ahhhhh!

Mettefpigen skriver:

Mine forældre blev skilt da jeg var 2 år, og min mor har haft rimelig mange problemer med min far da jeg var yngre.... Han var ikk så god til at passe de weekender jeg skulle være hos ham, og hun havde ikk de store problemer med at få weekenderne fjernet hvis han ikk kunne styre det.. Dem der står for det, går meget ind for at mændende passer de weekender som børnene skal være hos dem..

Tøj skal der være med som mange andre skriver, men mad,bleer ALT andet andet som barnet har brug for skal han sørge for... Og børnepenge skal han selvfølgelig betale...

Men må sige at jeg synes han lyder som et ....!! Men som sagt ved hvordan det er for barnet når faren ikk er så villig til at være sammen med det, så hvis han viser sig hurtigt at være sådan en så vil jeg råde dig til ikk at lade det kører videre for det kan hurtigt gøre ondt på barnet når det blir større...

Men få et møde sammen og find ud af hvad han vil have og derfra find ud af noget, for han kan 100% ikk selv bestemme hvornår han vil have barnet det skal være fastlagt!!...

Held og lykke og håber ikk jeg lyder for "skrap", det er ihvertfald ikk meningen!

Må jeg spørge dig om noget personligt, ved godt det er individuelt, men hvis nu dine forældre fra starten havde haft den aftale at din far fx. kom og så dig hver 3. mdr. eller en gang hver halve år, og så formåede at være til stedet den ene dag en gang hver halve år eller lign. (og det var fast sådan altid) havde du så fortrukket det fremfor det du fik?

For jeg har tænkt meget over det med samværd, skulle min datters far få lyst engang (nu kan vi godt ses og tale sammen uden problemer), men jeg vil hellere at vi fastsætter noget som han kan holde også selvom det er en dag hver 3. mdr eller en gang hvert halve år så længe der er kontinutet i samværdet - hun kender jo ikke til andet, og jeg tænker at hvis hun ved fra start at det er sådan det foregår med far, så føler hun forhåbentligt også at han vil hende uden at skulle igennem alt det med at han ikke holder sine aftaler fordi han i bund og grund ikke er i stand til at være far mere end en enkelt gang imellem - ved godt det er lidt forvirrende skrevet, men håber du kan forstå det, altså at hun ikke føler sig svigtet, men føler at far er der fast - bare ikke hver dag, som han jo aldrig har været. 

N&J skriver:

Må jeg spørge dig om noget personligt, ved godt det er individuelt, men hvis nu dine forældre fra starten havde haft den aftale at din far fx. kom og så dig hver 3. mdr. eller en gang hver halve år, og så formåede at være til stedet den ene dag en gang hver halve år eller lign. (og det var fast sådan altid) havde du så fortrukket det fremfor det du fik?

For jeg har tænkt meget over det med samværd, skulle min datters far få lyst engang (nu kan vi godt ses og tale sammen uden problemer), men jeg vil hellere at vi fastsætter noget som han kan holde også selvom det er en dag hver 3. mdr eller en gang hvert halve år så længe der er kontinutet i samværdet - hun kender jo ikke til andet, og jeg tænker at hvis hun ved fra start at det er sådan det foregår med far, så føler hun forhåbentligt også at han vil hende uden at skulle igennem alt det med at han ikke holder sine aftaler fordi han i bund og grund ikke er i stand til at være far mere end en enkelt gang imellem - ved godt det er lidt forvirrende skrevet, men håber du kan forstå det, altså at hun ikke føler sig svigtet, men føler at far er der fast - bare ikke hver dag, som han jo aldrig har været. 

Neej det ville jeg ikk... Jeg ville stadig føle mig svigtet... Men jaa det er individuelt fra barn til barn, men mener også bare at hvis han ikk dukker op til det der er aftalt... For hvis det er aftalt at det er hver anden måned og han dukker op så er det jo fint, men hvis han ikk dukker op der så vil barnet jo føle sig svigtet...

Mettefpigen skriver:

Neej det ville jeg ikk... Jeg ville stadig føle mig svigtet... Men jaa det er individuelt fra barn til barn, men mener også bare at hvis han ikk dukker op til det der er aftalt... For hvis det er aftalt at det er hver anden måned og han dukker op så er det jo fint, men hvis han ikk dukker op der så vil barnet jo føle sig svigtet...

det er jeg helt enig med dig i, netop det at alle aftaler SKAL holdes, kan de ikke det, så skal man heller ikke se barnet - for det skader mere end det gavner

N&J skriver:

det er jeg helt enig med dig i, netop det at alle aftaler SKAL holdes, kan de ikke det, så skal man heller ikke se barnet - for det skader mere end det gavner

Jaa lig præcis.. Men altså personligt så synes jeg at en dag hver 3 måned eller hver halve år er for lidt... Så meget fritid behøver man jo heller ikk... Eller kan ikk rigtig finde nogen grund til at det skal være så lidt man skal se sit barn...

Mettefpigen skriver:

Jaa lig præcis.. Men altså personligt så synes jeg at en dag hver 3 måned eller hver halve år er for lidt... Så meget fritid behøver man jo heller ikk... Eller kan ikk rigtig finde nogen grund til at det skal være så lidt man skal se sit barn...

Jeg tænker at det er bedre at han tros alt ikke fravælger hende helt - altså at hun ikke føler det end at han slet ikke ser hende, hvis det overhovedet bliver aktuelt, og idet hun ikke har været vant til noget som helst fra hans side af, så er der ikke noget der er normalt, jeg ved ikke om han er i stand til at kunne opretholde et samværd hver anden weekend fx, og vil heller have en aftale han kan holde og så optrappe den hvis han kan holde den aftale hver gang, tror måske heller ikke vi ender med at bo i nærheden af hinanden når den tid kommer, faktisk tror jeg vi ender med at bo i hver sin ende af landet (lige nu bor vi begge i kbh, men kommer begge fra jylland), så på et mere praktisk niveau, så er det nok ikke så realistisk med hver anden weekend 

(skal måske lige siges at han har fravalgt alt fra starten, men for nyligt (vores datter er 2 år) har været forbi til en snak uden noget konkret resultat, men tros alt en start - hun spørger meget til ham)

N&J skriver:

Jeg tænker at det er bedre at han tros alt ikke fravælger hende helt - altså at hun ikke føler det end at han slet ikke ser hende, hvis det overhovedet bliver aktuelt, og idet hun ikke har været vant til noget som helst fra hans side af, så er der ikke noget der er normalt, jeg ved ikke om han er i stand til at kunne opretholde et samværd hver anden weekend fx, og vil heller have en aftale han kan holde og så optrappe den hvis han kan holde den aftale hver gang, tror måske heller ikke vi ender med at bo i nærheden af hinanden når den tid kommer, faktisk tror jeg vi ender med at bo i hver sin ende af landet (lige nu bor vi begge i kbh, men kommer begge fra jylland), så på et mere praktisk niveau, så er det nok ikke så realistisk med hver anden weekend 

(skal måske lige siges at han har fravalgt alt fra starten, men for nyligt (vores datter er 2 år) har været forbi til en snak uden noget konkret resultat, men tros alt en start - hun spørger meget til ham)

Jaa hvis han også selv spørger ind til det, så er det jo også fint... Og på den måde er lidt bedre end ingenting.. Men min situation er jo også helt anderledes end det... Også derfor jeg er hårdere på den måde...

Mettefpigen skriver:

Jaa lig præcis.. Men altså personligt så synes jeg at en dag hver 3 måned eller hver halve år er for lidt... Så meget fritid behøver man jo heller ikk... Eller kan ikk rigtig finde nogen grund til at det skal være så lidt man skal se sit barn...

Altså forstå mig ret, hvis han slet ikke ser hende, så vil hun unægtelig føle han har valgt hende fra, hvis han ser hende (også selvom det er begrænset), så vil hun sandsynligvis ikke føle at han har fravalgt hende, (det er i hvert fald sådan mine nevøer har det med min fætter, som ser sine børn meget meget lidt fordi han bor i udlandet)

Mettefpigen skriver:

Jaa hvis han også selv spørger ind til det, så er det jo også fint... Og på den måde er lidt bedre end ingenting.. Men min situation er jo også helt anderledes end det... Også derfor jeg er hårdere på den måde...

Det forstår jeg også godt, og er også 100% af den mening at hvis barnet svigtet (i form af fx aftaler der ikke holdes osv.) så er det bedre slet ikke at have kontakt, men der er skaden jo desværre allerede sket, men derfor skal man jo ikke fastholde en situation hvor barnet skades kan man undgå det. 

N&J skriver:

Altså forstå mig ret, hvis han slet ikke ser hende, så vil hun unægtelig føle han har valgt hende fra, hvis han ser hende (også selvom det er begrænset), så vil hun sandsynligvis ikke føle at han har fravalgt hende, (det er i hvert fald sådan mine nevøer har det med min fætter, som ser sine børn meget meget lidt fordi han bor i udlandet)

Jaa der er der jo også en grund til at han ikk kan se børnene mere.. Hvilket også er meget ærgeligt.. Og hvis man bor langt fra hinanden er der jo også en grund til det... Men det er forskelligt fra familie til familie hvordan tingene kan komme til at hænge sammen, og også hvor gamle børnene er og hvad de har været vant til før...

Altså jeg startede jo ud med at min far skred da jeg var 2 og ikk så ham i flere år til at jeg så ham hver anden weekend til at jeg ikk så ham i flere år igen og så ham så igen hver anden weekend, og så ham ikk i 1 år... Også blev man teenager og tog tingene i egen hånd hvis man kan kalde det for det...

Mettefpigen skriver:

Jaa der er der jo også en grund til at han ikk kan se børnene mere.. Hvilket også er meget ærgeligt.. Og hvis man bor langt fra hinanden er der jo også en grund til det... Men det er forskelligt fra familie til familie hvordan tingene kan komme til at hænge sammen, og også hvor gamle børnene er og hvad de har været vant til før...

Altså jeg startede jo ud med at min far skred da jeg var 2 og ikk så ham i flere år til at jeg så ham hver anden weekend til at jeg ikk så ham i flere år igen og så ham så igen hver anden weekend, og så ham ikk i 1 år... Også blev man teenager og tog tingene i egen hånd hvis man kan kalde det for det...

Det er faktisk lige præcis det sernarie jeg har frygtet, at han var der, så ville smutte, og så dukke op igen, og det er bare ikke i orden. Jeg ved godt at alle gør det bedste de nu kan med det de nu engang har formåen til i livet, men når det gælder børn så syntes jeg ikke der skal være nogle prøveperioder - altså enten så tager man sit ansvar alvorligt og er der (uanset hvor lidt eller hvor meget) for sit barn eller også må man holde sig væk