Jalousi....åh f**k

Holbæktrunten skriver:

enig med Vingummien...

Jeg er ikke specielt jaloux af natur, men har da oplevet kedelige ting, der vel har haft en effekt... Indtil jeg mødte min mand.

Han ved hvad jeg har været udsat for, og de få gange jeg har været utilfreds med et eller andet (som har været åndssvagt og ligegyldigt), har han gjort alt hvad han kunne for at gøre det lettere for mig. Vi har en fantastisk god kommunikation, og ENDELIG er jeg mig selv igen - jalouxien er pssst væk. Og hvor er det dog dejligt ikke at skulle bruge energi på.

At jeg blev gravid, og nu er i uge 28+3 har ikke påvirket min tillid til ham. Selvom jeg føler mig uattraktiv, er han fantastisk god til at fortælle mig hvor lækker han synes jeg er, og at han elsker mig. Vi bruger også meget tid på at putte med hinanden, lange samtaler om aftenen og spiser altid aftensmad/weekendmorgenmad sammen og hyggesludrer... Det er også med til at give tryghed

Bare det var mig...

Det lyder så rart det med bare at have selvtilliden i orden, for man burde jo strutte af glæde og glans i en graviditet.....

SSL skriver:

Hej med dig, hvor er det bare pinligt!! - For det lyder bare som om det er mig du skriver om, og min kæreste! - DEN MEST LOYALE MAND!!!  Og jeg stoler fuldt ud på min søde kæreste, jeg ved han elsker mig ligeså højt som jeg elsker ham, men jeg er blevet rigtig jaloux efter jeg blev gravid.... Hm.. Jeg tænker at det måske kan være dét at han kan gå ud og drikke lidt, hygge med vennerne, mens den strandede hval her må blive hjemme!!  - pointen er, at vi før i tiden, var ude sammen, drak, hyggede og tog hjem sammen.. Ganske par-agtigt, og ikke nødvendigvis hver weekend, men et par gange om måneden.. Men dét kan jeg bare ikke mere, og det er hammer svært.. Så jeg tror også det er der den bunder.. Det skal da siges at han ikk går så meget ud som før, men de tre gange han har været ude, har det været slemt og jeg er blevet sur hver gang, rigtig graviditets-uretfærdig  

Så jeg er helt glad for at læse denne tråd og se at jeg ikke en den eneste uretfærdige gravide

Jeg tror det har noget at gøre med, at vi ikke længere kan tage med vores mænder afsted, vi er 'låst'..

Hehe... Ja, det er rart der er nogen man kan dele disse følelser med.. ÅRH min mand går heldigvis aldrig i byen, puuhaa det ville jeg slet ikke kunne holde til tror jeg.

Kan godt følge dig i det du siger med han kan en masse ting man ikke selv kan.. og os det der med at han er bare mere ''tilgængelig'' end man selv er, for det modsatte køn... Altså hvor tit sker det lige at der kommer en over og lægger an på en gravid i supermarkedet eller på job, han har slet ikke noget at frygte i forhold til os....

Men vi skal bare huske på, at selvom vi måske selv ikke kan lide vores udseende, så er det jo ikke ensbetydning med at han kan...

Men shiiiit, det svært at banke ind i hovedet på sig selv..

sarahb skriver:

jeg er meget sikker på mig selv og hvad der skulle ske hvis min mand var åben overfor andre og det ved han. Jeg ka godt blive jaloux men ikk på en syg måde eller ligge søvnløs fordi han er ude. Jeg ved hvem jeg er, hvad jeg står for og jeg klarer mig hva end der sker

FEDT!!

Ville ønske jeg kunne sige sådan...

Anonym skriver:

Bare det var mig...

Det lyder så rart det med bare at have selvtilliden i orden, for man burde jo strutte af glæde og glans i en graviditet.....

Nu er selvtillid jo mange ting... Jeg føler mig ikke specielt attraktiv som gravid, og er bestemt ikke en af dem der stråler, med alt det bøvl der har været ifht det.

Men jeg har tillid til min mand, tillid til at jeg kan stole på ham, og at han mener hvad han siger... Men det er jo fordi at vi også siger hvad vi mener, når det er knap så positive ting (på en pæn måde, selvfølgelig)

Han har også været et forbillede for mig, da han har den holdning at det ikke nytter noget at bekymre sig om ting der KUNNE ske... Og manden har jo så evigt ret. Selvom det tager tid at tage den filosofi til sig, så kan det sagtens lykkes med god sparring, stædighed og viljestyrke... Det handler om at tage en beslutning 

Ork ja, både min mand og jeg er sygelig jaloux, det har vi lært at leve med så derfor har det ikke været et problem. Nu har vi også været sammen 7 år og så falder det lidt men kan da godt blusse op når han feks har danset med en anden (især når han ikke vil med mig ) men ellers så er vi faktisk okay. De første mange år tjekkede vi hinandens tlf og mails jævnligt. Vi gjorde det åbenlyst fordi vi begge jo ikke kunne tåle tanken, men nu går der mdr imellem jeg lige ser i hans. Og så er det ikke for at tjekke om han laver noget han ikke "må" men for at finde oplysninger omkring aftaler som han har lavet men glemt at fortælle

Anonym skriver:

Gjorde du slet ikke noget for at  det skulle blive bedre?

Syntes jeg prøvede i starten det med at tænke, at det jo er mig han ville være sammen med osv. Men jeg tror egentlig det er en kombination at tiden og at min mand så ikke er sådan en der glor uhæmmet efter lækre damer, der bare har gjort det er blevet mindre og mindre.....

For dengang jeg ihærdigt prøvede at slippe af med jalousien syntes jeg ikke at noget som helst hjelp.....

Anonym skriver:

Kan jeg godt forstå, min mand er heldigvis bare ansat i butik så der møder han ikke de vilde duller.. men alligevel!

De er overalt i fjernsynet, på gaden, i hans fortid ja jeg kunne blive ved.. men tror os det er som du siger med at man er bange for at miste ham ik..

Fordi han kan jo bare skride og være ''uafhængig'' men man selv ville sidde tilbage med en splittet familie, og evt. hans barn i maven. Det gør måske at det hele er lidt mere skræmmende.

du har fuldstændig ret  

Jeg er ikke jaloux og har aldrig været mistroisk overfor min kæreste, før jeg blav gravid... Jeg havde, som du selv beskriver mindreværd over min krops forandring og det endte i at jeg blev enormt jaloux.

Jeg snakkede med min kæreste om det, fortalte ham hvordan jeg havde det og fortalte ham også, at jeg godt viste det var min mindreværds følelse der var skyld i det, at det ikke havde nogte med ham at gøre....

Jeg oplevede det som enormt ubehageligt, nye følelser jeg aldrig havde haft før - følelser der var rigtig modbydelige at have, da min kæreste jo absolut ikke gjorde noget forkert!

Så ja, jeg har prøvet det og kan fortælle dig, at det forsvider igen

Holbæktrunten skriver:

Nu er selvtillid jo mange ting... Jeg føler mig ikke specielt attraktiv som gravid, og er bestemt ikke en af dem der stråler, med alt det bøvl der har været ifht det.

Men jeg har tillid til min mand, tillid til at jeg kan stole på ham, og at han mener hvad han siger... Men det er jo fordi at vi også siger hvad vi mener, når det er knap så positive ting (på en pæn måde, selvfølgelig)

Han har også været et forbillede for mig, da han har den holdning at det ikke nytter noget at bekymre sig om ting der KUNNE ske... Og manden har jo så evigt ret. Selvom det tager tid at tage den filosofi til sig, så kan det sagtens lykkes med god sparring, stædighed og viljestyrke... Det handler om at tage en beslutning 

Nej, det er måske os lidt et ''glansbillede'' med dem der stråler.. hehe..

Men hold da op det sku da en god filosofi, den tror jeg lige jeg vil tage til mig engang og se om ikke det kunne hjælpe lidt på det..

Lullaby skriver:

Ork ja, både min mand og jeg er sygelig jaloux, det har vi lært at leve med så derfor har det ikke været et problem. Nu har vi også været sammen 7 år og så falder det lidt men kan da godt blusse op når han feks har danset med en anden (især når han ikke vil med mig ) men ellers så er vi faktisk okay. De første mange år tjekkede vi hinandens tlf og mails jævnligt. Vi gjorde det åbenlyst fordi vi begge jo ikke kunne tåle tanken, men nu går der mdr imellem jeg lige ser i hans. Og så er det ikke for at tjekke om han laver noget han ikke "må" men for at finde oplysninger omkring aftaler som han har lavet men glemt at fortælle

Okay, det er jo så beviset på at jalousi i hvert fald ikke behøver at ødelægge et forhold

Jeg syns det er meget ubehageligt at have sådan nogle syge behov for at tjekke alting, og jeg ville virkelig gerne af med dem...