Ja, som overskriften siger, er jeg bare rigtig ked af det
. Jeg er så ulykkelig og frustreret
...
Min datter er 7 uger og jeg er så vild med hende. Hun er skøn!
Men hun er ikke et nemt barn. Og det er også bare helt okay! Men jeg bekymrer mig så meget. Og det driver mig til vanvid
. Jeg ved ikk om der er grund til min bekymring, eller om det er dumt. Men jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind
Er så bange for, at hun ikke er helt som hun skal være, eller at hun er lidt anderledes.
Hun har siden hun var et par uger været meget svær at få til at falde i søvn. Specielt om aftenen. Hun græder rigtig meget og kan ikke finde ro. Vi vugger i armene og gør alt muligt. Det kan sagtens tage 2-3 timer at lægge hende. Nogle gange er vi heldige og hun græder mindre og er hutigere til at falde til ro. Sådan var vi så super heldige at det var i mandags. Men i går skreg hun som aldrig før og var 3 timer om at falde rigtigt i søvn 

. Det er så hårdt for hende og for os.
I dag har min veninde været her til formiddag og min pige kunne slet ikke falde til ro. Hun græd så meget. Først efter lang tid faldt hun i søvn. Efter 10 min. lagde jeg hende i liften og 2 min efter vågnede hun! Så gik der 2 timer med skrig før hun igen faldt i søvn med kamp. Var SÅ vildt overtræt! Forfærdeligt at se på
. Nu sover hun i mine arme.
Mine bekymringer er så store. Er hun bare som en baby er eller er hun en "sensitiv baby"? Vi ser ikke så mange fordi hun er så umulig med sin søvn! Og i dag da min veninde så var her gik det helt galt.
Hjææælp. Hvad tænker I? Hvordan var/er jeres børn i den alder?
PS. Hun har ikke ondt i mave, ører etc. !
Hilsen den bekymrede!!
Anmeld