Enebørn er forkælede!

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Jeg tror da helt klart at mange enebørn er "forkælede" - i den forstand at der kun er én til at få al opmærksomheden og de materielle ting, hvilket nok ofte betyder at forældrene har overskud til at give dem lidt mere af begge dele

Det er ikke noget der nødvendigvis behøver at være negativt - jeg tror ikke børn tager skade af at blive forkælede, dét man tager skade af er ikke at blive selvstændig og ikke at få lov til selv at prøve sig frem og stå på egne ben.

At alle enebørn skulle være forkælede er vist en grov generalisering, men jeg tror desværre nogle forældre har svært ved at skelne mellem forkælelse og at "overbeskytte" i den grad at børnene bliver så afhængig af forældrene og forældrenes penge at de får svært ved at klare sig på egen hånd senere.

At jeg så ikke nødvendigvis mener at dette gælder for enebørn er en anden sag

Tilføjelse: Forkælet er i min verden ikke lig uopdragen.

I gen har jeg det sådan, man kan ikke skærer alle over en kam!
Jo der er da børn der får i hoved og r*v af deres forældre, men det er jo et valg forældrene har taget, og man børn gør jo deres børn til ene barn bevidst.
Jeg synes personligt ikke ene børn er meget forkælede børn, ellers kender jeg bare de forkert mennesker, hehe

Men der er til gengæld også rigtig mange børn der IKKE er ene børn der bliver forkælet, men det går folk ikke særlig højt op i

Wimmie skriver:

Jeg tror da helt klart at mange enebørn er "forkælede" - i den forstand at der kun er én til at få al opmærksomheden og de materielle ting, hvilket nok ofte betyder at forældrene har overskud til at give dem lidt mere af begge dele

Det er ikke noget der nødvendigvis behøver at være negativt - jeg tror ikke børn tager skade af at blive forkælede, dét man tager skade af er ikke at blive selvstændig og ikke at få lov til selv at prøve sig frem og stå på egne ben.

At alle enebørn skulle være forkælede er vist en grov generalisering, men jeg tror desværre nogle forældre har svært ved at skelne mellem forkælelse og at "overbeskytte" i den grad at børnene bliver så afhængig af forældrene og forældrenes penge at de får svært ved at klare sig på egen hånd senere.

At jeg så ikke nødvendigvis mener at dette gælder for enebørn er en anden sag

 

Hehe hvis jeg forkæler min søn, så er det nok med kærlighed, omsorg og opmærksomhed  men det kan de vel heller ikke få for meget af?

Jeg tror bare tendensen er, at folk tit opfatter ordet forkælet som værende et negativt ord. Men din måde at beskrive på, opfatter jeg bestemt ikke negativt.

Det er rigtigt at de ikke har nogen at skulle dele med, men det kan lige såvel være positivt som negativt. Det kommer jo også an på, hvordan man præger dem igennem opvæksten, som du så fint kommer ind på

Mon ikke det ofte bunder i misundelse?

For det er da klart at mange af de forældre der kun har ét barn ofte har råd til at give dem flere eller dyrere ting - og der er jo ikke noget som materielle goder der kan gøre andre misundelige

Jeg synes bestemt ikke at man kan forkæle sine børn for meget med omsorg og kærlighed

Nalle skriver:

I gen har jeg det sådan, man kan ikke skærer alle over en kam!
Jo der er da børn der får i hoved og r*v af deres forældre, men det er jo et valg forældrene har taget, og man børn gør jo deres børn til ene barn bevidst.
Jeg synes personligt ikke ene børn er meget forkælede børn, ellers kender jeg bare de forkert mennesker, hehe

Men der er til gengæld også rigtig mange børn der IKKE er ene børn der bliver forkælet, men det går folk ikke særlig højt op i

Nemlig  det har jeg også lagt mærke til

Og børn der har søskende, kan jo også blive forkælet

Jeg har passet en pige som var enebarn, og ville forblive det. Hendes mor var meget opmærksom på, at hun ikke skulle bæres frem på hænder og fødder. Mere social, ansvarlig, velopdragen og høflig pige, skulle man altså lede længe efter

Jeg tror på at børn og forældre er forskellige, og nogle enebørn er vant til at få det som de vil have det, og nogle børn fra andre familier med flere børn og ligeså forkælede

Carina1977 skriver:

Nemlig  det har jeg også lagt mærke til

Og børn der har søskende, kan jo også blive forkælet

 

Ja, det bliver vores da, bare på et stadie hvor jeg ikke synes det er overdrevet, og det har jeg det fint med

Børn skal lærer, de ikke kan få alt hvad de peger på

Jeg kom faktisk til at tænke på en udtalelse jeg fik fra et omkring 7-8 årig barn, dengang min søn gik i fritidshjem/sfo.

Jeg kom for at hente min søn, og så spurgte en dreng mig om Mark var enebarn. det kunne jeg jo kun svare ja til. Han sad et stykke tid og tænkte. Så sagde han....det må egentlig være lidt træls at være enebarn, for så har man jo ingen søskende at lege med. Efter lidt mere betænksomstid sagde han så:....men på den anden side så har man sine forældre helt for sig selv.

hehe yeps....der er både fordele og ulemper  Og han gjorde sig da nogle gode tanker.