Skuffet over kønnet

jeg ville så gerne have en lille pige, og var sikker på at hvis det viste sig at det blev en dreng, ville jeg være helt ude af mig selv..
men da jeg så bebs på skermen var jeg så ligeglad bare den var sund og rask, nu er jeg virkelig lykkelig over at have fået min søn

B&J skriver:

Jeg kunne ikke blive skuffet da jeg ikke viste hvad jeg fik før han lå i mine arme...

men undskyld syntes det er forkert af blive skuffet ønsker man sig ikke bare et sundt og rask barn? måske er det mig der ikke forstår det...

 

 præcis hvad jeg tænker!

jeg ønskede heller ikke et bestemt køn, specielt ikke efter at have mistet et ønskebarn 14+0.. min eneste tanke har været "bare baby er sund og rask"

dømmer ikke folk som håber på et bestemt køn, men forstår det bare ikke!

Mira0911 skriver:

Til scanningen begyndte jeg at hyle og sagde det var ikke det jeg ønskede... 

Bagefter når jeg havde vænnet mig til tanken, var jeg faktisk ret glad... 

Sinore skriver:

 præcis hvad jeg tænker!

jeg ønskede heller ikke et bestemt køn, specielt ikke efter at have mistet et ønskebarn 14+0.. min eneste tanke har været "bare baby er sund og rask"

dømmer ikke folk som håber på et bestemt køn, men forstår det bare ikke!

Nemlig jeg dømmer heller ikke men jeg forstår det heller ikke men sådan skal det nu nok være

Ditte_Marie skriver:

Det er præcis sådan en situation jeg er bange for

Men godt at du vænnede dig til tanken, og tillykke med nr. 2

Jeps... Tusind tak skal du have... 

Jeg har, med vilje, ikke sat næsen op efter et bestemt køn. Jeg ved jo det er helt ude af mine hænder hvad jeg får og jeg var bange for at jeg ville få dårlig samvittighed over for mit barn hvis jeg det ikke havde det køn jeg "gerne ville have".

Så mit fokus har, fra starten, 100% været på at barnet er sundt og rask og kønnet ved vi ikke før den dag den lille beslutter sig for at komme ud til os.

Jeg syntes ikke at du skal "skamme" dig over det, jeg forstår dig udmærket .. 

Jeg venter en pige og det var mit STØRSTE ønske ! 

Jeg ville have elsket min dreng, men ønskede mig inderligt en pige, og er super lykkelig for at jeg får det. 

- Hvilke køn ønsker du ? hvornår skal du til kønsscanning ? 

Rosa skriver:

Jeg tror det er forskelligt fra person til person hvad man føler sig "bedst rustet" til - drenge eller piger. Nogle er opvokset med brødre og føler sig derfor tryggest ved små drenge, eller nogle ønsker sig en pige for at have mest muligt til fælles med barnet. Det er absolut hverken underligt eller tarveligt. Men jeg lover dig at når først man har baby i armene så spiller det ingen verdens rolle alligevel - det kan man bare ikke vide før man er der selv. 

Jeg fik jo afvide meget tidligt at vi skulle have en lille pige. Vi vænnede os til tanken, og fandt et navn, købte små kjoler m.m. og så til MD-scanningen lå der en lille dreng derinde. Selvom jeg hverken ønskede mig det ene eller det andet fremfor noget, så blev jeg alligevel paf over at skulle "tænke om", og det tog noglle uger at sluge at den datter jeg troede jeg skulle have, og havde drømt om i månedsvis ikke fandtes, og nu lå der en lille dreng som jeg i stedet skulle forholde mig til... Men jeg lover at da han først lå i mine arme så var han bare MIN lille dreng!!!

Min pointe er at man ønsker sig et bestemt køn fordi det gør en en smule tryggere ved moderrollen og det er OK at man bliver lidtskræmt ved tanken om det andet - men når baby er ude så er det DIN søn eller datterog intet andet betyder noget. 

Mvh

Rosa

Var til MD scanning i går. Jeg må nok indrømme at jeg havde håbet på en pige. Tror det handler om identifikationsfaktoren - jeg er selv kvinde, ved hvordan de forskellige kønsrelaterede problemer skal tackles o.s.v. Jeg er lidt mere på bar bund når det kommer til drenge ;-)

MEN - jeg havde mega meget optur efter scanningen. Det var bare så fedt at få sat lidt personlighed på den dér derinde. Og nu glæder jeg mig til at få en dreng, selvom det er lidt skræmmende også... Men hvad fanden, jeg skal jo nok lære det hen af vejen ;-)

Jeg synes da det er ok at blive skuffet, for det kan man jo ikke altid selv styre...så længe man aldrig nogensinde lader det gå ud over barnet, og siger "Jeg ville ønske du havde været en pige" til sin søn eller lignende.

Det er jo aldrig barnets skyld

Men at blive lidt skuffet i øjeblikket hvis man ønsker et bestemt køn, er vel ikke så slemt - man kommer jo over det

Jeg kan heldigvis 110% sige at det slet ingen betydning har for mig - det ene øjeblik kunne det være fedt med en dreng og det andet øjeblik en pige