Han ønkser ikke barnet...

Hej

Jeg er gravid i uge 5+4 og har lige fortalt kæresten han måske skal være far. Jeg skal til lægen senere i dag, og luftede tanken for ham igår.

Hans udtryk med det samme var "jeg skal ikke være far nu"

Problemet er at vi først har været sammen i en månede. Vi bor så selvf. ikke sammen og han mener han er for ung (han er 23). Samt han ikke noget arbejde har. Jeg er 28 og har en fast økonimi. Ikke vildt meget men det går.

Hvad skal jeg gøre? Er det for dumt at få dette barn pga. alle de ting der siger imod? Skal jeg opfylde hans ønske om det?

Jamen hvis du ønsker dette barn skal du huske han har alle sin ret til at sige han ikke vil have noget med barnet af gøre, for ellers må man jo til at passe lidt bedre på ved det kan opfatte surt men det er det ikke...

men du må følge dit hjerte og spørge dig selv om du vil beholde det eller ej

Anonym skriver:

Hej

Jeg er gravid i uge 5+4 og har lige fortalt kæresten han måske skal være far. Jeg skal til lægen senere i dag, og luftede tanken for ham igår.

Hans udtryk med det samme var "jeg skal ikke være far nu"

Problemet er at vi først har været sammen i en månede. Vi bor så selvf. ikke sammen og han mener han er for ung (han er 23). Samt han ikke noget arbejde har. Jeg er 28 og har en fast økonimi. Ikke vildt meget men det går.

Hvad skal jeg gøre? Er det for dumt at få dette barn pga. alle de ting der siger imod? Skal jeg opfylde hans ønske om det?

Det er kun dig selv, som kan beslutte hvad du kan gøre.

Men hvis du vælger at beholde barnet lyder det til, at du godt kan forberede dig på at være alene mor.

Stod jeg i den situation, ja så ville jeg nok få fjernet barnet.

Altså du skal jo nok forberede dig på at hvis du vælger barnet, så vælger du osse at stå med det alene.

-Når det så er sagt, så er det altså ikke et større problem end man gør det til.
Jeg valgte selv at få min søn på trods af at jeg ikke gad være kærester med faren, og han trives jo helt vildt godt. Selvfølgelig vil der da være sure aftener, og dage hvor du ville ønske at du havde en partner til at tage lidt fra, men det er det hele værd x 100 i sidste ende.

Hvis du selv føler at du kan klare det, er der jo ikke noget (udover farmand) der som sådan taler for ikke at få barnet!

vi er jo alle forskelligt indrettet (heldigvis) Hvis det var mig ville jeg ikke kunne klare tanken om abort, ikke når det lyder til at du ønsker barnet (ret mig endelig hvis jeg tager fejl)

Det er så let for manden at sige den skal fjernes, men det er dig der kommer til at leve med dit valg resten af livet uanset hvad du vælger...

Anonym skriver:

Hej

Jeg er gravid i uge 5+4 og har lige fortalt kæresten han måske skal være far. Jeg skal til lægen senere i dag, og luftede tanken for ham igår.

Hans udtryk med det samme var "jeg skal ikke være far nu"

Problemet er at vi først har været sammen i en månede. Vi bor så selvf. ikke sammen og han mener han er for ung (han er 23). Samt han ikke noget arbejde har. Jeg er 28 og har en fast økonimi. Ikke vildt meget men det går.

Hvad skal jeg gøre? Er det for dumt at få dette barn pga. alle de ting der siger imod? Skal jeg opfylde hans ønske om det?

Du skal ikke opfylde HANS ønske om abort, men gøre op med dig selv, hvad dit eget ønske er. Jeg kan godt forstå, han ikke er ellevild - først og fremmest, fordi han ikke har arbejde, og fordi I har kendt hinanden så kort tid.

Rationelt set er det ikke et oplagt tidspunkt at få et barn på - men hvis du følelsesmæssigt slet ikke kan kapere tanken om en abort, må du træffe dit valg ud fra det - og formentlig indstille dig på at blive alene med barnet. Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilken beslutning, du kan stå inde for og leve med.

Tak for jeres svar.

Jeg ved det er meget upassendt, da vi ikke har været sammen længe. Og jeg har været på pillen.. men må ha smuttet da jeg var syg. Dog synes jeg også han kunne ha sagt fra starten at vi skulle ha brugt kondom det første stykke tid. Så egentlig står jeg ikke med den selv. Efter min mening.

Jeg vil ikke ødelægge noget for ham. Men det er jo mig der har det inde i mig. Og selvom jeg ikke er så længe henne, så er det en del af mig. Og det nemt nok at sige for ham, at det skal væk.

Men det er ikke nemt at beslutte.

Det eneste jeg kan sige er at: Du skal følge dit hjerte . Og hvad føles rigtigt i din mave.

- Min kæreste og jeg havde også kun kommet sammen i to måneder, da jeg blev gravid. Han ville så gerne have det. Så vi har taget chancen (Selvom vi ikke havde været sammen længe) Men vi er glade for hinanden. Og det føles stadig rigtigt. Vi har nu været sammen et år. Og venter på prinsen kommer til verden ..

Men som de andre har sagt, skal du selvføgelig være forberdt på at kommet til, at stå med det alene. Om ikke andet er det jo ikke værre, end hvad man gør det til. Altså at være alene mor ...

Bare husk at følg dit hjerte, og din mavefornemmelse.

Stort knus herfra

Sabina skriver:

Det eneste jeg kan sige er at: Du skal følge dit hjerte . Og hvad føles rigtigt i din mave.

- Min kæreste og jeg havde også kun kommet sammen i to måneder, da jeg blev gravid. Han ville så gerne have det. Så vi har taget chancen (Selvom vi ikke havde været sammen længe) Men vi er glade for hinanden. Og det føles stadig rigtigt. Vi har nu været sammen et år. Og venter på prinsen kommer til verden ..

Men som de andre har sagt, skal du selvføgelig være forberdt på at kommet til, at stå med det alene. Om ikke andet er det jo ikke værre, end hvad man gør det til. Altså at være alene mor ...

Bare husk at følg dit hjerte, og din mavefornemmelse.

 

Stort knus herfra

Og det skal lige siges, at det ikke er et planlagt barn :-) Jeg havde spiral da jeg blev gravid.. Så vi følte det var lidt meant to be agtigt

Det føler jeg også det lidt er med det her. Svært at forklare. Det enester jeg bekymre mig for pt., er om jeg ødelægger hans "ungdom", hvis jeg vælger at få det.....