Enebørn er forkælede!

Puslingen skriver:

Haha jeg røg straks i forsvarspostion*staves, da jeg læste trådens navn

Særligt fordi at når folk spørg hvornår den næste komme og vi svare, at vi ikke skal have flere(min krop kan ikke fysisk klare det). Er deres kommentar straks, ej hvor synd for Charlie, så ender han jo med at være en bøg kælet egoist!
Og ih hvor gør det mig gal!
Han er kn 13 mdr g mit mål er IKKE at få et møg forkælet barn, men tror da lidt der er noget om snakken med at forældre til ene børn giver mere til deres ene barn. Alene af den grund at der ikke er andre at dele ud til af sin lighed. Men man kan jo være forkælet på mange måde, UDEN det er dårligt

Hehe det er heldigvis ikke min mening at enebørn absolut er forkælede. Der er sikkert nogen der er det, men det kommer jo an på, hvordan man tackler det som forælder

Jeg synes ikke jeg har en  forkælet drengt. Han er jo 11 år nu, så hvis jeg skulle have forkælet ham, så burde man kunne se det nu. På trods af at han er enebarn, har han aldrig fået al opmærksomheden. Han bliver tit bedt om at vente, indtil jeg er færdig med det jeg nu er igang med. Jeg går jo heller ikke og afbryder ham altid  Men det er en balancegang, for selvfølgelig skal de have opmærksomhed, men for meget opmærksomhed, kan jo også have den modsatte effekt.

Jeg oplever min dreng som værende meget hjælpsom og han er god til at tage hensyn til folk. Han bryder sig ikke om når folk bliver uretfærdigt behandlet, og tager dem derfor i forsvar. Er der nogen der er kede af det eller bliver holdt udenfor, så er han der med det samme. Han er en meget omsorgsfuld dreng.

Og jeg vil bestemt ikke sige at jeg kan tage æren for det hele, for jeg tror at dele af ens person er grundlagt fra start af...det er bare os som forældre, der bygger videre på dem. Ja jeg skal ikke kunne sige det

Børn er hvad man gør dem til, og enebørn behøver ikke nødvendigvis blive til nogle forkælede og egoistiske individer. Det handler i bund og grund om, hvordan man præger dem igennem hele deres opvækst. Materielle ting skal aldrig erstatte opmærksomheden og kærligheden, men samtidig skal opmærksomheden heller aldrig erstatte en manglende søster eller bror.

Det vigtigste er jo at man er der for sine børn, giver dem den rette kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Så kan det ikke gå helt galt

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Selvfølgelig er enebørn forkælede men ikke på den negative måde.

Der er jo kun det ene barn at tage hensyn til og man kan give alt sin tid til det ene barn. Det kan man ikke hvis man har 2,3 eller 4+ børn.

Nogle enebørn, KAN være forfærdeligt negativt forkælede, ensporet og uhensynsfulde. Men det kan børn der har søskende da også sagtens være.

Jeg syntes det er helt op til hver enkelt hvor mange børn man ønsker osv.

En af mine rigtig gode veninder er enebarn og hun et bare verdens sødeste og kærligste veninde

Vi kan ikke alle leve ens og nyd jeres søn og det at i kan give ham jer 100 %

*Camilla 30+5, med nummer 3

jeg er mega forkælet af mine forældre. Jeg er DERES eneste barn, har så en lille bror der har været i pleje siden han var 8 mdr og i dag er han 22. Han er faktisk også røv forkælet og mine børn er også forkælet af h. til af bedste og bedstefar (mine forældre) det har vi altid været og mine forældre selv at forsøde hverdagen med rejser og materielle ting og det er vi også blevet tildelt. De har haft økonomisk frihed til at gøre lige hvad der passer dem og det har vi nydt godt af!
Jeg må indrømme mine børn også er RØV forkælet, ikke at de skriger og skal hives ud af babysam eller går amok over vi ikke går ind i BR når vi går forbi, men jeg kan godt lide at købe ting til den, legeting vi sammen kan hygge os med, en film vi kan gå hjem og se osv osv. Ja de får noget og det går ikke 2 uger uden der er købt nyt legetøj eller en film.
Men min ældste er den skønneste rare dreng der er super god til at opføre sig ordenligt ... Og jeg er selv en meget sympatisk og venlig person der har masser kærlighed at give til alle der har brug for det. Så synes slet ikk vi er opdraget til snotforkælet møgunger..

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Min søn er ligesom din, han er god til at dele, tage hensyn osv osv MEN jeg vil gerne indrømme han er forkælet. Vi har kun ham og der er derfor ikke to der skal have hver gang der bliver købt noget. Ergo behøver vi ikke tænke så meget over priserne.

Omvendt går jeg meget op i at han lære at spare op og når han får lommepenge så skal halvdelen i sparegrissen til børneopsparingen og halvdelen i sparegrisen til køb af legesager

UH! En spændende tråd altså!! Lige noget for mig!

Hm hm, hvor ska jeg starte?

Jeg har en veninde, som primært har været enebarn, og endda med sin mor kun.. Hun har da en tendens til at tro at 'verden er til for hende', men selvf. ikke så groft som det lyder.. Hun spørger ikke direkte "hvordan har DU det?", og hun tænker ikke over at tage initiativer, gøre ting for andre osv, fordi ALT er altid kommet flyvende til hende! Hun har ikke skulle ofre meget for livet, for venner, for familie, for noget overhovedet - hun er vel født med en lille fin gulvske i rø***

MEN, så har jeg en anden veninde... Hun er den mindste, har to ældre brødre, hendes mor var enlig forsørger for de tre, brødrende er ok med år, ældre end hende, så jeg kan love Jer for at brødrene har givet, givet, givet - de har altid forgudet deres lille lillesøster, og hun ER ego med charme på.. Ej, men hun ved hun har en tendens til at være egoistisk, det skal helst være på hendes præmisser, og hun kan være ret strid og indrømme at folk skal gøre noget, KUN med formål til hende.. Men så er det dejligt, at vi er sååå gode veninder og jeg VED hvornår formålet er til hende alene, og derfor er hun bare ærlig og sige det, i stedet for at lades som om hun vil drikke kaffe, ene og alene fordi hun ska ha et lift..

Men, så vil jeg fortælle om mig selv.. Jeg er den mindste af en stor søskende flok, jeg er også blevet meget meget forkælet med meterielle (staves???) ting, men - jeg har måske nogle gange manglet lidt opmærksomhed, min mor var lidt ældre end de andres mødre, havde en del børn i forvejen og har prøvet det heeele.. Så jeg har nok skulle dominere meget, for at få mit ord indført - og gæt engang hvad jeg har tendens til at være idag .... Dominerende.... Jeg ER en dominerende kraft, i form af overtalelse, beslutninger der lige bliver taget, osv - men men, også handlekraft.. Herhjemme kan jeg godt være hurtig til at tag en beslutning, fordi jeg har gjort det i MANGE ÅR!

Med alle mine små fortællinger her, er det eneste budskab, "man" er ikke efter om man er ene, flere, pige, dreng (som oftest), men man er efter ens opvækst, opdragelse, rolle i familien osv.. Men, der er de forældre der synes deres børn jo bare er helt specielle (det synes vi alle), og som bliver møg forkælet og ikke lære livet, men der er også mange der forkæles, lære livet og ikke rammes af forældrenes forkælelse.. Det er jo bare en hårdfin balance det hele

Og ih, sikke jeg skriver og skriver.. synes bare det er et vildt interessant emne faktisk...... ))

SSL skriver:

UH! En spændende tråd altså!! Lige noget for mig!

Hm hm, hvor ska jeg starte?

Jeg har en veninde, som primært har været enebarn, og endda med sin mor kun.. Hun har da en tendens til at tro at 'verden er til for hende', men selvf. ikke så groft som det lyder.. Hun spørger ikke direkte "hvordan har DU det?", og hun tænker ikke over at tage initiativer, gøre ting for andre osv, fordi ALT er altid kommet flyvende til hende! Hun har ikke skulle ofre meget for livet, for venner, for familie, for noget overhovedet - hun er vel født med en lille fin gulvske i rø***

MEN, så har jeg en anden veninde... Hun er den mindste, har to ældre brødre, hendes mor var enlig forsørger for de tre, brødrende er ok med år, ældre end hende, så jeg kan love Jer for at brødrene har givet, givet, givet - de har altid forgudet deres lille lillesøster, og hun ER ego med charme på.. Ej, men hun ved hun har en tendens til at være egoistisk, det skal helst være på hendes præmisser, og hun kan være ret strid og indrømme at folk skal gøre noget, KUN med formål til hende.. Men så er det dejligt, at vi er sååå gode veninder og jeg VED hvornår formålet er til hende alene, og derfor er hun bare ærlig og sige det, i stedet for at lades som om hun vil drikke kaffe, ene og alene fordi hun ska ha et lift..

Men, så vil jeg fortælle om mig selv.. Jeg er den mindste af en stor søskende flok, jeg er også blevet meget meget forkælet med meterielle (staves???) ting, men - jeg har måske nogle gange manglet lidt opmærksomhed, min mor var lidt ældre end de andres mødre, havde en del børn i forvejen og har prøvet det heeele.. Så jeg har nok skulle dominere meget, for at få mit ord indført - og gæt engang hvad jeg har tendens til at være idag .... Dominerende.... Jeg ER en dominerende kraft, i form af overtalelse, beslutninger der lige bliver taget, osv - men men, også handlekraft.. Herhjemme kan jeg godt være hurtig til at tag en beslutning, fordi jeg har gjort det i MANGE ÅR!

Med alle mine små fortællinger her, er det eneste budskab, "man" er ikke efter om man er ene, flere, pige, dreng (som oftest), men man er efter ens opvækst, opdragelse, rolle i familien osv.. Men, der er de forældre der synes deres børn jo bare er helt specielle (det synes vi alle), og som bliver møg forkælet og ikke lære livet, men der er også mange der forkæles, lære livet og ikke rammes af forældrenes forkælelse.. Det er jo bare en hårdfin balance det hele

Og ih, sikke jeg skriver og skriver.. synes bare det er et vildt interessant emne faktisk...... ))

Ville bare lige give dig et

Hvor er du bare dejligt velformulerende, og jeg forstår lige hvad du mener

Børn er hvad man gør dem til. Min søn er enebarn og samtidig er jeg enlig mor. Jeg har kun ham jeg skal koncentrere mig om. Jeg ville aldrig kunne forkæle ham med dyre ting, men jeg kunne jo netop, hvis jeg ville, forkæle ham med overdreven opmærksomhed. Det er en balancegang, og jeg tror at jeg har fundet den.

Carina1977 skriver:

Ja den kommentar støder jeg af og til ind i....altså at enebørn er forkælede. Jeg har endda også hørt at de skulle være egoistiske

Jeg sætter mig meget uforstående overfor den slags kommentar, for jeg synes ikke man på nogen måde kan generalisere.

Min søn er enebarn, og sådan umiddelbart tror jeg at han vil forblive det. Han er 11 år og jeg synes da ikke at jeg har forkælet ham, og det har hans far heller aldrig gjort. tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre. Ja ja jeg ved godt jeg er hans mor og så skal man sige det, men synes jeg er god nok til at analysere min søn uden at bære skyklapper.

Nu har jeg heller ikke råd til at forkæle ham, men jeg tror faktisk heller ikke jeg ville gøre det, hvis jeg havde pengene.

Andre med et enebarn, der støder ind i samme kommentar?

Og til jer alle, er der noget om snakken? Er tendensen at forældre forkæler for meget, når der kun er 1 barn?

Nu har jeg IKKE læst de andres svar igennem men hvorfor er det lige at bare fordi du er forkælet så kan man ikke være "tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre"

 det har jeg nemlig ret svært ved at få øje på  kan godt være det ikke er hvad du mener men det er hvad jeg forstår udfra din tekst.

Jeg er enebarn og jeg vil ikke sige jeg er forkælet jeg vil sige jeg har haft andre privilegier end dem der har 2-3 søskende  

men hvad er der desuden galt i at være forkælet?  Ved mange synes jeg er forkælet i hoved og røv, men jeg er da præcis som du beksriver din søn til at være...

Min søn er også enebarn når han bliver født og har ikke lige planer om andre end ham, og om han skal forkæles? Tjaeh kald det endelig det hvis du vil, men for mig kommer han bare til at have previlegier

Carl-EmilsMoar skriver:

Nu har jeg IKKE læst de andres svar igennem men hvorfor er det lige at bare fordi du er forkælet så kan man ikke være "tværtimod synes jeg at han er en velopdraget dreng, der er gavmild, hjælpsom, tigger aldrig og er god til at tage hensyn til andre"

 det har jeg nemlig ret svært ved at få øje på  kan godt være det ikke er hvad du mener men det er hvad jeg forstår udfra din tekst.

Jeg er enebarn og jeg vil ikke sige jeg er forkælet jeg vil sige jeg har haft andre privilegier end dem der har 2-3 søskende  

men hvad er der desuden galt i at være forkælet?  Ved mange synes jeg er forkælet i hoved og røv, men jeg er da præcis som du beksriver din søn til at være...

Min søn er også enebarn når han bliver født og har ikke lige planer om andre end ham, og om han skal forkæles? Tjaeh kald det endelig det hvis du vil, men for mig kommer han bare til at have previlegier

Hehe jeg kan godt se din pointe.....jeg formulerede mig vist ikke korrekt

Grunden til jeg skrev det, er netop at nogen mener at forkælelse = dårlig opdragelse og egoistiske børn. Jeg er selvfølgelig ikke enig i påstanden, men mange ser forkælelse som værende negativt...selvom man jo faktisk godt kan forkæle på en positiv måde.

Åhh jeg uddyber lige senere. skal vist lige lære at formulere mig ldit bedre hehe.

 

Carina1977 skriver:

Ville bare lige give dig et

Hvor er du bare dejligt velformulerende, og jeg forstår lige hvad du mener

Børn er hvad man gør dem til. Min søn er enebarn og samtidig er jeg enlig mor. Jeg har kun ham jeg skal koncentrere mig om. Jeg ville aldrig kunne forkæle ham med dyre ting, men jeg kunne jo netop, hvis jeg ville, forkæle ham med overdreven opmærksomhed. Det er en balancegang, og jeg tror at jeg har fundet den.

Mange tak, for alt det ros, det varmer  

Men jeg tror det er dét der vel er relevant for alle forældre, at finde en balancegang, så man får et sund, fornuftigt, kærligt barn, om så man har enebarn, 5 børn, er to om opdragelse eller kun én.. Det er balancegang, opdragelse osv, udfra hvem man er, hvad man har af kvaliteter og ressourcer

Min kæreste og jeg kommer fra meget ressourcestærke familier faktisk, det er både mentalt og fysisk, de er velhavende men også enormt omsorgsfulde - og dét vil Vores datter jo mærke resten af sit liv, at være elsket og ønsket af begge sider, alle har såå stor interesse, og min mor er så god en mormor i forvejen Og dét er jo også med til at forme vores lille pige, og gøre hende til dén hun nu bliver.. Så man skal jo også huske at det ikke kun er forældrenes 'arbejde' det hele, det drejer sig jo også om en masse andre ting.. Og min kæreste og jeg har talt om at vi får en meget forkælet pige, da Vores familier hver især er gavmilde (farmor og farfar har allerede gang i store planer om et stort legehus med gardiner og heele molevitten, og dét skal hedde Nikoline-bo, efter førstefødte barnebarn), så Vi skal nok forberede os på dét med at give hende en masse mentalt til ikke at blive 'ego' når hun vokser op hehe..

 

Hmm.. En jeg kender en som er enebarn. Jeg er ikke i tvivl om at han er blevet forkælet som barn. Han er egoistisk, tænker altid kun på sig selv.. og gavmild er han ihvertfald ikke..

Men sådan er det altså ikke for alle enebørn..