Gamle versus yngre mødre...

Aagaard skriver:

Men har den ro ikke lige så meget at gøre med at du har erfaringen fra de to andre, som med din alder da du fik den sidste?

Jo det  har jeg også tænkt   Jeg ved det faktisk ikke , men tror nu nok at jeg hviler mere i mig selv i dag end jeg gjorde dengang .

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Min mor var 19 da hun fik mig og jeg EEEELSKER at min mor er så ung ! Jeg vil også gerne selv være ung når jeg får børn !

Jeg har nydt at have en "ung" mor, eller jeg har vel egentlig ikke en ung mor (50 år) men nu har jeg også 2 brødre der er ældre end mig, så DERES (LOL! - altså den selv samme) er da ung

Min mor fik mine brødre da hun var hhv. 17 og 19 år, og altså mig da hun var noget ældre.

Hvad hun selv siger, var det ikke anderledes at være ung, og knap så ung mor, og jeg har nydt hun altid var fuld af påhit og sjove sager

Nu er jeg jo også en yngre mor, Fik Liam da jeg var 22 og lillebror som 23. Jeg synes jeg har masser af overskud og min mand og jeg har styr på alt hvad der nu bør være styr på.

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Min mor fik min bror da hun var 20 (lige blevet) og min far 19 jeg kom så til 4 år senere, de har da lavet nogle ting som jeg ikke ville gøre med mine unger da de havde små børn  jeg har fået mine sent, den første 6 måneder før jeg blev 30 og nummer 2 som 35årige ville gerne have haft dem lidt tidligere.

altså, jeg har altdi foretrukket at skulle være mor relativt ung, - var 23 og 24 med de to første. Men, som alle andre skriver, der er meget mere ro og overskud nu med nummer tre, hvor jeg er 29, end med de to første. Om det så bare er fordi det er barn nummer tre, er svært at sige.

Jeg er ikke færdig, jeg regner med en nummer 4 om 5 år, så er jeg omkring de 35, og så TROR jeg ikke vi skal have flere. Har altid ment det var slut ved den alder, men lad os nu se. Jeg har altid gerne villet have mange børn, 6 hvis det kunne lade sig gøre, så hvem ved...

Ja jeg var jo purung, da jeg skulle have den første..18 år, som så ikke blev til noget, men jeg fik da Charlotte da jeg var 22, Rebecka da jeg var 31 og Nickolai da jeg var 38, og jeg må indrømme at hver alder har deres fordel.
Når man er helt ung i tyverne, så har man et andet energiniveau..man har så travlt med at leve livet for sig selv og ikke så meget for barnet..senere er der mere ro over en og man lever og oplever tingene mere gennem børnene og mindre gennem sig selv.
Så hver alder har deres charme tror jeg.
Min far var 38 da jeg kom til som hans første og eneste, min mor 23 og jeg har aldrig mærket, at min far var så meget ældre.
Han var verdens bedste far, der bare altid havde tiden til mig når han havde fri, og jeg havde et enestående nært og trygt forhold til ham gennem alle de år jeg havde ham.
Jeg har aldrig tænkt på ham som gammel eller ung, for det har jeg altid syntes var noget bavl mht det med alder og at være forældre.
Er man ung af sind, kan man klare langt mere..det er først når kroppen begynder at sige fra, at man skal begynde at tænke sig lidt om, hvorvidt det nu også er smart at få flere børn.

I min slægt er det ret normalt at få mange børn og få dem til højt op i årene, så det spekulerer jeg ikke synderligt over.
Det er evnen til at være en god forældre det handler om.

Kærligst
Sussie

Jeg har meget bevidst valgt at få børn som gammel, altså 31 og 36..

Mine forældre var unge... min mor 20år og far 24 år... Men det garentere jo ikke, at de så er unge for deres børn og børnebørn... Min mor døde som 38 og min far har sclerose... 

Jeg var skam klar til børn allerede som 18 årige, men jeg valgte bevidst at vente... Jeg ville leve livet inden jeg fik børn, så jeg ikke følte jeg gik glip af en masse... og det har jeg så gjort... Synes alt er prøvet af og alle grænser er nået, som jeg ville... nogen vil man stadig, men jeg sidder ikke tilbage og tænker, at det og det går jeg glip af... Jeg har en masse ro, som jeg så tror er vigtig, da jeg så har været så uheldig at få præmatur børn, som kræver ro omkring sig... Jeg fik også nået uddannelse og finde mit drømme job...

Jeg har en veninde som fik barn som 22 årige og igen som 33 årige, og hun siger at der fordele og ulemper ved begge... og det vil jeg give hende ret i... Men hun ville jo ikke ønske det anderledes, for det er hendes børn og nogle dejlige af slagsen... 

Tror også det handler om indstilling til det at få børn.. synes nogle er meget klar til at få børn , når de er 20 og andre er bare ikke.... og igen sådan er det også med os ældre... Nogle ældre er bare ikke klar til opgive karrieren for børnene.. men vil begge dele og for nogen kan det ikke gå op i en højere enhed, mens det uden problemer kan for andre... igen indstillingen... 

Jeg fik de først som 24 årig og den sidste som 28 årig. Nu er jeg 31 år og jeg er simpelthen blevet for gammel nu. Orker ikke natteroderi mere, bleer og at alt skal planlægges ud fra babys behov. Jeg ville gerne have haft børnene endnu tidligere, men sådan ville naturen det ikke.

Jeg glæder mig over at når mine børn bliver voksne, så er jeg stadig "ung". Jeg har så mange ting jeg gerne vil, men som der ikke er tid til eller mulighed for med børn. Så når de flyver fra reden, så får jeg nok min ungdom nr 2

Det er dejligt at vide, at der er gode chancer for at jeg når at få mange børnebørn og oldebørn.

Min farmor har idag tre børn, 8 børnebørn og 9 (snart 10) oldebørn, og vi bor allesammen i en radius af 10 km. Det må da være fantastisk at nå at få så stor en familie, det håber jeg i hvert fald at jeg får.

Spændende debat!

Jeg har altid ønsket at være ung mor. Lyder mærkeligt, men siden jeg var 15 har jeg ønsket at få børn. Jeg er helt sikkert påvirket af, at min mor lige var blevet 20, da hun fik mig. Jeg nyder det forhold vi har. Efterhånden er hun blevet meget mere end en mor for mig. Hun er blevet min bedste veninde. Jeg ringer til hende for at få råd og vejledning, men vi taler også sammen på lige fod. Hun kan også spørge mig til råds, og det sætter jeg pris på.

Jeg vil gerne være ung med mine børn. Jeg vil gerne have energi og orke at tumle dagen lang. Jeg behøver hverken hus, bil eller fast arbejde før jeg får børn.. Er endnu så ung - og naiv - at jeg er sikker på, at det nok skal gå. Også uden mange penge. Er selv vokset op med en enlig mor med to børn, og ingen uddannelse. Min mor blev dog uddannet da hun var 34.

Så jeg ved, at man kan uden alle de "krav" man har til sig selv, inden man får børn.

Har dog selv studenterhatten og mangler kun et år på pædagogseminariet - så er næsten ved at være færdig og "rigtig" voksen Og gad da også godt have mange penge og et hus!

Men jeg vil også gerne fylde 40 og være småbørne-fri

Eva. skriver:

jeg sad i lørdags og talte med et par veninder og min kusine om det at får børn som ung eller gammel...

Min veninde fik første barn som 24 årig og sidste som 32 årig..jeg fik første som 22 årig og sidste som 30 årig...min kusine adopterede som single en skøn unge da hun var 37 årig og min veninde på 35 år har endnu ikke mødt manden og overvejer at finde en donor...

Min kusine hun har så meget ro og nyder den lille gut på 3 år...men sagde at hun følte hun var liiiige gammel nok da hun fik ham, min veninde er også ked af hun endnu ikke har fået et barn eller to..og jeg sagde at jeg ville ønske jeg havde ventet til efter de 30 år, da jeg oplever de ældre mødre har en helt anden ro og tilgang til deres børn end de unge...

Men hvad tænker I...har I haft en ung eller ældre mor og hvad har det betyder, hvis det da har haft betydning...

Jeg synes selv det er vildt mærkeligt at have en søn der nu er 14 år når jeg nu ikke selv føler mig så gammel..min mor fik mig som 24 årig og det var vidst meget normalt dengang..

Har I tænkt over egen eller andres alder i forhold til det at få børn...og hvordan man er som mor i forhold til alder...

Og den her tråd er ikke en der handler om hvorvidt man er en dårlig eller god mor i forhold til alder...jeg går ud fra alle er gode mødre.. men det handler om de forskelligheder der er i forhold til at have levet lidt eller mere inden man bliver mor..

Jeg er 20 og er gravid.. jeg ville da helt sikkert helst have ventet til de planlagte 27 når jeg er færdig med uddannelsen.. men "skæbnen" ville vist noget andet med mig .. og kommer sikkert til at klare det sint alligevel, en af mine veninder var 15 da hun blev gravid.. og har to veninder der fødte som 16 årige, så hvis de har kunne klare det... så kan jeg også  

jeg havde en gammel mor.. og jeg ville ikke have ønsket de anderledes har altid haft en meget rolig, forstående, dejlig, og stærk mor.  nok også derfor jeg gerne ville have ventet lidt -.