Gamle versus yngre mødre...

min mor fik sin første datter som 19 årig, mig 2 mdr inden hun blev 21, min bror da hun blev 23 og den yngste som 28 årig.. hun synes dog at hun havde en bedre ro på sig som ung mor end da hun fik den yngste. hun fortalte at hun blev helt panisk hvis han var ved at falde, ingen andre end hende måtte gå tur med barnevognen, ja, hun var generelt totalt overbeskyttende med den yngste jeg tror i bund og grund at det også handler om, HVOR indstillet man er til at blive mor, og HVAD det vil sige at blive forældre.. jeg blev 25 halv anden måned efter jeg fik min søn, og jeg får da hele tiden ros om at jeg har en god ro omkring mig og at jeg har ro til at have en hverdag som hænger sammen... min søster bliver 27 i juli og hun har her i maj født en dejlig datter og hun er derimod helt panisk over sin nye rolle, og hun har svært ved at finde ro... men jeg har da oplevet faktisk mange forældre der er lidt triste over at have ventet til de var i 30erne for at få børn, fordi de siger at overskuddet er ikke det samme... men tja, synes da det er en god debat du har sat op, og det er dejligt at læse de forskellige svar

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Min mor var 28 da hun fik mig og jeg var det første barn. Jeg føler i dag min mor er lidt "gammel", og så sidder frygten i mig at hun ikke når at oplever jeg får børn. Jeg er i dag 25 og hun er 53, så hun er jo ikke gammel. Men hun siger i dag hun er glad for at hun ventede med at få mig til den alder fordi hun fik hele hendes ungdom og fik oplevet en masse.

Hvor imod jeg synes jeg er gammel og jeg har endnu ikke fået nogen børn. og føler tiden render fra mig..

Mathias Villads skriver:

Min mor døde som 38 og min far har sclerose...

 

Min mor var 24 da hun fik mig - og 30 da hun fik min lillebror (vi er kun os to )

Jeg var 22 år da jeg fik David (eller det blev jeg 6 dage efter) og 26 år da Adam kom til verdenen. Jeg regner ikke med at skulle have flere.

Jeg har været glad for den alder min mor har haft - det var helt tilpas, synes jeg Og har det på samme måde ifht mine drenge... Start-midt tyverne er perfekt!

Jeg har ALTID sagt jeg ikke ville have børn efter jeg blev 30 år... Det er for "gammelt" for mig. Hvad andre gør må de selv om!

foto på lærred skriver:

Tak skal du have... mangler jo ligesom disse unge bedsteforældre til mine børn....

SussieThyssen skriver:

Ja jeg var jo purung, da jeg skulle have den første..18 år, som så ikke blev til noget, men jeg fik da Charlotte da jeg var 22, Rebecka da jeg var 31 og Nickolai da jeg var 38, og jeg må indrømme at hver alder har deres fordel.
Når man er helt ung i tyverne, så har man et andet energiniveau..man har så travlt med at leve livet for sig selv og ikke så meget for barnet..senere er der mere ro over en og man lever og oplever tingene mere gennem børnene og mindre gennem sig selv.
Så hver alder har deres charme tror jeg.
Min far var 38 da jeg kom til som hans første og eneste, min mor 23 og jeg har aldrig mærket, at min far var så meget ældre.
Han var verdens bedste far, der bare altid havde tiden til mig når han havde fri, og jeg havde et enestående nært og trygt forhold til ham gennem alle de år jeg havde ham.
Jeg har aldrig tænkt på ham som gammel eller ung, for det har jeg altid syntes var noget bavl mht det med alder og at være forældre.
Er man ung af sind, kan man klare langt mere..det er først når kroppen begynder at sige fra, at man skal begynde at tænke sig lidt om, hvorvidt det nu også er smart at få flere børn.

I min slægt er det ret normalt at få mange børn og få dem til højt op i årene, så det spekulerer jeg ikke synderligt over.
Det er evnen til at være en god forældre det handler om.

Kærligst
Sussie

smuk sagt...