Lou87 skriver:
Hej De Damer..
Ja så er vi kommet til den dag hvor lillefisen skal starte i dagpleje.
På en måde er man jo skide stolt over hvor stor hun er når hun sådan kravler rundt nu og rigtig følger sin udvikling osv..
Men på den anden side, så når denne dag rammer, så føler man pludselig det hele er gået allllllllllllt for stærkt 


Jeg har knapt en måned og køre hende ind i, så jeg tror måske nok jeg nok skal klare denne her måned.. Men når først jeg startet job op, ja så er jeg sku ikk så sikker på hvordan det skal gå.. 
Jeg er desværre et fjols og har valgt mig butiksuddannelsen, og et endnu større fjols fordi jeg har endt med og arbejde i center !!
Så jeg står i den situation jeg arbejder to gange om ugen fra 10-20, dvs jeg når nok ikk engang og se min datter inden sengetid, og det er sku nok det der slider mine tanker til døde 
(jeg kan pt ikke af personlige årsager skifte tøj.. og har ej heller råd til og læse om tror jeg)
Er der nogen derude der står eller har stået i samme situation som mig job mæssigt som enten kan hjælpe eller berolige mig, og sige det nok skal gå
????
Tak fordi du læste med
- og nu vil jeg så begi mig i dagpleje.... for første gang... suk 
Jeg kan tydeligt huske første dag
Jeg fik lov at være der med Stella en times tid den første dag, dagen efter var hun der selv i et par timer, og dagen efter igen var hun der til middag, hvor jeg hentede hende, og hun sov lur derhjemme. Torsdag sov hun der, og jeg hentede hende kl. 14.00 - det gik bare så fint og så let 
Tudede ellers et par dage før, og tænkte jeg kommer aldrig til at kunne undvære hende, så jeg havde planlagt at støvsuge, vaske op og lign. i huset, mens Stella var i dagpleje, for at få tiden til at gå.... Alligevel sad jeg de første par dage bare og kiggede med fjernsynet i baggrunden.
Men det er slet ikke så galt og man mærker hurtigt om det klikker mellem barnet og dagplejer, og dig og dagplejer 
Pøj pøj! 
Anmeld