Jeg skal være ærlig og sige at det til tider er pisse hårdt!
Min kæreste har ADHD og nogen gange føler jeg mig rigtig magtesløs fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige eller gøre. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan han har det, jeg kan ikke sige "jeg forstå dig" - fordi det gør jeg på ingen måde.
Han fortalte mig allerede inden vi fandte sammen at han havde ADHD og sagde til mig den gang at jeg bare kunne gå med det samme hvis det var det jeg havde lyst til men jeg blev og derfor bliver jeg også når han har nogle hårde dage, ville aldrig kunne finde på at forlade ham efter næsten 3 år pga. det da jeg helt fra starten af vidste til det.
Men som sagt er det hårdt. Det hårdt når han føler alle er efter ham eller at der ikke er nogen der kan lide ham. Det er hårdt når han føler han aldrig bliver færdig med sin uddannelse (han er 27 og har ikke nogen uddannelse da han ikke har fået gjort noget færdigt, men er dog færdig lige om lidt med det han er i gang med nu) og det er hårdt når han kommer grædende hjem fordi han igen idag ikke forstod det lærerne forklarede ham 20 gange. Jeg trøster ham, selvfølgelig gør jeg det og jeg lytter til alt hvad han har at sige, men jeg kan ikke sætte mig ind i det og det gør ondt hver gang, jeg kan ikke sige nogle ord der trøster jeg kan kun sidde og trøste og lytte.
Hans uro kan nogen gange godt pisse mig gevaldigt af, men jeg stopper altid op og tænker at han jeg ikke gør det med vilje, men det er virkelig noget jeg har skulle vænne mig til.
En ting er dog sikkert, jeg elsker mig kæreste og jeg valgte ham med fejl ligesom jeg selv har fejl 
Anmeld
