jeg går snart fra ham..... :´(

merle2010 skriver:

min kæreste er osse træt hvis han kommer hjem efter en lang arbejdsdag.. jeg plejer lige at give ham 1 time til lige at komme ind ad døren og slappe af, og så spørger jeg om han ikke víl tage den lille lidt.. det plejer at virke men hvis han siger blankt nej, så presser jeg ham ikke.. så ligger jeg hende måske på legetæppet og spørger om han ikke vil holde øje med hende imens jeg er i bad, så kan han jo ikke rigtig sige nej(og jeg tager mig GOD tid i badet)..

ved godt det er hårdt at være sammen med en lille hele dagen, men jeg plejer at gå en lang tur med den lille i barnevogn, hvis det hele er ved at ramle sammen.. så får man lidt luft, og den lille sover eller ligger og kigger.. ellers tager vi hjem til venner eller familie der kan tage lidt over...

men send ham afsted med nogle venner, og lad endelig være med at skrive og ringe hele tiden, lad ham kontakte dig, hvis han vil snakke.. så får han noget luft fra familien og de sure pligter og kan tage ud og te sig som en på 15 igen.. det skal de mænd altså bare have lov til engang imellem..

hmm jeg må lære at give ham den tid så... det har jeg været lidt dårlig til... det indrømmer jeg blankt... men tror det er fordi at jeg går rundt of tænker "om 1 time kommer han hjem og SÅ er det min tur til at slappe lidt af" selvom jeg jo også godt ved at han ikke har slappet af endnu...

nogle gange kan jeg bare slet ikke forstå at han ikke er HELT VILD efter at flå ungen ud af armene på mig, og tage over med det samme... det ville jeg godt nok være hvis jeg havde været afsted en hel dag....

men der er mænd og kvinder jo så nok ret forskellige....

uha ja han ville nok nyde at fyre den af som en 15 årig igen! Og det skal han helt sikkert også have "lov" til. Tror bare at vi begge to har set det som et selvfølge at vi lavede noget sammen når i weekenderne når vi nu endelig var hjemme sammen... men det er jo så heller ikke specielt hygge hvis vi alligevel går rundt og skændes hele tiden..... doooh!

 

Sophie26 skriver:

nu kender jeg hverken dig eller ham så det kan godt være der ligger andre ting til grund som evt. fødselsdep eller andet - men kan ihvertfald anbefale bogen da jeg selv har lært en del derfra

vil helt sikkert give den et forsøg. Skal alligevel igang med en ny bog nu her... så det er ds oplagt.

kram

Anonym skriver:

hmm jeg må lære at give ham den tid så... det har jeg været lidt dårlig til... det indrømmer jeg blankt... men tror det er fordi at jeg går rundt of tænker "om 1 time kommer han hjem og SÅ er det min tur til at slappe lidt af" selvom jeg jo også godt ved at han ikke har slappet af endnu...

nogle gange kan jeg bare slet ikke forstå at han ikke er HELT VILD efter at flå ungen ud af armene på mig, og tage over med det samme... det ville jeg godt nok være hvis jeg havde været afsted en hel dag....

men der er mænd og kvinder jo så nok ret forskellige....

uha ja han ville nok nyde at fyre den af som en 15 årig igen! Og det skal han helt sikkert også have "lov" til. Tror bare at vi begge to har set det som et selvfølge at vi lavede noget sammen når i weekenderne når vi nu endelig var hjemme sammen... men det er jo så heller ikke specielt hygge hvis vi alligevel går rundt og skændes hele tiden..... doooh!

 

min kæreste forklarede mig at han ikke var til så små børn, han var usikker og syntes de var kedelige.. det der dikke dikke er ikke ham.. men nu hvor vores datter er fyldt 1 år, er han helt vild med hende.. og bruger enormt meget tid på hende som min mand siger " mænd er ikke designet til så små børn".. men jeg gjorde ligesom dig, ja jeg talte næsten minutterne til han kom hjem, og blev sur på ham hvis han kom senere.. men jeg var osse enormt usikker og blev hurtigt meget usikker hvis den lille græd meget og sådan.. men jeg blev KASTET ud i opgaven, da han sagde at han skulle have luft..

jeg har nu lært det, og nyder faktisk nogengange at være alene med børnene.. og så bliver man så meget gladere når manden endelig kommer hjem..

merle2010 skriver:

min kæreste forklarede mig at han ikke var til så små børn, han var usikker og syntes de var kedelige.. det der dikke dikke er ikke ham.. men nu hvor vores datter er fyldt 1 år, er han helt vild med hende.. og bruger enormt meget tid på hende som min mand siger " mænd er ikke designet til så små børn".. men jeg gjorde ligesom dig, ja jeg talte næsten minutterne til han kom hjem, og blev sur på ham hvis han kom senere.. men jeg var osse enormt usikker og blev hurtigt meget usikker hvis den lille græd meget og sådan.. men jeg blev KASTET ud i opgaven, da han sagde at han skulle have luft..

jeg har nu lært det, og nyder faktisk nogengange at være alene med børnene.. og så bliver man så meget gladere når manden endelig kommer hjem..

he he præcis det samme har min kærste sagt, at han GLÆDER sig til vores barn bliver lidt ældre, for han synes ærlig talt ikke at der var meget sjovt over det lige nu... han synes det er blevet lidt bedre nu hvor ungen er over ½ år, men indtil da synes han vist at det der lille væsen var grusomt kedelig... og ja selvfølgelig elsker de dem helt sikkert! Men ja de er nok bare "ikke bygget til det" (griner udtryk!)

jeg var også total grøn da vi fik bebsi, og selvom jeg er kommet ret godt efter det, og skam også nyder at være på barsel, så når jeg bare til et punkt hver dag hvor jeg virkelig trænger til at have lidt tid for mig selv...

bare det at jeg kan høre at den lille ligger og klynker inde i stuen mens jeg måske er i køkkenet, kan få alle mine celler i arbejde, og så kan det irritere mig noget så grusomt at manden da for helv... ikke bare kan tage barnet op og trøste det. det ender jo med at jeg alligvel skal ind selv og få ro på både kæresten og bebsi..... og ja så vrisser vi selvfølgelig af hinaden over det...

men du kan altså berolige mig med at det bliver bedre med tiden?

Det er da helt vildt rart at høre at det ikke kun er MIN mand som er sådan... men at det åbenbart ligger lidt til hankønnet! tsk tsk...

 

Jeg havde det præcis som dig i længe, men jeg tænkte altid: Det skal nok blive bedre! .... men det blev det ikke. Da jeg så blev gravid med ham, ja så måtte jeg virkelig bide tænderne sammen og så håbe på, at det ville blive bedre. Men ak... jeg blev dig hos ham, og det endte så med, at det var ham, som gik fra mig i 7. måned. Jeg var selvfølgelig ked af det, da jeg nu skulle være alenemor, men hellere det end være ked hver dag og kæmpe for noget, som aldrig vil blive perfekt.

Du tænker meget på jeres barn, og jeg er sikker på, at du vil gøre det rigtige i, at gå fra din kæreste, så DU kan blive glad igen, nyde dit barn og slappe af til daglig, uden at tænke på næste skænderi, hvornår skælder han mig ud igen, hvorfor hjælper han mig ikke etc. Alle de tanker slipper du for, så du igen kan slappe af og nyde dit barn. Det er ikke sundt at skændes foran et barn - det skal man aldrig! Så må man snakke pænt inden han skal sove, og så SNAKKE sammen der, så barnet ikke ved noget. Selvom barnet kun er 7 mdr., så er det opmærksom på stemmerne, og om de er kærlige eller om de lyder sure. Min søn er også 7 mdr., og jeg ville aldrig kunne skændes med nogen foran ham - har jeg aldrig gjort og håber ikke jeg kommer til det.

Håber du finder ud af det hele - tænk på dig og dit barn.

Anonym skriver:

så nyt er jobbet dog ikke... han fik det før jeg blev gravid (men gik inden da ledig i næsten 1 år)

dog er han til tider meget presset i jobbet, da han er ansat i en leder stilling og der jo så naturligt nok følger et kæmpe ansvar med...

Men han er utrolig glad for jobbet, og ærlig talt bruger han faktisk mange flere resoucer på jobbet end han gør på vores familie liv. Men jeg har aldrig brokket mig over det, fordi jeg ved hvor meget jobbet betyder for ham, og hvor godt han trives derude.

mon han kan have en fødsels dep??? det har jeg aldrig lige tænkt på... hvordan finder man lige ud af det?

men helt ærligt så tror jeg det altså ikke....

snak med lægen eller sp om det. der er nogle forskellige symptomer. men kan ikke huske dem alle. og selv om du ikke lige tror på det så syns jeg da du skal undersøge det som en mulighed. hvis du da er interesseret i at få jeres forhold til at blive bedre. det skal du jo også gøre op med dig selv.

 

prøv at snakke med ham om det ... det er ikke sikkert det er noget han gør med vilje .. det kan tænkes han slet ikke tænker over det men det bare er blevet sådan fordi vanens magt nu engang er rimelig kraftig ...

hvis han har været vant ti at du lige klarede det hele fordi du var på barsel og du nu er begyndt med en normal hverdag igen .. så tager det lige lidt tid før i vænner jer til den nye hverdag

jeg ved heller ikke hvor gammel jeres barn er .. men jeg ved i hvert fald at farmand her i huset havde svært ved blandt andet at give serina bad, fordi han var så bange for hun skulle drukne ... det hjalp at gå i træningslejr og hjælpes ad i en måneds tid .. så gik det fint og nu skiftes vi til at have hende i bad helt uden problemer  ...

 

håber det hjælper at snakke sammen

 

serinasmor

Anonym skriver:

jeg tror at du har helt ret i at vi begge to hele tiden føler os angrebet af den anden og derfor er lynhurtige til at forsvare os selv...!

Faktisk har vi for nogle måneder siden netop snakket med hinanden om vi begge to kunne prøve at skrue lidt ned for pararderne, og blive bedre til at lytte til hvad den anden føler før vi bed igen.

det fungere måske i 1-2 dage og så er alt ved det gamle igen...

og nu er det slet ikke for at lyde hellig, men det er SÅ TIT ham der så starter en diskution igen, brokker sig og er sur eller bare skælder mig ud over et eller andet...

så sidder jeg lidt der tilbage og har 2 valg muligheder:

at holde min mund lukket, finde mig i det (og dermed gå imod hele min personlighed)

eller

at svare ham igen og forsvare mig selv, i håbet om at han måske en dag forstår at jeg bliver ked af hans måde at snakke til mig på, og ikke finder mig i at blive irettesat og snappet af...

og SÅ er vi tilbage ved start igen...

ville virkelig ØNSKE at vi fandt frem til en løsning ligesom dig og din kæreste gjorde, og på den måde fik klinket skårende...

Men jeg ser det som at du har en ekstra mulighed. Du skriver jo selv:
"i håbet om at han måske en dag forstår at jeg bliver ked af hans måde at snakke til mig på, og ikke finder mig i at blive irettesat og snappet af..."

Beklager og det er ikke for at lyde chauvinistisk, men de fleste mænd kan ikke gætte sig til, hvad vi kvinder føler, heller ikke selvom vi noget så inderligt ønsker det! Jeg synes, du i stedet skal sige: "Jeg føler du bider af mig lige nu, og forstår ikke helt hvorfor?" "Kan vi ikke lige starte forfra uden en bebrejdende tone? Jeg føler mig angrebet". For selvfølgelig skal du ikke finde dig i, hvis han snakker grimt til dig på nogen måde, men nogen tænker bare ikke over, hvor hårdt det kan føles for den anden, og de har brug for at få det at vide i selve situationen. "Det du lige sagde gjorde mig rigtig ked af det fordi...." Giver det mening?
Min mand havde nemlig rigtig svært ved at se han talte grimt til mig, og det hjalp virkelig når jeg sagde det i situationen i stedet for at blive "tøsefornærmet" eller råbe tilbage, for det får bare det hele til at eskalere... Og det er bare så anstrengende

Men hvis I har prøvet det, er det selvfølgelig svært... men man kan jo heller ikke regne med, at man kan få det hele til at køre bare fordi man har snakket om det én gang. Man må hjælpe hinanden med at huske på det, for det er en dårlig vane i begge to har fået og det mønster skal brydes - det bliver det ikke gennem en enkelt samtale, det tager tid.

Det kan være, du synes det lyder helt hen i hegnet, men det er bare min erfaring. Og når du selv skriver, du før har været så lykkelig, så synes jeg bare det er synd, hvis I ikke prøver endnu hårdere, hvis det virkelig er det I begge vil.

Masser af og tanker herfra

PARTERAPI NU!!! Nu kender jeg jer selvfølgelig ikke og derfor heller ikke jees forhold. Men udfra det du beskriver, lyder det som om I elsker hinanden, men at I er kørt lidt skævt. Det ville være SÅ synd ikke at kæmpe for at få kommunikationen op at stå! Husk at terapi ikke er en faliterklæring og at flere og flere også bruger det forebyggende til at lære hvordan man holder kærligheden ved lige og undgår at havne, hvor I er nu med daglige skænderier og alt og ingenting! Jeg tror godt at I kan komme igennem det her som par og blive meget størkere sammen end I har været før, hvis I begge er indstillet på det!

Held og lykke herfra

ville ikke forlade tråden uden at give dig et kæmpe ! 

 - for at i finder den bedste løsning på problemet sammen.