jeg savner det

CamillaValby skriver:

Uhh kender den følelse ALT for godt, her var/er det dog sjipning. Men pga en knæskade måtte jeg stoppe.

Men som nogle andre skriver, så start op hvis det er muligt bare for hyggens skyld.

sjipning!? jeg kunne altså ikke lade være med at smile.. hihi...

forestiller mig DM i sjipning... hæh... nå.. jeg burde måske gå i seng

Jeg blev opereret for en knæskade som ellers kunne have stoppet "karrieren" men jeg kom på banen igen (haha)... derfor var det også super frustrerende at blive stoppet alligevel

Caroline86 skriver:

sjipning!? jeg kunne altså ikke lade være med at smile.. hihi...

forestiller mig DM i sjipning... hæh... nå.. jeg burde måske gå i seng

Jeg blev opereret for en knæskade som ellers kunne have stoppet "karrieren" men jeg kom på banen igen (haha)... derfor var det også super frustrerende at blive stoppet alligevel

CamillaValby skriver:

Haha det er der mange der gør

Det var et hold som var særlig udtaget, også trænede man nemlig til DM EM og VM. Haha så du behøver ikke gå i seng.

Ejj øv altså du har godt nok været hårdt ramt

det er dælme sejt verdensmester i sjipning! ikke en helt ringe titel at have på cv'et

knæet var ordnet på en sommerferie så det var ikke så slemt

Man må regne med lidt ofre når man går så meget op i sin sport

Caroline86 skriver:

Lige en nostalgi/tude indlæg fra mig...

Sidder og ser House og i reklamepausen zappede jeg over på NBA...

Inden jeg blev syg som teenager spillede jeg basket. Det var mit liv og jeg brugte stort set al min tid på basket eller ting der havde med basket af gøre. Jeg kom lynhurtigt på de unge udviklingshold og blev kaldt "et af Danmarks unge talenter" og tilbudt pladser på flere forskellige skoler i USA.. jeg ELSKEDE det! og jeg var skide dygtig!

Jeg blev som 15-årig ramt helvedesild inde i mine nerver. Det resulterede i adskillige lammelser forskellige steder i kroppen og ulidelige smerter. Jeg blev indlagt adskillige gange (nogle gange 7-8 gange) om året og ja.. det er en anden historie! Faktum er at jeg fra den ene dag til den anden måtte droppe min elskede sportsgren og selvom jeg hele tiden håbede at kunne komme i gang igen begrænsede min sygdom mig og holdt mig i sengen i 6½ år. D.20. august i år er det 10 år siden jeg fik min første lammelse.

Jeg savner at spille... Jeg ville elske at komme i gang igen men jeg er bange for at jeg ville blive skuffet over ikke at kunne leve op til mine egne forventninger... Bange for ikke at være "god nok"! Desuden ved jeg slet ikke hvor jeg skulle spille... Hvis jeg starter i en klub nu vil jeg formentligt komme på hold med de tidligere 1. holds spillere og dem kan jeg med garanti ikke hamle op med efter 10 års pause..

Jeg har overvejet at hive fat i alle tøserne fra mit gamle hold og spørge om vi skal starte holdet op igen!

Jeg ved det ikke.. måske skal jeg bare acceptere at det er en del af min fortid og ikke en del af min fremtid? men alligevel bliver jeg ved med at drømme om at spille igen! jeg får både følelsen af lykke og af sorg når jeg ser spillet i tv. det er MIT spil, men det er ikke mit længere...

piv piv piv....

KÆMPE KRAMMER TIL DIG SØDESTE!!!!

GO FOR IT!!!!

lad ikke en sygdom hindre dig i at leve fuldt ud... spillede selv som barn og ved hvor meget glæde det giver... så grib chancen og initiativet... og husk så at have tolmodighed med dig selv... nyd det i fulde drag og tillad dig selv at være på det nivo du er idag og bliv bedre i dit eget tempo...

DU ER SGU JEG SØDE!!!!

Lene

Jeg kender det godt lidt. Da jeg var barn/ung sang jeg i et elite-børne/ungdomskor. Vi turnerede land og rige rundt og sang til konkurrencer og koncerter i hele Europa. Det var svære klassiske værker og moderne klassikere. Den stod på benhård disciplin og timer, dage, uger i en kold aula hvor man øvede og øvede den samme strofe om og om igen til man næsten sov op ad sin sidemand. Men jeg ELSKEDE det! Elskede at stå på scenen, den sitrende spænding før man skulle ud i rampelyset, klapsalverne bagefter og følelsen af at gå op i en højere enhed når klangene ramte en lige i mellegulvet. Jeg glemmer det aldrig!

Men man skal jo videre, og jeg bor ikke længere i min fødeby. Jeg hører dog af og til om koret, at de har vundet nye konkurrencer, at min korleder er blevet ældre, og så pludselig fik jeg en FB-invitation om at de ville starte et damekor med os fra de "gamle" årgange  De starter op til august og det tror jeg NOK er togturen værd en gang om ugen  Jeg glæder mig helt vildt! Så Caroline - go for it!  Der er ingen skam i at få comeback på et mindre ambitiøst plan 

ønskebarn74 skriver:

KÆMPE KRAMMER TIL DIG SØDESTE!!!!

GO FOR IT!!!!

lad ikke en sygdom hindre dig i at leve fuldt ud... spillede selv som barn og ved hvor meget glæde det giver... så grib chancen og initiativet... og husk så at have tolmodighed med dig selv... nyd det i fulde drag og tillad dig selv at være på det nivo du er idag og bliv bedre i dit eget tempo...

DU ER SGU JEG SØDE!!!!

Lene

men det er netop det jeg tror der bliver svært... at acceptere jeg måske ikke er den bedste længere

Caroline86 skriver:

men det er netop det jeg tror der bliver svært... at acceptere jeg måske ikke er den bedste længere

så må du æde stoltheden... og bare vent de andre der ikke har spillet længe er jo lige så rustne...

Rosa skriver:

Jeg kender det godt lidt. Da jeg var barn/ung sang jeg i et elite-børne/ungdomskor. Vi turnerede land og rige rundt og sang til konkurrencer og koncerter i hele Europa. Det var svære klassiske værker og moderne klassikere. Den stod på benhård disciplin og timer, dage, uger i en kold aula hvor man øvede og øvede den samme strofe om og om igen til man næsten sov op ad sin sidemand. Men jeg ELSKEDE det! Elskede at stå på scenen, den sitrende spænding før man skulle ud i rampelyset, klapsalverne bagefter og følelsen af at gå op i en højere enhed når klangene ramte en lige i mellegulvet. Jeg glemmer det aldrig!

Men man skal jo videre, og jeg bor ikke længere i min fødeby. Jeg hører dog af og til om koret, at de har vundet nye konkurrencer, at min korleder er blevet ældre, og så pludselig fik jeg en FB-invitation om at de ville starte et damekor med os fra de "gamle" årgange  De starter op til august og det tror jeg NOK er togturen værd en gang om ugen  Jeg glæder mig helt vildt! Så Caroline - go for it!  Der er ingen skam i at få comeback på et mindre ambitiøst plan 

FANDEME SEJT!!!!

Rosa skriver:

Jeg kender det godt lidt. Da jeg var barn/ung sang jeg i et elite-børne/ungdomskor. Vi turnerede land og rige rundt og sang til konkurrencer og koncerter i hele Europa. Det var svære klassiske værker og moderne klassikere. Den stod på benhård disciplin og timer, dage, uger i en kold aula hvor man øvede og øvede den samme strofe om og om igen til man næsten sov op ad sin sidemand. Men jeg ELSKEDE det! Elskede at stå på scenen, den sitrende spænding før man skulle ud i rampelyset, klapsalverne bagefter og følelsen af at gå op i en højere enhed når klangene ramte en lige i mellegulvet. Jeg glemmer det aldrig!

Men man skal jo videre, og jeg bor ikke længere i min fødeby. Jeg hører dog af og til om koret, at de har vundet nye konkurrencer, at min korleder er blevet ældre, og så pludselig fik jeg en FB-invitation om at de ville starte et damekor med os fra de "gamle" årgange  De starter op til august og det tror jeg NOK er togturen værd en gang om ugen  Jeg glæder mig helt vildt! Så Caroline - go for it!  Der er ingen skam i at få comeback på et mindre ambitiøst plan 

jaa, har også overvejet at genoptage min sang igen! det elskede jeg også.. det overtog ligesom da jeg ikke kunne være fysisk-løbe aktiv længere! Og så var det en god måde at få nogle følelser ud

Ja, gu skal jeg så have fat i de andre tøser og så skal der spilles bold

ønskebarn74 skriver:

FANDEME SEJT!!!!

Oh yes - this old girl still got some notes to sing, baby