Synes godt nok det er svært :(

Cris skriver:

Det har vi også gjord, bare at jeg aldrig har afbrugt amning pga det. Baby var en del af mig, som min bedste accesorie   Jeg gjord godt nok mange ting med kun en hånd, men når amning var i gang har jeg aldrig taget den lille væk. Det fortjæner han ikke. Han blev nød til at vente nogle gange, han blev nød til at være lidt alene nogle andre mange gange. Men når jeg så har taget ham og ammede ham, fik han lov til at bare være der og så har jeg brugt en hånd (og at amme i en slynge hjælper rigtigt meget) Men vi er forskellige i praksis. Jeg husker f.eks min veninde med også to små børn sagde, at når de begge to var kede af det, har hun konsekvent kun taget den store, for den lille forståede alligevel ikke noget og den store ville føle sig udenfor. Og det var jeg også meget uenig med hende, for man signalere til den store, at han er måske den vigtigste (og i dag, når han er 8 synes jeg, at han er lidt for meget til lille søster, det har altid været sådan, lidt for meget i min smag) Men det var hendes teknik og det hun troede, at det ville hjælpe. Så for mig er amning vigtigt og den lille fik lov til at amme så meget han ville. Og på et tidspunkt har den store vænnet sig til at se lillebror hængende der hele tiden

Hejsa... jeg har heldigvis heller ikke måtte "koble" Tristan fra og jeg prioriterer i den grad også amningen - men ak hvis min store slog og nev så snart jeg havde sat mig, så kunne jeg nu godt finde på at signalere, at jeg ikke nødvendigvis sad helt fast og at man derfor ikke bare kan tillade sig alt, fordi far ik er der til at "flytte" en Håber du forstår! 

Men ak, øvelse gør mester... nu kan jeg røre i sovsen mens jeg står og ammer og en slynge er SUPER

 

Rigtig hårdt og vi har været igennem samme tur her!

Du må for ALT I VERDEN da ikke lukke ham ude. Han reagere i afmagt fordi mor giver en anden hans opmærksomhed. Han skal vende sig til at det ikke er ham der er babyen og får alt hygge putte kontakten. Han reagere som han gør fordi han nettop føler sig lukket ude! Så jeg får helt ondt i maven når jeg læser forslag om at han skal isoleres i et andet rum eller bag tremmer. Det vil KUN gøre tingene være da han så først vil føle sig uønsket og nedsat til anden pladsen.

Jeg kan kun sige at det er altså ganske normalt, det er pisse hamrende hårdt men det går over. Du skal se på det som om hvis din mand fik en anden elsker hvordan ville du så have det? Sådan har det store barn det lige nu. Hans følelser er i oprør. Du skal selvfølgelig ikke lade ham slå dig/jer - det skal han meget klart have afvide at han ikke må, og så samtidig skal han have sin mor for sig selv på andre tidspunkter, og så skal han bare bekræftes i at han er elsket og ønsket!

Giv ham tid, han skal nok vende sig til tanken om at han må dele mor med andre han skal nok lærer det - som alle andre

Mange

 Jeg er meget enig. Det ville være helt det modsat af dét, som han har brug for, hvis han skal ekskluderes og udelukkes mere, end han allerede føler, at han er.

Det svarer til at blive holdt udenfor.
Og INGEN MENNESKER trives med at være udenfor!

Han er bare en nybagt storebror, som forsøger at finde sin rolle.
Og som lige skal lære, at være sikker på, at mor stadig er hans.....selvom han nu skal dele hende med sin lillebror.

Det er meget frustrerende og anstrengende, som forældre.
Men det er dét han kan, og det han kender, dér hvor han ér lige nu, at han reagerer som han gør.

Giv tid. Det skal nok blive bedre!
Selvfølgelig skal han irettesættes og vide at det ikke er OK, at han slår dig/jer eller sparker ud, osv. Grænserne skal sættes, og overholdes konsekvent!! .....Han skal bare ikke føle sig forkert eller mindre elsket, fordi han "gør oprør" - på den eneste måde han kan.

Jo større den lille bliver, des nemmere vil det blive! Så hav tålmodighed og stå ved! ......Så kommer der bare ANDRE problematikker senere hen, når den lille bliver større...hehe. Fx. at deles om legetøjet

Tusind tak for i tog jer tid til at skrive og komme med råd.

Ind til videre er dagen idag forløbet , forbløffende godt fristes jeg til at sige. Lillebror sov længe, så Liam og jeg havde en halv time til at morgen pusle og hygge med morgenmaden inden jeg måtte amme.

Liam nød det i stor stil, og ville sidde på skødet hele tiden, så det fik han da lov til.

Det store legetæppe er blevet lagt på gulvet og jeg har forsøgt at amme der, mens han legede, det fungerede så ikke for mig og lillebror, så på med jakke og støvler og så i haven, så kunne mig og lillebror sidde ved bordet mens Liam legede med Casie (vovsen) og sandkassen. (BINGO )

Nu tager han sig en lille skraber på værelset, og det benytter jeg lige til at snakke med lillebror og amme, så er jeg klar til når Liam vågner igen, så må vi gå en tur eller noget, og SÅ kommer far hjem!

Line&Liam&Lillebror skriver:

For søren hvor er jeg ved at være der hvor jeg føler jeg SLET slet S L E T ikke slår til

Liam har/er ellers været en super duper dreng, han har taget det så flot efter vi har fået lillebror, men her på det seneste har tingene taget en uheldig drejning.

Han er min lille bølle, men "bøllestregerne" er ved at være der hvor jeg ikke kan bære det mere.

Når jeg har drengene alene (oftest i weekender) så har jeg SÅ svært ved at styre ham, det er intet problem når vi leger eller er ude, men lige så snart jeg bliver nødt til at amme lillebror så forvandler han sig til en lille "djævel".

Han slår først mig (gerne ansigt) op til flere gange hver gang han har chancen, mens han griner højlydt, hvis jeg så får afværget, så er det lillebror der står for tur.

Og han bliver ved og ved og ved, han er ikke til at kæmpe af sig igen.

 

Han griner somsagt højlydt, og han synes det er meget morsomt jeg ikke kan "fange" ham eftersom jeg er lidt låst fast med lillebror på babsen.

 

Jeg har prøvet pænt at bede ham lade være, skælde ud, sænke stemmetonelejet, men intet hjælper...

Jeg har prøvet at lade ham sidde ved siden af, og læse/lege med ham samtidig, men det udnytter han bare til at han nu også kan få nogle spark sendt ind også

 

Hvad pokker gør jeg?? Jeg er lidt mere end bare GRÆDEFÆRDIG!

Pyha jeg kender det alt for godt...

Tristan er 17 mdr og Ene er 1 mdr... Jeg kan slet ikke være alene med dem i mere end 1 time før vilddyret går i Tristan.. 

Op så stolene, vælter rundt i sofaen, tager ting...osv... Det er om noget ikke til at amme når alt det sker og når han allerede har nået at flække læben og fået limet panden... 

Det eneste der kan holde lidt styr på ham, er at komme ud og det er heller ikke lige til at tage et spædbarn med derud, og så være noget for begge... Så her i huset er far hjemme, ellers så er Tristan på visit ude.. 

(Skal lige siges at jeg har en 3 grads bristning fra fødslen og ikke må bære rundt på Tristan)