Gamle versus yngre mødre...

Min mor var 18 da hun fik mig, og min far 20 åe gammel.... Jeg kunne ikke ønske mig beder forældre, og kan huske jeg syntes det var vild sejt da jeg gik i skole at mine forældre ikke var ældre. De havde meget mere energi og overskud til mig i forhold til hvad mine klassekammereters forældre havde fordi de var så meget ældre....

Jeg selv fik min første som 21årige, og venter nu som 25årige nr 3. Og jeg at være ung sammen med mine børn....

Om det er en fordel eller ulempe ved ens alder når man får børn ved jeg ikke, jeg tror der er fordele og ulemper ved begge dele......

Min mor var 27 da hun fik mig, men startede med at få børn som 20 årig. Synes ikke hun var gammel/ung men hun har altid opdraget mig med frie hænder (tilsvarende min alder) og jeg har aldrig følt at jeg måtte for meget/lidt i forhold til andre på min alder. Synes hun havde en god alder, men levede nok også godt af at have nogle ældre søskende til at bane vejen for mig

Min mor var 19 og min far 22 da de fik mig. Ikke planlagt og ikke særlig velovervejet.

Jeg har da aldrig manglet det allermest nødvendige, men der har bestemt ikke været til noget ekstra, og ord som budget, lån og løn giver mig ondt i maven.

Jeg måtte aldrig lige så meget eller det samme som de andre på min alder, for mine forældre ville ikke være dem der gav slip, når de nu var de unge. Ingen skulle kunne sige, hvad sagde jeg.

Alle dage har jeg selv sagt at mine unger skulle komme inden 25 ellers ville jeg ikke have nogen. Men nu er jeg 25 og den første kommer liige om lidt, og det kunne ikke være bedre! Jeg er meget mere klar nu end for fx 5 år siden. Økonomi, forhold og job er der styr på, og det giver meget mere ro i maven til at bare blive mor.

Min mor var 33 da hun fik min søster og 35 da hun fik mig. - Jeg synes hun var "gammel". Og mine børn når hverken at møde deres Morfarforældre eller mormorforældre.

Jeg er idag 21 år og vi starter på PB til efteråret. Jeg har altid vist jeg ville være ung mor. Jeg har synes det var træls der var så langt mellem min mor og jeg.

 

Åh ha jeh fik min ældste søn på 6 år da jeg var 16 og kigger jeg tilbage så kunne jeg ikke have brugt mit liv mere fornuftigt, også i forhold til nu! Kommer fra en rodet barndom med en masse svigt og hvor jeg blev misbrugt som barn(pillet ved)Jeg var på nippet til og få et rodet liv selv men mødte så min mand som 14 årig, som havde en fantastisk mor min sviger mor psykolog hihi visse fordele og da vi på pstav blev gravide på min 16 års fødselsdag beholdte vi ham jeg var bange og meget ung nervøs men vi havde go støtte men var så 23 da jeg fik vores lille mand , og kan godt sige at roen var sænket og jeg vsr 100% klar til det her liv med mand vov hund hus og børn men mine børn ændrede mig og min holdning til familie og sammenhold at det er sundt og utrolig dejligt at udvise kærlighed så jo tror helt bestemt der er for dele og ulemper ved forskellige aldre nu er jeg 24 venter den 3 og den sidste men er utrolig glad for og være ung jeg spiller selv normalvis udenfor graviditeten fodboldt og træner min søns fodboldt hold elsker og dele han interesser for uden det tumler vi rigtig meget her hjemme føler mig stadig ung og frejdy med mine børn og har en masse overskud

Og hov min mor var 30 da hun fik mig

jeg er meget priviligeret.

Min mor var 21 da hun fik mig. Jeg har en fantastisk mor.. Jeg føler ikke jeg har manglet noget. Har altid følt mig meget tryg i min barndom og har et godt forhold til hende. Kun min mor kan passe min datter som jeg føler hun skal passes, altså ud over manden selvfølgelig. (hmm måske jeg ligner min mor lidt meget så)

Men ja kan godt nikke genkendende til roen fra ældre forældre. jeg er selv 31 og fik Clara som 30 årig.

 

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Min mor blev gravid med min bror som 17 årig (18 da hun fødste ) og var 21 år da hun fødste mig. Sjovt nok så sad vi her i weekenden og snakkede om, at hun kunne ha været med i De Unge Mødre hvis det blev vist dengang Men jeg har nu aldrig mærket at min mor var ung da hun fik børn. Min far er 6 år ældre end min mor. De har formået at give min bror og jeg en stabil, tryg og kærlig opvægst. Men jeg må så også indrømme, at jeg altid har været glad for, at mine forældre fik os i så ung en alder. Jeg har nydt og nyder stadig at mine forældre er relative unge, nok også derfor jeg gerne selv ville have børn i en tidelig alder. Det fik jeg så ikke, men det var så narturen der var lidt i mod det. Jeg havde en veninde i skolen hvis forældre var gamle - altså de blev opfattet som MEGET gamle og hun var tydeligvis ret flov over det. Det synes jeg er mega synd. Min fars forældre var også meget gamle i forhold til ham og det ved jeg han også var meget ked af. Men tiden var jo også en anden dengang. Tror ikke man den dag i dag, bliver ligeså hurtig gammel som man gjorde dengang. Giver det menig eller er det bare noget volapyk jeg kommer med??

Jeg vil selv mene jeg havde og har en dejlig mor, som sørge for at hjælpe os på bedste vis, men som også har gjort det til sin store kunst at hun er min mor, ikke min veninde. Og dét har der helt sikkert været nogen som syntes var forkert. Hvad alder angår, ja så vil jeg da mene min mor ligger i den sene ende, hun var 30 da hun fik mig, men alligevel har hun da gjort det så godt hun nu kunne. 

Hvad mig selv angår, tjaa jeg regner med at være omkring 25 før jeg får den første, af den simple grund at økonomien og lysten til at få børn skal være 100 % til stede før det er et projekt for mig, og min kæreste.

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Som jeg har nævnt så mange gange før, er det jo forskelligt hvilket behov man har for at "leve lidt" inden man får børn. Og jeg mener ikke, at jeg mangler noget. Jeg ved godt du altid siger, at man bliver klogere med alderen, og at jeg nok ombestemmer mig når jeg bliver ældre, men selvom det er sådan for nogen betyder det ikke, at det er sådan for alle.

Min mor fik mig, da hun var 22 og min bror da hun var 26. Jeg ved, at hun aldrig har fortrudt og hun har haft meget gavn af at have os. Og det her betydet så ufattelig meget for mit forhold til min mor, at hun er ung. Jeg kan tydeligt se det, når jeg besøger/kender andre på min alder med "gamle" forældre. Det er et helt andet forhold. Et forhold som måske også er fint, men der er som regel noget mere "Behørig afstand".

I og med min mor er ung, har hun nemmere ved at relatere sig til "nutidens problemer", og jeg nyder at hun er "moderne". Det gør, at hun kan relatere til mine problemer, og at jeg kan snakke med hende om absolut alt. Og det har betydet virkelig meget for min opvækst - i den positive retning - at vores forhold har været sådan. Og jeg har klart kunne mærke, at det er aldersbetinget.

Jeg vil gerne give mine børn de samme ting, som hun har givet mig. Og at få børn i en ung alder betyder ikke, at man bare er fucked. Man kan stadig lave meget, opleve meget og opnå meget. Naturligvis bliver det sværere, men jeg mener bestemt, at det er dét værd. 

Hvis jeg for eksempel skulle vente med at få børn til jeg var ude i fast arbejde, ville jeg hurtig komme op i årene. Hvis jeg ikke fik barn nu, og færdiggjorde min uddannelse til normeret tid, ville jeg være færdig når jeg var en 26 år. Derefter kommer en masse kurser og efteruddannelse på omkring 5 år. Og først der er det tid til at komme ud i fast job, og så gammel vil jeg ikke være med mine børn