Han er vel godt klar over at det er dig der har sendt den mail. Mænd får meget sjældent henvendelser på de der sites. Så han har vel endelig slettet profilen fordi han ikke gider mere drama.
Jeg kan godt forstå at du ikke ved hvad du skal tænke.
Jeg vil bare lige sige:
Jeg har også haft sådan en profil, også mens jeg havde en kæreste. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge den aktivt, men jeg syntes det var frækt og sjovt at kigge rundt derinde.
Min nuværende kæreste har også haft sådan en profil mens vi var kærester. Han oprettede den inden vi blev kærester og brugte den ikke. På et tidspunkt fik han en eller anden mail med "Hej *****, du har X antal ulæste beskeder"-agtigt, og så gik han ind og kiggede. Det opdagede jeg fordi vi brugte samme computer. Kæmpe drama og skænderi og mig der blev jaloux og usikker og bla. bla. Og så slettede han sin profil. Og så var der ikke mere i det. Og han havde ikke brugt den til noget mens vi var kærester.
Så det behøver altså ikke at betyde noget!
Men - det er selvfølgelig irriterende når I har aftalt ikke at have den slags profiler. Og specielt irriterende at han ikke bare sletter den med det samme når du beder ham om det. Altså, er han ikke så kvik i pæren eller hvad - han ved jo at du kender til profilen og kan gå ind og se om den er der eller ej (sorry, det er ikke for at fornærme din kæreste, men det virker bare ikke for kvikt).
Men altså... han har været inde på den for en måned siden. Altså... Hvis det var noget han dyrkede aktivt, ville han jo gå ind på den meget oftere. Hvis jeg var dig ville jeg se tiden lidt an. Og KOMMUNIKÉR med din kæreste. Snak med ham om det. Lad være med at bebrejde og være sur, det får du ikke noget ud af hvis du vil have ham til at åbne op og dele sine tanker med dig. Selvom det kan være svært på nuværende tidspunkt, det forstår jeg godt.
Anmeld