Anonym skriver:
Tak for dit svar - hvor er det dejligt at læse, at du skriver, at hun bare er en baby. Du har nok ret. Mine andre børn har bare været ultra-nemme!!
Har lige lånt en ringeslynge af min veninde og prøvede den i dag. Den kunne min datter godt lide!! Og så kunne jeg også 
.
Dog synes jeg, det er svært at lægge hende rigtigt i den. Synes godt hendes hoved kan bukke lidt, så hagen rammer brystet eller så nakken vrides? Og så snorkede hun lidt, da hun sov...?? Men hun sov godt!! 
Må jeg spørge dig hvordan du vidste at du har et sensitivt barn? Hvordan ved man det? Det er jo ikke en egentlig diagnose der stilles af lægen, som jeg forstår det?
Super med slyngen!!! Hvis du får nogle problemer overhovedet, så skriv endelig en PB til mig, så skal jeg nok hjælpe dig igennem!!!
Det er helt normalt at hovedet bøjes ned mod brystkassen, og den 'snorkelyd' du taler om plejer jeg at kalde for 'slyngelyden'. Der er lidt forskellige holdninger til den. Mine tre børn har altid haft meget slyngelyd, men jeg ved at der finde nogen som har det skidt med det, og derfor vælger at lægge barnet i på ny.
Der gik lang tid før jeg overhovedet hørte om begrebet 'sensitiv', men da jeg først begyndte at læse om, forstod jeg mit barn bedre og bedre. Både min mand og min svigermor er det også, og jeg fik faktisk også meget mere forståelse for hvordan de har det, efter jeg fik indblik i HSP. Jeg har googlet det på nettet, og udfra de kendetegn der står beskrevet på forskellige hjemmesider var jeg bare slet ikke itvivl om at han var HSPér. Det er lidt mere besværligt i nogle henseender, men det er også en kæmpe gave som folk der er sensitive bære med sig hele livet igennem. Så det er bestemt ikke noget du skal være ked af, hvis det er tilfældet med dit barn.
Hvis det er et følsomt barn du har fået, så er det bare super duper fantastisk med slyngen, fordi den BÅDE beroliger OG afskærmer fra omverden.
Vi rejste 5 uger til asien da vores sensetive baby var 4 mdr gammel. Han oplevet intet. Han lå godt gemt nede i slyngen, imens mor og far rejste rundt og så alverdens ting og sager! Der var kun 1 dag hvor vi synes at nu skulle han være med. Vi var taget ud på en lille ø, og havde den skønneste lille stråhytte på stranden. I skyggen af palmerne, tænkte vi at vores søn da skulle ned og ligge lidt i sandet, hører lyden af bølgerne og se op på palmerne. Det skulle vi aldrig have gjort
Han SKREG hele aftenen og natten så vi troede at han var dødelig syg. Nøj, hvor var jeg bange!!! Vi kunne jo ikke komme væk fra øen, og jeg tænkte virkelig at vi blev nød til at få fat i en læge nu!!! Men det 'eneste' han fejlede var at han var blevet overstimuleret med sanseindtryk. Ellers lå han jo bare på maven af os nede i slyngen. Jeg ammede ham i slyngen og min mand kunne skifte ble på ham mens han lå i slyngen
