes side og har haft MEGET svært ved at acceptere, at de ikke havde en særstatus blandt de andre 27 i klassen. De - og det er stadig de "grelle" eksempler, jeg beskriver - har i den grad båret præg af at have forældrenes fulde opmærksomhed nonstop og af aldrig at være blevet bedt om at vente. - Og det er vel at mærke store børn/unge på 13-16 år, jeg underviser, så de har haft 6-7 år til at lære det i...

Engang forklarede forældrene til en af de "værste", at deres datter altid valgte, hvor de skulle hen på ferie, for "der var jo kun hende til at bestemme det". Jeg sagde til dem, at de da var tre derhjemme - den pointe så de slet ikke ud til at have overvejet...

Alt i alt kunne selv de mest spolerede enebørn nu præcis lige så godt have været efternøleren i en søskendeflok eller blot den mest dominerende og opmærksomhedskrævende blandt flere søskende - og selvfølgelig er det ikke en lovmæssighed, at de er forkælede. For så vidt findes der vel også omsorgssvigtede og forsømte enebørn.

 

Godt indlæg.

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

jeg er nærmest selv enebarn. Min lillebror er 16 år yngre end mig og jeg flyttede hjemme fra, da han var 2,5 år

Jeg er blevet forkælet, men ikke i den materielle forstand (har fået masser af kærlighed og omsorg) - har dog aldrig manglet noget!

Jeg er aldrig blevet beskyldt for at være egoistisk eller lignende - har altid fået at vide, at jeg har en dejlig personlighed - Det eneste jeg har hørt for i min skoletid var: Hun snakker for meget

Jeg tror det har noget at gøre med opdragelsen, forældrenes holdninger mv., som har indflydelse på hvordan barnet bliver - og ikke om det er enebarn eller har 5 søskende

 

Wimmie skriver:

Tilføjelse: Forkælet er i min verden ikke lig uopdragen.

Enig

Haha jeg røg straks i forsvarspostion*staves, da jeg læste trådens navn

Særligt fordi at når folk spørg hvornår den næste komme og vi svare, at vi ikke skal have flere(min krop kan ikke fysisk klare det). Er deres kommentar straks, ej hvor synd for Charlie, så ender han jo med at være en bøg kælet egoist!
Og ih hvor gør det mig gal!
Han er kn 13 mdr g mit mål er IKKE at få et møg forkælet barn, men tror da lidt der er noget om snakken med at forældre til ene børn giver mere til deres ene barn. Alene af den grund at der ikke er andre at dele ud til af sin lighed. Men man kan jo være forkælet på mange måde, UDEN det er dårligt