Gamle versus yngre mødre...

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Jeg er vokset op med en fantastisk  MOR. Hun var 21 da hun fik mig. Jeg har aldrig manglet noget, hverken mad, tøj, lommepenge, eller KÆRLIGHED!

Jeg kunne ikke have ønsker mig en bedre opvækst.

Jeg var 23 da jeg fødte. Og jeg havde tænkt meget praktisk op til min graviditet. Havde vi penge nok, boede vi et ordentlig sted. Havde vi en bil, der var stor nok, nåede vi at blive færdige med vores uddannelser og sådan noget. Det var det jeg så som vigtigst da jeg blev gravid, da jeg alle dage har vidst jeg jeg ville falde MEGET nemt ind i morrollen.

Årh jeg har jo prøvet begge dele .. Fik barn som 20 årig , 22 årig og 36 årig ,,,   Alle aldre sin fordel ...

Vil nu nok sige at blive mor som 36 årig har været en meget mere stille og roligt . Kan godt mærke jeg hviler meget mere i mig selv .

Jeg har nydt det mere , været mere i harmoni med mig selv, min mand og barnet . Der har været en anden ro på økonomisk end der var da jeg fik de 2 store .

Overskuddet var større da jeg var 20 kan jeg mærke , det har været hårdt at være oppe om natten denne gang

Min mor fik sit første barn som 23 årig og det sidste barn som 31 årig. Hun har fået 4 børn i alt. Jeg har hverken set min mor som en ung eller gammel mor....mere sådan midt imellem.

Jeg selv var 23 år, da jeg fik Mark, og hvis jeg får en mere, vil jeg mindst være 35 år...så det er noget af et spring.

Jeg føler selv, at jeg havde oplevet det jeg ville, da jeg fik min søn....så jeg føler ikke jeg er gået glip af noget. Men det afhænger jo også lidt af sine valg. Nogen planlægger jo børn tidligt, mens andre først føler sig parat til det i en senere alder. det handler jo også lidt om, hvad man vil med sit liv.

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Jeg har selv en gammel mor. Min mor er idag 71 år, og hun fødte min søster og jeg da hun var 39 år.

Jeg selv blev mor da jeg var 30 år.

Jeg følte mig ikke klar til at få børn før, og det har noget at gøre med at jeg ikke følte jeg var moden nok til det. Jeg blev gravid første gang som 26 årig, og havde da været sammen med min nuværende mand i et år. Vi valgte at jeg fik en abort, da vi slet ikke var klar til et barn følelsesmæssigt. Vi havde stadig behov for tosomheden, så den beholdte vi så nogle år endnu. Og jeg er så glad for den beslutning idag. Idag føler jeg at jeg hviler mere i mig selv, og jeg har mere overskud til et barn idag, end jeg havde haft for 5 år siden.

Hmm spændende emne

Jeg er selv datter af en mor der fik mig sent, som 37 årig..altså næsten to år yngre end jeg var da jeg fik Runa.

Jeg synes det er fantastisk så meget min datter har beriget mit liv og jeg er lykkelig for livet sammen med hende, selvom de har sine udfordringer at opfostre et barn alene. Jeg har gearet helt ned og ja, mit liv handler nok meget om mit barn, så kommer alt muligt andet i anden række.

Dog vil jeg sige, at rent fysisk - selvom jeg er i god fysisk form - kan det være hårdt at få et barn så sent i livet som jeg har gjort det. Jeg er p.t. sygemeldt med stress pga bl.a. et massivt søvnunderskud og det har slået mig meget ud, kan jeg mærke.

Desuden er jeg utroligt ked af, at mine forældre og Runa slet ikke når at få det bedsteforældre/barnebarn forhold jeg havde håbet, grundet mine forældres høje alder.

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Uha, jeg fik min første som 21 årig. Og jeg ville overhovedet ikke bytte eller lave det om. Jeg er SÅ glad for at jeg er ung med mine unger og at jeg i den anden ende, kan nyde mine år, så er jeg ikke alt for "gammel".

Jeg har sagt at det sidste barn, vil jeg gerne have inden jeg bliver 30 år.

Min mor var 34 år da hun fik mig, og hun syntes selv hun var ved at være for gammel. Hun havde slet ikke det samme overskud til mig, som hun havde til de 2 andre.

Når min unger er omkring 18 år, så er jeg stadig i en super alder, havde jeg været 31 år istedet ville jeg være næsten 50 år og så kan jeg resikere at blive en meget gammel mormor/farmor, det ville jeg heller ikke syntes var mega fedt.

Syntes jeg har masser af overskud og ro nu og ville aldrig gøre det om, eller ønske jeg havde været ældre end jeg er
*Camilla 21+5

Jeg blev mor første gang som 19 årig, og igen da jeg var 26 og 28 år gammel.

På rigtig mange måder var det nemmere at blive mor som 19 årig. Dels fordi jeg var alene og dermed ikke havde alle "parforholds og involver faderen" problemstillinger, og dels fordi jeg i større grad evnende at kigge på mit barn og på vores situation og gøre det der virkede bedst.

Da jeg blev mor til de to små, var jeg anderledes optaget af at "gøre det rigtigt", og det irriterer mig stadig lidt at jeg ikke længere evner at ignorere hvad resten af verden mener. Eksempelvis betyder det meget mere for mig nu at mine børn ammes længe, end det gjorde ved barn nummer 1. Da jeg blev mor første gang ammede jeg indtil det ikke fungerede mere og så stoppede jeg - uden at have følelser i klemme.

Når det er sagt, så synes jeg faktisk det er federe at blive mor i slut tyverne end som teenager. Mit liv er anderledes velstruktureret nu. Min økonomi er langt mere bæredygtig, og mit netværk er langt mere gearet til at jeg er mor.

Hmm, hvornår er man "gammel" mor? 

Jeg venter jo min første, og jeg er 26 år gammel - tænker at jeg vel ligger midt mellem ung og gammel mor?

Jeg troede slet ikke jeg skulle have børn for bare 2 år siden, da jeg var rædselsslagen for at lave de samme fejl som min egen mor - og det ville jeg ikke byde det lille væsen. Og så manglede jeg selvfølgelig den perfekte far til baby, men det var en mindre detalje.

Da jeg mødte manden i mit liv som ønskede børn(men ønskede mig mere - så blev aldrig presset), blev jeg udfordret på mange (dejlige) områder, bla omkring det at få børn. Og jeg havde jo drømmen om en lille kernefamilie, den var bare pakket godt og grundigt væk da jeg ingen selvtillid havde omkring hvorvidt jeg kunne klare ansvaret for et barn...

Andre overvejelser der har været inde over tidligere når Xér har bragt børneemnet på banen, har været uddannelse og økonomi. Det har altid været vigtigt for mig at få på plads, da det skaber ro og tryghed i mit liv. At skabe en dejlig omgangskreds har også været vigtig, så jeg ved at der altid er nogen til at støtte op om mig (og mit barn)når jeg bliver usikker.

Jeg synes at jeg har alle de ting jeg ønsker i mit liv nu, og kan tilbyde mit barn en ordentlig tilværelse og en dejlig familie/omgangskreds. Jeg er begyndt at tro på at jeg kan klare moderrollen, jeg kommer til at lave fejl ja, men har lært at acceptere at jeg ikke er perfekt. Det kunne jeg ikke tidligere.

De vilde byture har jeg prøvet, og er ikke en faktor i mit liv mere. Jeg ved at jeg har friheden til at slå mig løs da jeg har en skøn og tolerant mand, men netop denne frihed tror jeg minimerer mit behov. Jeg har tidligere været bange for at blive begrænset af et barn, men har måttet refletere over hvor mange prioriteter jeg egentlig havde, som ville komme i konflikt med det at være forældre... Og kom til min store overraskelse frem til at der faktisk ikke rigtig var nogen...

Ved ikke helt om det har var svar på spørgsmålet - men om ikke andet var det dejligt at få skrevet 

 

Min egen mor var vist omkring de 27 da hun fik mig. Jeg har haft en fantastisk barndom. Personligt, ville jeg gerne have været omkring samme alder da jeg fik den første og måske 30 ved nr. to. Der gik dog lige lidt længere tid inden jeg fandt manden at få dem med.

Jeg har aldrig ønsket at få børn tidligt. Jeg havde en masse ønsker, både uddannelses- og karrieremæssigt som jeg ønskede at forfølge. Derudover ville jeg gerne rejse ud i verden og bo lidt forskellige steder og stadigvæk have "frihed" (dvs ikke være bundet, at et barn) Omkring de 25 var jeg så klar til at møde manden og starte familie. Der gik et par år mere.

Det eneste jeg nogle gange tænker på, er at mine egne forældre er ældre og måske ikke har helt den samme energi overfor mine børn, som havde det været for 10 år siden. Og det samme bliver jo nok så gældende for mine egne børnebørn, hvis man er så heldig at få sådan nogle.

Jeg havde en gang en bekendt der, da hun fik barn tideligt (som 21 årig) gik meget op i det med at så var hun stadigvæk ung når børnene blev store. Men så blev hun skilt og mødte en ny og de har så fået et par børn mere her midt i 30´erne. Så derfor har hun i princippet haft børn hele sin ungdom og og vil have børn lige så længe som os der først startede mange år senere. Så det med at få børn tideligt for stadigvæk at være ung senere tænker jeg lidt, jo kan nå at ændre sig meget hvis man får flere af slagsen. Synes bare, at man skal få sine unger når man slet ikke kan vente med at få børn

Jeg er i hvertfald helt ud tilfreds med den alder jeg havde da jeg stiftede familie på og ville hverken ønske jeg havde fået børn før eller senere end jeg gjorde.