mme eller mm

Fru. Skovrup skriver:

Vil være sjovt at se hvordan fordelingen er,
hvorfor gør du som du gør?

Jeg vil da starte ud, min søn er 1 uge gammel og 1 dag, han får udelukkende modermælk, jeg kunne på ingen måde se ham få modermælkserstatning, med mindre jeg bare slet ikke var i stand til at amme ham.

Jeg har fra jeg fandt ud af jeg var gravid ønsket at amme ham selv, min største frygt gennem graviditeten har nok været at få kejsersnit og at jeg ikke kunne amme ham.

Nu det jeres tur fortæl fortæl

min datter ammede jeg til hun blev 5 mdr, så var der tomt, og hun fik mme til hun blev 1 år..

Min søn blev ammet fra 27 feb -19 marts, han ville ikke tage fat, og hellere ville lege. Min mor var også lige blevet syg igen. Så jeg valgte mme istedet, da jeg ikek havde energien til at tage kampen op med amningen. Han fik mme til han var 10 ½ mdr.

Nu må I ikke misforstå mit svar, men jeg kan altså ikke forstå at man altid skal forsvare sig når man bruger erstatning i sted for modermælk. Jeg ville gerne amme, men det ville ikke fungere. Dit indlæg er slet ikke negativ eller noget, men det er som om omverden altid vil vide hvorfor man ikke bruger modermælk..

Som sagt er dette indlæg ikke for at være negativ.. Jeg undre mig bare

Fru. Skovrup skriver:



uha, lyder som om det ikke helt fungerede med modermælken...
hvad skete der? (undskylder min nysgerrighed hvis den er upassende)

Det er helt ok at spørge jamen på hospitalet gik det fint, dog fik jeg meget hurtigt sår og skulle bruge brystcreme! Min datter blev heller ikke helt mæt, så allerede på hospitalet fik hun mme som tilskud!

Da jeg Kim hjem fra hospitalet fortsatte amningen, men udviklede sig hurtigt til et smertehelvede! Jeg tudede og næsten skreg hver gang jeg ammede og når jeg ikke ammede græd jeg fordi det bare ikke fungerede! Jeg forsøgte mig med en masse forskellige cremer, ammeindlæg og suttebrikker, men intet hjalp! En dag prøvede jeg en suttebrik og det var til at holde ud, men stadig på ingen måde behageligt! Min datter lå og suttede, men jeg følte ikke hun fik noget! Jeg trak hende væk fra brystet og kunne se at hele hendes mund og ansigt var fyldt med mit blod! Jeg blev så ked og ringede derfor til læge og sundhedsplejeske - begge anbefalte at jeg holdte et par dages pause! Efter weekenden ringede jeg igen til Sundhedsplejesken og hun rådede mig til ikke at starte amningen igen, men gå helt over til flaske!

Rødhætte skriver:

Nu må I ikke misforstå mit svar, men jeg kan altså ikke forstå at man altid skal forsvare sig når man bruger erstatning i sted for modermælk. Jeg ville gerne amme, men det ville ikke fungere. Dit indlæg er slet ikke negativ eller noget, men det er som om omverden altid vil vide hvorfor man ikke bruger modermælk..

Som sagt er dette indlæg ikke for at være negativ.. Jeg undre mig bare

Min dreng (13mdr.) er stadig glad for sin MM. Han har aldrig fået en dråbe MME i sit liv.

Jeg ammer osse gerne mit næste barn. og grunden er vel bare at vi begge to elsker det. Jeg ville ikke drømme om at fratage mit barn noget han er SÅ glad for. Han kan sagtens overnatte hos sin far uden MM nu (Før malkede jeg ud, så han fik med) men det første han gør når han kommer hjem, er stadig at hive op i min trøje på den mest nuser måde

Ja jeg elsker det... men bare fordi det virker for os, betyder det jo ikke at det virker for alle.

 

Jeg giver mme på flaske. Ville så gerne ha fortsat amningen men var desværre langtfra nok, nåede dog at give de første 3 mdr men så var det også sket med det, til sidst måtte jeg amme-give flaske og malke ud, og kunne ikke lave andet, så blev for stor en belastning

Men heldigvis findes der mme og det stor trivedes min søn på, så er jo kun dejligt

Vi gik over til at give fuldt ud MME fra 3. uge og det er det eneste rigtige... Ja for os altså

Rødhætte skriver:

Nu må I ikke misforstå mit svar, men jeg kan altså ikke forstå at man altid skal forsvare sig når man bruger erstatning i sted for modermælk. Jeg ville gerne amme, men det ville ikke fungere. Dit indlæg er slet ikke negativ eller noget, men det er som om omverden altid vil vide hvorfor man ikke bruger modermælk..

Som sagt er dette indlæg ikke for at være negativ.. Jeg undre mig bare

Har det på præcis samme måde!!!

Rødhætte skriver:

Nu må I ikke misforstå mit svar, men jeg kan altså ikke forstå at man altid skal forsvare sig når man bruger erstatning i sted for modermælk. Jeg ville gerne amme, men det ville ikke fungere. Dit indlæg er slet ikke negativ eller noget, men det er som om omverden altid vil vide hvorfor man ikke bruger modermælk..

Som sagt er dette indlæg ikke for at være negativ.. Jeg undre mig bare

jeg forstår dig godt.

jeg ville på ingen måde virke negativ over for mm eller mme, jeg prøver bare at forstå hvilke komplikationer der evt. kan komme i forhold til amning, og jeg er nysgerrig for hvorfor nogen ikke ammer, om det er et aktivt valg eller om det er pga situationen.

Jeg har det personligt sådan at jeg ville for enhver pris få amningen til at køre, men det nok også fordi jeg har den holdning at det er det bedste, men mme er jo lavet til de små, og hvis det blev nødvendigt skulle min søn da også have det...

Jeg glædede mig hele graviditeten til at have den hygge med ham, som der er når man ammer og ville amme fuldt ud. Men sådan blev det desværre ikke... tværtimod. Kian havde et for kort tungebånd, og selvom han blev klippet var der ikke nok at klippe af, hvilket også kan gøre at han kommer til at læspe senere hen

Amningen blev et rent helvede, det var enormt smertefuldt da han ikke kunne få fat, så han blev ved med at prøve at sutte sig fast og kom derved til at "smutte" den.. av av.. Han fik derved heller ikke meget og kunne nemt ligge 1,5 time og ville ammes igen efter 1/2-1 time igen Det endte med at jeg stoppede efter 3 mdr. Jeg rystede over hele kroppen, havde tårer ned af kinderne, bed i en pude og svedte helt vildt, pga. smerten, når jeg ammede. Jeg frygtede at skulle i seng hver aften, for når jeg vågnede skulle jeg jo amme ham Det var hårdt psykisk og på trods af af mine 2 jordmødre, lægen og SP sagde jeg skulle stoppe fortsatte jeg kampen. Det der fik mig endeligt til at stoppe var at Kian en dag kiggede skræmt op på mig, og bare stirrede - der gik det op for mig, at det jo heller ikke var spor hyggeligt for ham længere, nu han var gammel nok til at forstå at mor ikke havde det rart når det stod på Det gjorde mig så enormt ked af det, for jeg ønskede at amme og have hyggestunder og ønskede for alt i verden ikke at min kamp med amningen, skulle gå ud over ham

Det sidder stadig i mig og jeg føler stadig at jeg har svigtet både ham og mig selv, og bare givet op. Men samtidig ved jeg jo også at jeg kæmpede, frem for bare at sige nå okay, og ikke en gang forsøge.

Men på trods af alt lykkedes det nogle få gange at have lidt hygge uden smerter, og den hygge var fantastisk, bare at sidde og nusse ham, mærke ham putte sig ind til mig, og føle sig tryg og slappe af. Der følte jeg inderligt at jeg var hans mor, at han var en del af mig

Nu ser jeg bare frem til at kunne amme den næste Kian og jeg har jo på trods af ingen amning haft mange hyggestunder, med leg, sovning hos mor osv. og det er det jeg vælgr at fokusere på

 

Det skal forresten lige siges at jeg forsøgte med udmalkning, men at kampen og psyken havde stoppet en stor del af mælkeproduktionen. Jeg forsøgte at få den op, en valgte til sidst at nyde ham frem for at bruge energi på at få produktionen op og malke ud...