Han ønkser ikke barnet...

sommerbarn<3 skriver:

Har også kendskab til fædre der aldrig kommer over at de blev "tvunget" til at få barn.

Det er ikke kun dig selv og faderen du skal tænke på, men også på at det barn der bliver ud af det, måske skal vokse op med en far der "ikke gad det"

Men igen som de andre siger, det er din beslutning og dig der skal mærke konsekvensen hvis du vælger abort.

Man tvinger jo ikke en far til at være far - han kan i teorien bare holde sig væk hvis det er det han ønsker, han tvinges derimod til at betale omkring 200 resten kan trækkes fra i fradrag hvert mdr., det er hvad han tvinges til til tros for at man var to til tango'en.. 

Jeg ville tage en rigtig lang snak med din kæreste inden jeg besluttede mig for noget som helst, det at få et barn er en vigtig beslutning og helst en man bør være enige om, men derfor kan man stadig stå i den situation at man ikke er, og så må man vælge det ens hjerte tillader, men husk at tænke alle senarierne igennem, godt nok er det ikke jordens undergang overhovedet at være enlig mor 24/7 - fordi faderen ikke ønsker at deltage, men derfor er det stadig hårdt følelsesmæssigt, men jeg har ikke fortrudt et sek. at jeg traf det valg, ville dog ønske vi begge havde været mindre "hormonelle" og snakket om det mere end vi gjorde inden beslutningen blev truffet - men det kan jeg ikke lave om på nu.. 

aya-zia skriver:

det er det heller ikke... er bare træt af at mændene altid bliver hakket på fordi de ik er klar... det er sku ik rimeligt... for i sidste ende har de ik en skid og sku ha sagt hvis kvinden ik vil lytte

Jeg tvivler på det er de færreste der ikke tænker på faderen i den situation, det tror jeg de fleste gør, at man så som hormonel gravid kommende enlig mor bitcher over at ham der også dyrkede udbeskyttet sex ikke ville tage ansvaret tror jeg er naturligt, måske hvis faderen var derhjemme man så ville bitche over at han ikke ryddede op eller noget helt trejde, det er vel okey at få luft for de følelser man nu engang har også selvom de ikke altid er helt retfærdige, det er i hvert fald det jeg lære min datter, at det er okey og blive sur og ked af det, men det betyder ikke kun får sin vilje - hvorfor må man ikke få sine følelser anerkendt hvis man selv har valgt at få barnet - det betyder jo ikke at man nødvendigvis bitcher foran barnet (og det håber jeg sandelig ikke man gør), men bare at man bruger andre voksne mennesker at læsse af på - fordi man netop ikke har en derhjemme.. jeg tror nogengange folk læser indlæg fx. herinde eller snakker med veninder som bitcher lidt over dit og dat incl. nogle fædre, og det ser jeg intet galt i, det gør nogle kvinder bare, nogle brokker sig over deres mænd, andre over ekspedienten eller andet der lige som i vejen den dag - du får det lidt til at lyde som om at hvis man har valg at få et barn og faderen (som tros alt hjalp gevaldigt til) ikke ønskede det, så må man på INTET tidspunkt brokke sig over denne og dennes beslutning - hvorfor ikke? jeg bestemmer da heller ikke over hvad du må brokke dig over..  men betyder det at jeg ikke forstår eller kan sætte mig ind i hans sted, absolut ikke, men det betyder at jeg indimellem kun tænker på vores barn og ikke ham - selvfølgelig gør det det, er det ikke også det man skal som mor, sætte sit barn først.. sat meget på en spids

N&J skriver:

Jeg tvivler på det er de færreste der ikke tænker på faderen i den situation, det tror jeg de fleste gør, at man så som hormonel gravid kommende enlig mor bitcher over at ham der også dyrkede udbeskyttet sex ikke ville tage ansvaret tror jeg er naturligt, måske hvis faderen var derhjemme man så ville bitche over at han ikke ryddede op eller noget helt trejde, det er vel okey at få luft for de følelser man nu engang har også selvom de ikke altid er helt retfærdige, det er i hvert fald det jeg lære min datter, at det er okey og blive sur og ked af det, men det betyder ikke kun får sin vilje - hvorfor må man ikke få sine følelser anerkendt hvis man selv har valgt at få barnet - det betyder jo ikke at man nødvendigvis bitcher foran barnet (og det håber jeg sandelig ikke man gør), men bare at man bruger andre voksne mennesker at læsse af på - fordi man netop ikke har en derhjemme.. jeg tror nogengange folk læser indlæg fx. herinde eller snakker med veninder som bitcher lidt over dit og dat incl. nogle fædre, og det ser jeg intet galt i, det gør nogle kvinder bare, nogle brokker sig over deres mænd, andre over ekspedienten eller andet der lige som i vejen den dag - du får det lidt til at lyde som om at hvis man har valg at få et barn og faderen (som tros alt hjalp gevaldigt til) ikke ønskede det, så må man på INTET tidspunkt brokke sig over denne og dennes beslutning - hvorfor ikke? jeg bestemmer da heller ikke over hvad du må brokke dig over..  men betyder det at jeg ikke forstår eller kan sætte mig ind i hans sted, absolut ikke, men det betyder at jeg indimellem kun tænker på vores barn og ikke ham - selvfølgelig gør det det, er det ikke også det man skal som mor, sætte sit barn først.. sat meget på en spids

altså det er okay og brokke sig... det skal alle ha lov til jeg brokker mig jo over at ingen forsvar fædrene i de har diskutioner... så alle må brokke sig... men syntes bare tit og ofte at diskutionerne går på hvor latterlig mændene er fordi ik vil ha et barn... og forstå ik hvordan man kan ha den holdning....

men igen sådan er jeg bare.... ved mig er det 100% min kæreste som har valgt om vi skulle beholde vores børn... havde han sagt nej havde jeg fjernet dem med det samme... kunne ik drømme om at ta en så stor beslutning uden han var enig... så vil jeg heller vente til han var klar lige som mig... men det var han heldigvis med det samme hehe

N&J skriver:

Man tvinger jo ikke en far til at være far - han kan i teorien bare holde sig væk hvis det er det han ønsker, han tvinges derimod til at betale omkring 200 resten kan trækkes fra i fradrag hvert mdr., det er hvad han tvinges til til tros for at man var to til tango'en.. 

 

Jeg ville tage en rigtig lang snak med din kæreste inden jeg besluttede mig for noget som helst, det at få et barn er en vigtig beslutning og helst en man bør være enige om, men derfor kan man stadig stå i den situation at man ikke er, og så må man vælge det ens hjerte tillader, men husk at tænke alle senarierne igennem, godt nok er det ikke jordens undergang overhovedet at være enlig mor 24/7 - fordi faderen ikke ønsker at deltage, men derfor er det stadig hårdt følelsesmæssigt, men jeg har ikke fortrudt et sek. at jeg traf det valg, ville dog ønske vi begge havde været mindre "hormonelle" og snakket om det mere end vi gjorde inden beslutningen blev truffet - men det kan jeg ikke lave om på nu.. 

Nej bemærk gåseøjne ved tvunget. Men som kvinde har man valget om abort, det har man ikke som mand. Bare det jeg mener. Og ja man er to til tango, men det er man vel også de gange kvinden vælger abort og manden gerne ville have haft barnet. Ved godt det er kvindes krop der påvirkes uanset valget, men der er også det psykiske aspekt som manden også kan føle. Ja han kan vælge ikke at have noget at gøre med barnet, men han vil altid vide det er der og at han ikke fik lov at blive klar og kunne være noget for det barn.

Men ja, meget svær debat, der er så mange ting i det.

Men i bund og grund er det jo kvindes valg, og er helt ening i at man skal følge sit hjerte. Og hvis man ved man ikke vil kunne klare aborten og virkelig ønsker barnet, så er det jo bare sådan det skal være.

aya-zia skriver:

jeg havde ik valgt og få den....

for mig er der ik noget der hedder TÆNKE PÅ MIG SELV...

man er to om lave den og man er to om og ta beslutningen om, om man er klar eller ej.... og i et forhold må man ofre sig for hinanden.... jeg syntes det er ondt over for ham at han måske kommer til at føle han står i en træls situration... kan godt være barnet er I dig og det er DIT liv der bliver påvirket hvis du får den fjernet... men HANS liv bliver jo også påvirket hvis du får den og han er ked af det.... 

men altså sådan er vi jo så forskellige... og jeg tager hatten af for dem som vælger og få et barn unden manden er enig....

desværrer kender jeg bare MANGE mænd hvis liv SLET ik er blevet som de havde drømt om og de er kede af det... de fleste af dem har selvfølgelig taget deres ansvar men de HADER moderen for det.... og syntes det er ondt at mødrene ik har tænkt på andre end dem selv....

men igen jeg syntes alle har ret til at tage deres egne beslutninger og man skal selvfølgelig gøre det man har det bedst med...

Lige mine ord.

Da jeg blev gravid havde jeg været sammen med min eks i 2½ år og han var også 23 da vi fandt ud af jeg var gravid. Han ønskede heller ikke barnet men trods det valgte jeg at beholde ham. Han fik valget om at være med eller ej og han var mand nok til at stå op og være med, vi var kærester til oliver blev 1½ og er nu de bedste venner og stefan (olis far) har oliver ligeså meget som jeg har altså 7 dage ud af 14:-) Så det kan ændre sig!

aya-zia skriver:

altså det er okay og brokke sig... det skal alle ha lov til jeg brokker mig jo over at ingen forsvar fædrene i de har diskutioner... så alle må brokke sig... men syntes bare tit og ofte at diskutionerne går på hvor latterlig mændene er fordi ik vil ha et barn... og forstå ik hvordan man kan ha den holdning....

men igen sådan er jeg bare.... ved mig er det 100% min kæreste som har valgt om vi skulle beholde vores børn... havde han sagt nej havde jeg fjernet dem med det samme... kunne ik drømme om at ta en så stor beslutning uden han var enig... så vil jeg heller vente til han var klar lige som mig... men det var han heldigvis med det samme hehe

jeg kender ingen der ikke har overvejet faderens følelser omkring det at beholde sit barn - det gælder også dem jeg har "lært" at kende herinde.. du har selvfølgelig ligesom alle andre ret til at mene som du gør, mens jeg fx. ikke kan få mig selv til at abortere et barn - som er blevet til fordi man ikke var ansvarlige nok - det ville jeg ikke kunne leve med - men netop der er vi forkellige - og har som sagt aldrig fortrudt et sekundt - heller ikke selvom min datters far stadig ikke er i hendes liv. 

sommerbarn<3 skriver:

Nej bemærk gåseøjne ved tvunget. Men som kvinde har man valget om abort, det har man ikke som mand. Bare det jeg mener. Og ja man er to til tango, men det er man vel også de gange kvinden vælger abort og manden gerne ville have haft barnet. Ved godt det er kvindes krop der påvirkes uanset valget, men der er også det psykiske aspekt som manden også kan føle. Ja han kan vælge ikke at have noget at gøre med barnet, men han vil altid vide det er der og at han ikke fik lov at blive klar og kunne være noget for det barn.

Men ja, meget svær debat, der er så mange ting i det.

Men i bund og grund er det jo kvindes valg, og er helt ening i at man skal følge sit hjerte. Og hvis man ved man ikke vil kunne klare aborten og virkelig ønsker barnet, så er det jo bare sådan det skal være.

 

Så tror jeg i bund og grund også vi er enige, men jeg syntes selvfølgelig ikke man bare skal få et barn uanset hvad faderen mener, jeg mener man skylder et kommende barn at tage alle følelser og meninger til overvejelse, men selvom man gør det er det måske ikke det der kommer til udtryk, jeg har i hvert fald fundet ud af her efter min datter er blevet noget ældre at hendes far og jeg havde vidt forskellige opfattelser af situationen dengang - og faktisk alt hvad vi tænkte og følte at det troede vi ikke den anden opfattede eller forstod - så jeg tror mange gange at det er misforståelser mellem en far - der ikke er klar og en mor der er fuld af hormoner som går i hårdknude når man taler om hvad man skal gøre når man bliver uplanlagt gravid.. og det er super ærgerligt

N&J skriver:

Så tror jeg i bund og grund også vi er enige, men jeg syntes selvfølgelig ikke man bare skal få et barn uanset hvad faderen mener, jeg mener man skylder et kommende barn at tage alle følelser og meninger til overvejelse, men selvom man gør det er det måske ikke det der kommer til udtryk, jeg har i hvert fald fundet ud af her efter min datter er blevet noget ældre at hendes far og jeg havde vidt forskellige opfattelser af situationen dengang - og faktisk alt hvad vi tænkte og følte at det troede vi ikke den anden opfattede eller forstod - så jeg tror mange gange at det er misforståelser mellem en far - der ikke er klar og en mor der er fuld af hormoner som går i hårdknude når man taler om hvad man skal gøre når man bliver uplanlagt gravid.. og det er super ærgerligt

Ja, det tror jeg du har ret i. Håber i har et godt samarbejde idag

sommerbarn<3 skriver:

Ja, det tror jeg du har ret i. Håber i har et godt samarbejde idag

Han ser ikke sin datter, men vi taler dog sammen - så det er altid en positiv ting