mme eller mm

jeg ammede de første mdr. men så var der åbenbart ik næring nok i det og ik nok mælk, så måtte desværre gå over til flaske med mme, det havde jeg det rigtig svært de første mange mdr. og acceptere, da jeg ønskede og amme.

jeg ammede i de første 3 mdr...

så skiftede vi over til mme. fordi at overskudet ikke lige var til det og plus at han ikke kunne koncentrere sig nok om amningen så det blev en stressfaktor for os begge.

og det har jeg ikke fortrudt..

Startede med modermælk men gik over til MME da han var ca 3 mdr for der gad han sku ikke det pjat mere

¤
Med vores første barn måtte jeg desværre tilbyde MME, da jeg ikke fik gang i amningen, og blev indlagt pga. vægttab, og derfor måtte vælge.

Hun endte med at blive ammet først, det jeg nu kunne/havde, og så få flaske bagefter. Men hun var mest flaskebarn.

¤
Med vores andet barn var jeg blot ENDNU MERE opsat på at få dét skiii! amning til at fungere. Det var såååå hård en kamp! Men jeg vandt!

Hende ammede jeg 100% indtil hun var et halvt år.
Så begyndte hun at få suppleret med mos og grød + amning.

Hun sagde selv fra til amning, da hun var omkring 10 måneder gammel.

¤
Skal vi nogensinde have et barn mere, så HÅBER jeg virkelig, at det igen lykkes mig at amme.

Men det er ikke "bare lige" noget man gør, for alle. Og det er bestemt ikke dårligt, at man så må opgive og tilbyde sit barn MME i stedet for.

Jeg har dog sværrere ved at forstå dem, som bare fravælger amningen uden at give det et forsøgt. Som på forhånd har bestemt sig for, at give barnet flaske? ......Med mindre der ligger noget dybere bag det (fx. incest, voldtægt eller lignende), som begrundelse.
Men at man ikke vil amme fordi det måske kan give en "hængepatter" syntes jeg virker tåbeligt. Graviditeten kunne også give en pigment-forandringer, strækmærker og meget andet. Så det virker helt plat på mig, hvis man så ikke vil amme sit barn af udseendesmæssige årsager

min søn bliver 1 år her den 20 og jeg ammer ham stadig om aftenen og om morgenen. men det skal snart til at være slut.

AnneBJ skriver:

Samme her - også med en Felix, han var dog 2 mdr. før vi gik over til MME; først der gik det op for mig hvor ked jeg var af at amme.

Jeg giver MME... Da jeg ikke ønsker at amme... Min den første fik også flaske... Det gør lillesøster også... Der ligger så mange ting bag, at jeg ikke vil amme... 

Fru. Skovrup skriver:

jeg forstår dig godt.

jeg ville på ingen måde virke negativ over for mm eller mme, jeg prøver bare at forstå hvilke komplikationer der evt. kan komme i forhold til amning, og jeg er nysgerrig for hvorfor nogen ikke ammer, om det er et aktivt valg eller om det er pga situationen.

Jeg har det personligt sådan at jeg ville for enhver pris få amningen til at køre, men det nok også fordi jeg har den holdning at det er det bedste, men mme er jo lavet til de små, og hvis det blev nødvendigt skulle min søn da også have det...

Ved ikke hvordan jeg skal skrive dette uden at virke negativ, men du skriver at du vil få ammningen til at fungere for en hver pris.. Dejligt at det fungere for dig, men en konstant kamp for at gøre dit barn mæt, så tror jeg også du ville hoppe på flasken

MME..

Grundet svær start med meget blodtab under og efter fødsel.
Sååå... det blev det bare til og har det fint nok med det

FrøkenHedegaard skriver:

Jeg synes at det var noget af det mest ubehagelige, at amme... Havde ellers glædet mig til jeg skulle amme ham, men det ville min krop og hjerne bare ikke være med til! Har allerede nu bestemt at næste barn osse bliver flaske barn.. Bare tanken om at amme, av av - får virkelig en ubehagelig fornemmelse i kroppen

Jeg har også glædet ig til det og virkelig håbet jeg kunne. Jeg har intentioner om, at amme næste barn også, så længe jeg kan holde det ud, for starten gik ok herhjemme. Barnet er disponeret for allergi, så jo mere amning jeg kan holde ud, jo bedre. Dog vil jeg være meget obs på, at stoppe før det bliver ubehageligt for mig.

Sjovt som man kan tro noget er vildt rart, og idyllisk, og så bryder man sig slet ikke om det!