Jeg har ADHD. Fik diagnosen efter mine 2 yngste fik deres diagnoser. Mit 3 barn har også en diagnose og er under udredning for ADHD også.
Jeg tror bestemt ikke altid jeg er nem at leve med 
Jeg har et temperament, hvor jeg kan tænde af og ryger direkte op i det røde felt, men det vare så hellere ikke så længe, for så har jeg nemlig glemt hvad det var jeg blev så tosset over 
Jeg kan multi tarske big time, men bliver aldrig helt færdigt med det jeg startede på, kan give et eks. Jeg ryder op og finder noget vasketøj, går ud til badeværelset og tænker jeg kan da også lige gøre rent her ude, går ned med affaldet og tænker, jeg kan da lige handle ind, når jeg så er der tænker jeg jeg kan da også lige tage ind til byen et smut efter noget lækkert make up og går i en forretning og køber noget stof tjaaaa sådan er det at mulit tarske for mig 
Jeg har med årene fundet og finder stadig ud af HVAD og HVORDAN jeg kan hjælpe mig selv bedst. Fx har jeg fuldstændigt styr på alt hvad der ligger i mit hjem. Fx udgår vi aldrig for toiletpapir, køkkenrulle, vaske pulver osv.
Jeg har med tiden reduceret meget i ting her hjemme og hvad der er ligger i kasser der er sorteret!!! Det gør jo så også at jeg bruger oceaner af tid og krafter på at overskue min verden her hjemme og det dræner mig sommetider, men jeg magter ikke rod og kaos for så bliver jeg træls at være sammen med.
Jeg kunne godt tænke mig en anden eller ny uddannelse, men magter bare ikke tanken om at skulle læse, koncentrere mig og sidde stille 
Jeg er som sådan ok social. Jeg skal bare kende folk først. Jeg hader store mængder for det kræve enormt meget af mig at skulle holde styr på alt hvad der forgår. Jeg kan virke mut og små sur men er det absolut ikke og kan sommetider føle mig som en elefant i en glasforretning.
Jeg forstår sommetider ikke folk og deres motiver for at gøre som de gør og derfor kan det også godt være svært at få længere varende venskaber. Jeg vil enormt gerne spørge ind til de folk som jeg har mig nær, men spørgsmålende og tankerne forbliver i mit hovede og derfor kan jeg virke som en egoist der glemmer andre end mig selv. Sandheden er jeg tænker konstant på min familie og venner og de fylder rigtigt meget i mit hovede.
Jeg har enormt mange spændende ideer til alle mulige fantastiske projekter og et par enkelte kommer til live men resten får jeg aldrig søsat Jeg starter på noget og gør det aldrig færdig, for der har jeg allerede mistet interessen for det.
Jeg kan koncentrere mig om at sy men gud hjælpe den som kommer og forstyrre mig, jeg tænder helt af!!!!
Jeg har en enormt uro i kroppen der driver mig til vanvid til tider. Der er ikke et måltid hvor jeg bare kan sidde og nyde maden i ro.
Jeg er enormt dårlig til at se film, for enten falder jeg i søvn eller jeg mister interessen for den. Elsker når der er reklame på tv for så kan jeg rejse mig og få noget af krilleren væk.
Jeg hader konsekvenser og derfor gør jeg alt for at opføre mig ordentligt, men inden i har jeg den største lyst til at gøre mange mange dumme ting.
Jeg siger sommetider nogle rigtige dumme ting, som jeg fortryder bagefter. Dog er jeg også god til at gøre folk klar når jeg ikke gider dem eller deres selvskab.
Jeg er og kan virke skrap. Jeg siger ofte korte lige-på sætninger uden at det er pakket ind med mange søde ord. I mit hovede har jeg spurgt pænt om noget, men folk kan blive sådan helt hun-er-lidt-flabet-agtigt. 
Jeg magter ikke spørgsmål der igen er pakket godt ind, for jeg bruger oceaner af tid på at finde ud af hvad det er folk de egentlig vil og så glemmer jeg hvad spørgsmålet egentlig lød på.
Jeg er ofte et flimmerhovede og glemmer aftaler. Hvis det ikke står i min kalender så eksistere de ikke.
Det her er bare en lille bid af hvordan det er for mig at have ADHD. Det er absolut ikke alt dårligt, for jeg elsker min kreativitet, mine evner til at lægge planer, min kærlighed og omsorg til dem jeg holder af, min evne til at glemme dumme skænderier, min evne til at se anderledes på ting og skabe nye ideer osv.
