Hvor tit luftes I...???

jeg har nok været ude tre gange efter jeg har fået jamie og han er 4 nu.. jeg får mega dårlig samvittighed og snakker ikk om andet end min dreng og det er ikk lige det mine veninder gider tale om da de ikk har børn men som tiden er gået snakker jeg ikk med nogle af mine veninder ret meget mere.. vi deler vel bare ikk interrasser mere?? så jeg svarede går aldrig ud men savner det.. ville nok bare ønske det var andre med børn, så ville skyldføelsen nok ikk være så stor mette

Hej alle
Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste jeres indlæg...
Naturligvis elsker vi alle vores unger og de er det vigtigste i vores liv. Men det er vel også vigtigt, at man føler sig som andet end mor. Jeg har i hvert fald brug for at føle mig som Anne, kæreste, veninde, datter, søster etc. Hvis jeg kun var mor ville min verden blive meget lille, føler jeg.
Den energi jeg får af at være sammen med andre mennesker og specielt mine gode dejlige veninder, tager jeg jo med hjem og øser ud af til min søn og kæreste.
Jeg er sammen med mine veninder sådan på skift et par gange om ugen. Enten går vi på café, i byen eller er hos hinanden. Men mit behov for at se mine veninder hænger ikke nødvendigvis sammen med, at jeg skal stå på den lokale bar til klokken lort om morgenen med ømme tæer og rander under øjnene. Faktsik er det ikke den form for samvær jeg får mest glæde ud af. Tværtimod elsker jeg, når vi har tid til at fordybe os i hinandens liv et par timer, og vi får vendt verden

Til de af jer, der ikke er sammen med jeres veninder eller prioriterer dem, så synes jeg I skal prøve at overveje at komme i gang med det. Det behøver ikke være kompliceret eller være til kl 5 om morgenen. Det giver rigtig god energi at hygge med en veninde en alm. tirsdag aften, når ungerne er lagt i seng og manden er parkeret i kælderen

KH
Anne

Anne skriver:

Hej alle
Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste jeres indlæg...
Naturligvis elsker vi alle vores unger og de er det vigtigste i vores liv. Men det er vel også vigtigt, at man føler sig som andet end mor. Jeg har i hvert fald brug for at føle mig som Anne, kæreste, veninde, datter, søster etc. Hvis jeg kun var mor ville min verden blive meget lille, føler jeg.
Den energi jeg får af at være sammen med andre mennesker og specielt mine gode dejlige veninder, tager jeg jo med hjem og øser ud af til min søn og kæreste.
Jeg er sammen med mine veninder sådan på skift et par gange om ugen. Enten går vi på café, i byen eller er hos hinanden. Men mit behov for at se mine veninder hænger ikke nødvendigvis sammen med, at jeg skal stå på den lokale bar til klokken lort om morgenen med ømme tæer og rander under øjnene. Faktsik er det ikke den form for samvær jeg får mest glæde ud af. Tværtimod elsker jeg, når vi har tid til at fordybe os i hinandens liv et par timer, og vi får vendt verden

Til de af jer, der ikke er sammen med jeres veninder eller prioriterer dem, så synes jeg I skal prøve at overveje at komme i gang med det. Det behøver ikke være kompliceret eller være til kl 5 om morgenen. Det giver rigtig god energi at hygge med en veninde en alm. tirsdag aften, når ungerne er lagt i seng og manden er parkeret i kælderen

KH
Anne

Synes også man i dådanne emner passer på man ikke gør sig til dommer overfor andres måder at vælge at leve på Vi er alle ret fint følende her, fordi der ikke skal meget til inden vi støder mod hinandens moderfølelse, og der er for mig heller INTET sted der er mere såbar Nå man jeg er også en af de kvinder der ikke vælger at have noget socialt med veninder, det er der såmænd mange grunde til, min aller bedste og dybeste veninde bor 100 km herfra (har kendt hinanden i 20 år nu), men vi telefonerer efter behov. Jeg har bare ikke muligheden for at kunne blive luftet lidt, da min mand ikke kan unde mig det, og så har jeg det i 7 sidst også sådan, at det så sjældent at jeg ønsker tid uden børnene, elsker deres forskellige aldre.
Knus Majbritt

Anne skriver:

Hej alle
Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste jeres indlæg...
Naturligvis elsker vi alle vores unger og de er det vigtigste i vores liv. Men det er vel også vigtigt, at man føler sig som andet end mor. Jeg har i hvert fald brug for at føle mig som Anne, kæreste, veninde, datter, søster etc. Hvis jeg kun var mor ville min verden blive meget lille, føler jeg.
Den energi jeg får af at være sammen med andre mennesker og specielt mine gode dejlige veninder, tager jeg jo med hjem og øser ud af til min søn og kæreste.
Jeg er sammen med mine veninder sådan på skift et par gange om ugen. Enten går vi på café, i byen eller er hos hinanden. Men mit behov for at se mine veninder hænger ikke nødvendigvis sammen med, at jeg skal stå på den lokale bar til klokken lort om morgenen med ømme tæer og rander under øjnene. Faktsik er det ikke den form for samvær jeg får mest glæde ud af. Tværtimod elsker jeg, når vi har tid til at fordybe os i hinandens liv et par timer, og vi får vendt verden

Til de af jer, der ikke er sammen med jeres veninder eller prioriterer dem, så synes jeg I skal prøve at overveje at komme i gang med det. Det behøver ikke være kompliceret eller være til kl 5 om morgenen. Det giver rigtig god energi at hygge med en veninde en alm. tirsdag aften, når ungerne er lagt i seng og manden er parkeret i kælderen

KH
Anne

Er så enig....og jeg "forlader" med god samvittighed mine børn for at hygge mig en hel lang aften og jeg savner dem ikke to sekunder.....de har det godt der hvor de er og jeg er andet end mor, studerende og x-kone...nemlig bare Eva..
Så helt enig, Anne...

Hej alle
Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste jeres indlæg...
Naturligvis elsker vi alle vores unger og de er det vigtigste i vores liv. Men det er vel også vigtigt, at man føler sig som andet end mor. Jeg har i hvert fald brug for at føle mig som Anne, kæreste, veninde, datter, søster etc. Hvis jeg kun var mor ville min verden blive meget lille, føler jeg.
Den energi jeg får af at være sammen med andre mennesker og specielt mine gode dejlige veninder, tager jeg jo med hjem og øser ud af til min søn og kæreste.
Jeg er sammen med mine veninder sådan på skift et par gange om ugen. Enten går vi på café, i byen eller er hos hinanden. Men mit behov for at se mine veninder hænger ikke nødvendigvis sammen med, at jeg skal stå på den lokale bar til klokken lort om morgenen med ømme tæer og rander under øjnene. Faktsik er det ikke den form for samvær jeg får mest glæde ud af. Tværtimod elsker jeg, når vi har tid til at fordybe os i hinandens liv et par timer, og vi får vendt verden

Til de af jer, der ikke er sammen med jeres veninder eller prioriterer dem, så synes jeg I skal prøve at overveje at komme i gang med det. Det behøver ikke være kompliceret eller være til kl 5 om morgenen. Det giver rigtig god energi at hygge med en veninde en alm. tirsdag aften, når ungerne er lagt i seng og manden er parkeret i kælderen

KH
Anne

Fuldstændigt enig! 100%...

KH Astrid

Jeg er 100% enig med dig Anne- (Kan ikke finde ud af at kopiere indlæg, sorry)
Du beskriver netop mine følelser. Der er overhovedet ingen tvivl om hvad det vigtigste i mit liv er nemlig min søn og min mand, men der er også andet. Jeg er andet end mor og kone. Jeg er Line, som elsker veninde aftener med en hyggelig middag, tur på café eller en "ost og rødvins aften"....

I øvrigt er min mand og jeg også ude sammen uden vores søn. Han passes så hos farmor og farfar eller mormor og morfor, og han ELSKER det...
Vi har brug for en aften af til bare os, Line og Jesper mand/kone, elskende, fortrolige...
På lørdag skal vi fejre vores bryllupsdag alene. Vi laver en lækker 4-5 retters menu og drikker dejlig vin og champagne, og hygger om hinanden og har 100% fokus på os, skønt.

SØS skriver:

Jeg er 100% enig med dig Anne- (Kan ikke finde ud af at kopiere indlæg, sorry)
Du beskriver netop mine følelser. Der er overhovedet ingen tvivl om hvad det vigtigste i mit liv er nemlig min søn og min mand, men der er også andet. Jeg er andet end mor og kone. Jeg er Line, som elsker veninde aftener med en hyggelig middag, tur på café eller en "ost og rødvins aften"....

I øvrigt er min mand og jeg også ude sammen uden vores søn. Han passes så hos farmor og farfar eller mormor og morfor, og han ELSKER det...
Vi har brug for en aften af til bare os, Line og Jesper mand/kone, elskende, fortrolige...
På lørdag skal vi fejre vores bryllupsdag alene. Vi laver en lækker 4-5 retters menu og drikker dejlig vin og champagne, og hygger om hinanden og har 100% fokus på os, skønt.

Hvor lyder det bare dejlig SØS, at I skal hygge lørdag Uhm så kan man også bedre hverdagens strabasser, når man er tanket godt op af kærlighed og opmærksomhed... Så kan man lidt bedre klare et par dage med hverdage

wamse skriver:



Synes også man i dådanne emner passer på man ikke gør sig til dommer overfor andres måder at vælge at leve på Vi er alle ret fint følende her, fordi der ikke skal meget til inden vi støder mod hinandens moderfølelse, og der er for mig heller INTET sted der er mere såbar Nå man jeg er også en af de kvinder der ikke vælger at have noget socialt med veninder, det er der såmænd mange grunde til, min aller bedste og dybeste veninde bor 100 km herfra (har kendt hinanden i 20 år nu), men vi telefonerer efter behov. Jeg har bare ikke muligheden for at kunne blive luftet lidt, da min mand ikke kan unde mig det, og så har jeg det i 7 sidst også sådan, at det så sjældent at jeg ønsker tid uden børnene, elsker deres forskellige aldre.
Knus Majbritt

Hej Wamse
Jeg mener også at en god telefonsamtale med en god fortrolig veninde kan gøre mig. Jeg føler mig i hvert fald lettere bagefter.
Jeg undrer mig lidt over, at du skriver, at din mand ikke kan unde dig, at du får tid til dig selv?
Der er heller ikke noget, der kan ramme mig hårdere end på moderfølelsen, men samtidig vil ejg også sige, at mine tanker om mig selv som mor faktisk er bedre, når jeg får tid til at være sammen med andre mennesker en min søn. Når jeg har talt om andet end bogstaver, junior matador og diskuteret morgenmad, så er jeg lidt mere klar til at have overskuddet til at være mor.

KH
Anne

Miamaja skriver:



Har det paa samme maade

dejligt at det er ikke kun mig som har det på den måde

Anne skriver:



Hej Wamse
Jeg mener også at en god telefonsamtale med en god fortrolig veninde kan gøre mig. Jeg føler mig i hvert fald lettere bagefter.
Jeg undrer mig lidt over, at du skriver, at din mand ikke kan unde dig, at du får tid til dig selv?
Der er heller ikke noget, der kan ramme mig hårdere end på moderfølelsen, men samtidig vil ejg også sige, at mine tanker om mig selv som mor faktisk er bedre, når jeg får tid til at være sammen med andre mennesker en min søn. Når jeg har talt om andet end bogstaver, junior matador og diskuteret morgenmad, så er jeg lidt mere klar til at have overskuddet til at være mor.

KH
Anne

Hej igen
Jamen jeg er desværre gift med en mand der først for nyligt har fået konstateret damp, og hans største symptom er et overjeg der siger spar 2, han er meget fokuseret på sine behov, ønsker og lyster, men har desværre meget lidt tilovers for andres.
Med hensyn til at komme ud og snakke med andre, så har jeg en arbejdsuge på 40 t. hvor vi er rigtig mange ansatte, og der får vi alle snakket en del Synes faktisk at mine behov bliver godt dækket der, jeg har flere gode venner jeg enten sms´er med eller ringer med, men i min hverdag er der bare slet ikke plads til at tage nogle steder hen.
Kh Majbritt