mine forældre vil ik acceptere ham :( Lidt langt

Frøken J. skriver:

Men det er jo så måske fordi, at de ikke har behøvet Jeg tror bare ikke du kan forvente, at nogen af os kan give dig et særlig brugbart svar, når vi ikke ved, hvad manden sad inde for. For det betyder altså rimelig meget, vil jeg sige

Jeg kan virkelig ikk sidde og skrive hvad det er.. Det er hverken vold, voldtægt, drab eller noget i den kaliber...

LenaJohansen skriver:

Som sagt tidligere... Ber hende ikk om at elske ham, blot acceptere ham!!!!

For jeg elsker ham... Det var pga mine hormoner under graviditeten at vi gik fra hinanden.... Fordi jeg simpelthen ikke havde kontrol over dem...

Du kan være helt sikker på at jeg i mit indlæg kun referede til at acceptere - og ikke elske. Jeg synes du stiller høje krav til din mor. Hun har set alle dine pinsler og 1-2-3 så finder du sammen med ham igen og så skal hun acceptere ham og derved hans opførsel (nu som i den mellemliggende tid). Hvis du vil have dit forhold til din mor til at fungere og samtidig ønsker at gå tilbage, så må du give hende tid. Forhåbenligt viser I jo, at I er gode sammen denne gang.

millemai skriver:

Du kan være helt sikker på at jeg i mit indlæg kun referede til at acceptere - og ikke elske. Jeg synes du stiller høje krav til din mor. Hun har set alle dine pinsler og 1-2-3 så finder du sammen med ham igen og så skal hun acceptere ham og derved hans opførsel (nu som i den mellemliggende tid). Hvis du vil have dit forhold til din mor til at fungere og samtidig ønsker at gå tilbage, så må du give hende tid. Forhåbenligt viser I jo, at I er gode sammen denne gang.

Jeg giver hende al den tid hun vil have brug for.. Men syntes bare det er forkert af hende at såre mig på den måde... For jeg gør det jo ikke for at genere nogen, jeg gør det fordi jeg føler det skal være sådan.. Har aldrig oplevet noget der har følt mere rigtig.. Vores forhold har haft brug for en pause.. Det mener jeg hvertfald

LenaJohansen skriver:

Nu hvor jeg endelig er fundet sammen med mit barns far igen, så har min mor valgt os fra

Han sidder i fængsel, pga os begge to... Laaaaang historie.. 

Og min mor mener at han vil ryge ind igen, og det mener jeg bestemt ikke at han gør... For nu er vi blevet en familie.. Og endelig sammen igen...

Der er ingen af os der ønsker at gå fra hinanden igen... Vi elsker hinanden.. Længere er den ikke... Ville ønske min mor bare ville acceptere det... Hun behøver ikke elske ham.. Men blot være glad på mine vegne... 

Han er jo bange for at min mor vil knække mig og få mig  til at bukke under, men det kommer bare aldrig nogensinde til at ske... For jeg er sammen med ham jeg skal være sammen med..Længere er den ikke...

Jeg har ikke været så glad længe... Og ville ønske min mor ville åbne sine øjne og se det... For han gør mig bare så glad...

Min mor mener jeg har pisset på hende... Jeg gik fra ham knap en måned inden vores datter blev født, og opbyggede et had til ham, og det har min mor så hørt på... Vi var i amtet for ikke så længe siden fordi han ville have mere tid med vores datter , men vi var meget uenige om hvor længe osv.. Og det møde kørte min mor mig op til... Og nu mener hun jeg har pisset på hende og hun føler sig til grin...

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke at vi pludselig ville finde sammen igen, jeg kan jo ikke ligefrem styre mine følelser...

Jeg opbyggede simpelthen et falsk had til ham fordi jeg egentlig elskede ham... Og det fandt jeg heldigvis ud af.. Og han kunne tilgive mig.. For jeg har virkelig ikk været sød ved ham efter jeg gik fra ham... 

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, blot bare ud med mine frustrationer

Og dog, ville i ikke gøre det samme som jeg.. ? Altså blive ved ham, selvom jeres mor mente noget andet...

For min mening bliver ikk ændret... Jeg gør det her fuldt ud!

Nej..jeg ville aldrig være sammen med en som sad i fængsel..og så må du godt kalde mig fordomsfuld.
Det er jeg ikke..jeg er realist.
Hvis man gør noget, som sender en i fængsel, så har man taget et valg om en handling som er kriminel..og det valg viser at man har en brist et sted..og..den brist ville jeg ikke kunne leve sammen med.

Vi kender alle sammen lovene her i landet..og begår man en kriminel handling, så har man taget et valg. Idet man tager et valg, der handler om en kriminel handling, så viser det, at man, set med mine øjne, ikke har den moralske kapacitet til at vælge den rette vej, og så er der ikke plads i mit univers til sådan et menneske..og slet ikke når det indbefatter et barn.
Et sådan menneske skal ikke være rollemodel for mit barn.

Ja, jeg erkender at jeg i den retning er benhånd som beton, det er ingen hemmelighed, men der ville heller ikke være plads til en der røg hash eller drak i min nærmeste verden..og slet ikke som kæreste eller mand.
Tro mig, been there, done that..altså haft en mand der både røg og drak.

Da jeg vendte ryggen til det menneske og gik, lovede jeg mig selv, at ALDRIG ville jeg nogen sinde lukke et menneske af den slags ind i mit eller mit barns liv igen..og det har jeg holdt.

Men sådan er vi så forskellige.

Og så kan jeg godt forstå din mor. Hvis jeg var din mor, ville jeg også blive meget vred, men..jeg ville jo være splittet imellem mit barn og de valg hun tog...men svigersønnen...han ville ikke være velkommen.

Jeg håber for dig, at du trods alt vil klare livet..og det gør jeg især for dit barns skyld.

Kærligst
Sussie

LenaJohansen skriver:

Som sagt det var ikk kun hans skyld han røg ind og derfor ved jeg at det IKKE sker igen... 

Han har siden hun blev født set hende hver tirsdag og torsdag plus hver 3 weekend... 

det er ikke mange fædre der har kørt 25000 km på 6 mdr for at se sin datter 

Hvis skyld det er han ender i en fængselcelle, burde være dig underordnet. Det burde handle om at du ønskede en vis levestandard for dit barn. Er du klar over hvor svær en økonomisk situation du ender i når du flytter sammen med en tidligere kriminel? Han er totalt afskåret fra alle jobs der giver bare lidt mere end minimumsløn. Og nej, I klarer jer ikke med din løn, stigende forbrugspriser, fødevarepriser og en højere rente betyder altsammen at det bliver dyrer at betale for alt nødvendigt i en børnefamilie.
For slet ikke at tale om det absolutte kaos du udsætter din 7 mdr gamle pige for, en flytning er ikke bare en omvæltning, det er en personlighedsændrende begivenhed du udsætter hende for, uden mulighed for at kunne inddrage eller forklære hende situationen.

Min far bankede og voldtog os alle 4. Han så os hver mandag og onsdag i fængslet og fik samværdret fra den dag han kom ud. Buret inde for hustruvold så de ikke i slutningen af 80'erne på børnene. Min pointe er at selv det mest vamle af arten menneske kan finde ud af at opfylde pligter i fængslet. De har intet andet at lave. Det er ikke så skidesvært at være perfekt far når man skal være det i 1 time 2 gange om ugen...

Dit sidste argument er bare fjollet. En vaskeægte mand havde, uanset situationen, holdt sig ude af problemer med loven, han havde taget hensynet til sit kommende barn og fjernet sig fra en potentiel anspændt situation. Længere er den bare ikke.

Og du fatter slet ikke hvor meget du får brug for din mor i de kommende måneder. Tænder er den værste du står overfor, men sure dage, ingen penge, lorteliv, stress... Du får bare brug for at have en eller anden der kan give dig lidt hjælp i ny og næ.

Jeg ville ikke lytte til min mor og jeg ville følge mit hjerte og jeg ville slet ikke finde mig i at blive valgt fra pga mine egne personlige valg som kun vedkommer mig (med mindre denne mand udgør en fare for dig og Jeres datter) - der er ingen garantier i livet og intet som er forudsigeligt og hvis du mener at det kan fungere igen, så I sammen kan være en lille familie når han kommer ud, synes jeg du træffer det rigtige valg. 

Det er jo underordnet hvad han sidder inde for, man kan altså godt være en rigtig dejlig person fordi man har siddet i fængsel og hvis det ikke er fordi han kun lige når og være ude i en måneds tid før han ryger ind igen og dette er et fast mønster, ville jeg slet ikke være nervøs. Det må være en trist situation at stå i for dig og jeg kan forstille mig at du glæder dig meget til at han er hjemme igen. 

Når det så er sagt, - vil jeg give de andre piger lidt ret i at de fleste mødre har ret i mange ting, fordi de har livserfaringen med sig, og som en af de andre piger, klogt, skriver, - kan hun se på det uden forelskelsesbrillerne - så uden at kende denne mand eller dig, vil jeg nok lige råde dig til at stile dig selv nogle spørgsmål, - som fx: Hvorfor udviklede jeg pludseligt sådan et had til ham? Er han hvad jeg og min datter har brug for eller ville vi i bund og grund være bedre tjent uden ham?  - men men men, hun burde ikke "tvinge" dig til at vælge mellem Jer (med mindre han er psykopat og det nævner du jo ikke rigtigt noget om)  og hun burde ikke blande sig så voldsomt uanset hvad du har fortalt hende og hvor meget DU har hadet ham, for som du selv skriver, skal hun jo ikke elske ham, bare accepterer dit valg.... 

Ihh det ville også bare være nemmere, hvis man kendte Jer begge to... Så svært at skulle "dømme" et forhold og 2 mennesker man ikke kender ud fra en kort beskrevet beretning 

Men en  skal du da ha' og jeg håber at det hele går iorden, for det er bedre at have et  end et  - du skal bare finde løsningen på hvad der er helt 100 % rigtigt for dig og Jeres datter 

LenaJohansen skriver:

Og dog, ville i ikke gøre det samme som jeg.. ? Altså blive ved ham, selvom jeres mor mente noget andet...

For min mening bliver ikk ændret... Jeg gør det her fuldt ud!

Mit svar har INTET med din mors holdning at gøre - det er simpel logik udfra det, du skriver - og så en masse hypoteser:

Jeg tror ikke på, at det holder - og jeg tror, at det er spørgsmål om tid, før han dummer sig igen, og så tror jeg, at du narrer dig selv til at tro, at du elsker ham så meget - til dels i trods overfor din mor, til dels fordi du vil have opfyldt din drøm om far, mor og barn (koste hvad det vil), og så tror jeg, at du lukker øjnene for realiteterne.

Din mor elsker dig og vil dig det bedste - men du vælger et problemfyldt forhold til en mand, der efter bedste overbevisning vil såre dig og ikke mindst dit barn gang på gang?

Af samme grund er det ligegyldigt, hvad der bliver skrevet i denne tråd - du vil ikke lytte til dem, der har anden mening end du har, og du vil kaste dig hovedkulds ud i et forhold til ham - din mor kan så stå tilbage og kigge på, mens hun kan vente på at samle dig op, når det går galt igen.

Jeg vil ønske dig held og lykke, for det får du bestemt brug for, men det er synd for din mor.... 

Jeg giver hende al den tid hun vil have brug for.. Men syntes bare det er forkert af hende at såre mig på den måde... For jeg gør det jo ikke for at genere nogen, jeg gør det fordi jeg føler det skal være sådan.. Har aldrig oplevet noget der har følt mere rigtig.. Vores forhold har haft brug for en pause.. Det mener jeg hvertfald

Tror du din mor siger noget blot for at såre dig? Tror du hun forsøger at genere dig?

Jeg tror hun elsker dig. Jeg tror det har krævet mod at sige det til dig. Mod som ikke alle kvinder ville kunne mønstre, fordi det kunne betyde et brud mellem jer.

Jeg tror desværre også hun har ret (med det er en personlig observation, som jeg håber at I kommer til at modbevise i og med I forsøger). Pauser fungere som regel bedst i film og serier - sjældent i det virkelige liv - og endnu sjældnere når fængselsophold også er med inde i billedet.

Jonatansmor skriver:

Hvis skyld det er han ender i en fængselcelle, burde være dig underordnet. Det burde handle om at du ønskede en vis levestandard for dit barn. Er du klar over hvor svær en økonomisk situation du ender i når du flytter sammen med en tidligere kriminel? Han er totalt afskåret fra alle jobs der giver bare lidt mere end minimumsløn. Og nej, I klarer jer ikke med din løn, stigende forbrugspriser, fødevarepriser og en højere rente betyder altsammen at det bliver dyrer at betale for alt nødvendigt i en børnefamilie.
For slet ikke at tale om det absolutte kaos du udsætter din 7 mdr gamle pige for, en flytning er ikke bare en omvæltning, det er en personlighedsændrende begivenhed du udsætter hende for, uden mulighed for at kunne inddrage eller forklære hende situationen.

Min far bankede og voldtog os alle 4. Han så os hver mandag og onsdag i fængslet og fik samværdret fra den dag han kom ud. Buret inde for hustruvold så de ikke i slutningen af 80'erne på børnene. Min pointe er at selv det mest vamle af arten menneske kan finde ud af at opfylde pligter i fængslet. De har intet andet at lave. Det er ikke så skidesvært at være perfekt far når man skal være det i 1 time 2 gange om ugen...

Dit sidste argument er bare fjollet. En vaskeægte mand havde, uanset situationen, holdt sig ude af problemer med loven, han havde taget hensynet til sit kommende barn og fjernet sig fra en potentiel anspændt situation. Længere er den bare ikke.

Og du fatter slet ikke hvor meget du får brug for din mor i de kommende måneder. Tænder er den værste du står overfor, men sure dage, ingen penge, lorteliv, stress... Du får bare brug for at have en eller anden der kan give dig lidt hjælp i ny og næ.

Jeg kan overhovedet ikke give dig ret i noget af det.. nu kender jeg ham altså, og han er bestemt en go mand.. Den bedste far... Bare fordi man sidder i fængsel behøver man bestemt ikk være et dårligt menneske... Han gør alt for sine piger... Og længere er den ikke... 

Han sidder i fængsel pga os begge...

Vi starter på en frisk, uden kriminalitet... Folk kan altså sagtens komme vider... Du snakker jo som om du kender ham..

Han er en meget arbejdssom mand... Og han skal nok finde et godt arbejde.. Er jeg ikke det mindste i tvivl om...

Stefanie8 skriver:

Det er jo underordnet hvad han sidder inde for, man kan altså godt være en rigtig dejlig person fordi man har siddet i fængsel og hvis det ikke er fordi han kun lige når og være ude i en måneds tid før han ryger ind igen og dette er et fast mønster, ville jeg slet ikke være nervøs. Det må være en trist situation at stå i for dig og jeg kan forstille mig at du glæder dig meget til at han er hjemme igen. 

 

Det er ABSOLUT ikke underordnet, hvad manden spjælder den for - hvis han sidder inde, fordi han har banket hende, mens hun var gravid (hvilket jeg ikke ved noget om), så vil jeg da nok mene, at det har en betydning.