Synes godt nok det er svært :(

Line&Liam&Lillebror skriver:

For søren hvor er jeg ved at være der hvor jeg føler jeg SLET slet S L E T ikke slår til

Liam har/er ellers været en super duper dreng, han har taget det så flot efter vi har fået lillebror, men her på det seneste har tingene taget en uheldig drejning.

Han er min lille bølle, men "bøllestregerne" er ved at være der hvor jeg ikke kan bære det mere.

Når jeg har drengene alene (oftest i weekender) så har jeg SÅ svært ved at styre ham, det er intet problem når vi leger eller er ude, men lige så snart jeg bliver nødt til at amme lillebror så forvandler han sig til en lille "djævel".

Han slår først mig (gerne ansigt) op til flere gange hver gang han har chancen, mens han griner højlydt, hvis jeg så får afværget, så er det lillebror der står for tur.

Og han bliver ved og ved og ved, han er ikke til at kæmpe af sig igen.

 

Han griner somsagt højlydt, og han synes det er meget morsomt jeg ikke kan "fange" ham eftersom jeg er lidt låst fast med lillebror på babsen.

 

Jeg har prøvet pænt at bede ham lade være, skælde ud, sænke stemmetonelejet, men intet hjælper...

Jeg har prøvet at lade ham sidde ved siden af, og læse/lege med ham samtidig, men det udnytter han bare til at han nu også kan få nogle spark sendt ind også

 

Hvad pokker gør jeg?? Jeg er lidt mere end bare GRÆDEFÆRDIG!

KÆMPE kram til dig. Det er jo både synd for Liam, dig og lillebror, der ikke får ro.

Tænker på om du ikke kunne "bestikke" ham når du skal amme. Jeg tænker om du kunne lave et nummer ud af, at hver gang lillebror skal ammes får han en chokoladdeknap, vingummibamse eller noget andet han er helt syg med.

Så kan du samle begge børn, sige at nu skal i hygge og så give ham "bestikkelsen". Efter lidt tid kan du trappe ned og så kan det være at Liam har fokus et andet sted, når han finder ud af at det er hyggeligt.

Håber det gir mening og pøjpøj.

quar20 skriver:

Det tror jeg bestemt hellere ikke er løsningen - det vil blot gøre det hel værre tror jeg

Tror bestemt heller ikke det er løsningen. Kan se du skriver du satte dig ind på hans værelse.

Så han kunne lege imens eller ??? for det lyder da som en god løsning

quar20 skriver:

Da jeg ammede Lillebror Liam og Tino var hjemme - han er nu 2½år - satte jeg mig ind på Tinos værelse og ammede når jeg var alene med drengene..!! Det fungerede virkelgi PERFEKT... Jeg var på Tinos domæne, men var jeg i stuen i sofaen var det præcis samme situation som du beskriver..!!

Dog har vi det stadig en smugle - men han er i selvstændigalderen og forsøger at udtrykke sig og finde ud af alle hans følelser han rummer pt. Jeg plejer at sige .Hvis du slår så græder mor. Og når han så slår - så begynder jeg at hulke..!! Han stopper ØJEBLIKKELIGT...!!

bullerbassen skriver:

Tror bestemt heller ikke det er løsningen. Kan se du skriver du satte dig ind på hans værelse.

Så han kunne lege imens eller ??? for det lyder da som en god løsning

Ja lige præcis han legede mens jeg ammede.. Jeg nussede Lillebror mens jeg ammede, og jeg ku stadig være med i billegen, traktorlegen, madlegen hvor Tino lavede mad til mig og jeg smagte  - og på den måde fik begge børn opmærksomhed - også var der intet overhovedet..!!

Nu er lillebror 6 måneder og der har intet været - det kan komme mellem dem - jeg fandt hurtigt ud af at tino i pakkekalender fik en masse plastikmad så vi kunne lege mens jeg ammede.. Lillebror er fra november, så det passede lige med dec. og pakkekalender..!!

Men det handler kort og godt om at få ham MED i at mor GODT kan have 2 børn UDEN at "vælge" tid mellem dem..!!

lisbeth2910 skriver:

Rigtig hårdt og vi har været igennem samme tur her!

Du må for ALT I VERDEN da ikke lukke ham ude. Han reagere i afmagt fordi mor giver en anden hans opmærksomhed. Han skal vende sig til at det ikke er ham der er babyen og får alt hygge putte kontakten. Han reagere som han gør fordi han nettop føler sig lukket ude! Så jeg får helt ondt i maven når jeg læser forslag om at han skal isoleres i et andet rum eller bag tremmer. Det vil KUN gøre tingene være da han så først vil føle sig uønsket og nedsat til anden pladsen.

Jeg kan kun sige at det er altså ganske normalt, det er pisse hamrende hårdt men det går over. Du skal se på det som om hvis din mand fik en anden elsker hvordan ville du så have det? Sådan har det store barn det lige nu. Hans følelser er i oprør. Du skal selvfølgelig ikke lade ham slå dig/jer - det skal han meget klart have afvide at han ikke må, og så samtidig skal han have sin mor for sig selv på andre tidspunkter, og så skal han bare bekræftes i at han er elsket og ønsket!

Giv ham tid, han skal nok vende sig til tanken om at han må dele mor med andre han skal nok lærer det - som alle andre

Mange

kan så berette fra min mands storesøster og hendes 2 børn hvor der blot er 16 mdr mellem. At det ikke gik over...

I hverdagene tog farmand den store med ud, når der skulle ammes - da han var en sand tyran...

Men i weekender sad hun også ofte selv med dem begge. Ofte grædende ved amning, da storebror gik helt amok. Hvis det ikke var hende og datter der fik tur laved han bare ballade et andet sted. 

Hun fik også at vide af sp og andre; giv det tid, det er en naturlig reaktion - bare lad ham vide at det ikke er okay at han slår - sparker - spytter mm. 

Hun måtte opgive amningen og gå over til flaske - pga storebror's reaktion på lillesøster. 

Men det gik ikke over ved at give det tid. 

Hun prøved også at ignorer det, sige stille og roligt at det ikke var okay - gøre det hyggeligt for storebror osv. Intet hjalp. De havde et børnegitter op til 1. sal, så når hun havde lagt hans fod eller hånd ned og roligt sagt; jeg vil ikke have du slår - 2 gange i streg og han forstatte, gik hun op på trappe satsen og gav resten af flasken. 

Siger også i det første svar at jeg IKKE selv har 2 børn. Så lad være med at være så bedere vidende blot fordi I har flere, når jeg har et klart eksempelt på at det ikke altid 'bare går over*

quar20 skriver:

Ja lige præcis han legede mens jeg ammede.. Jeg nussede Lillebror mens jeg ammede, og jeg ku stadig være med i billegen, traktorlegen, madlegen hvor Tino lavede mad til mig og jeg smagte  - og på den måde fik begge børn opmærksomhed - også var der intet overhovedet..!!

 

Nu er lillebror 6 måneder og der har intet været - det kan komme mellem dem - jeg fandt hurtigt ud af at tino i pakkekalender fik en masse plastikmad så vi kunne lege mens jeg ammede.. Lillebror er fra november, så det passede lige med dec. og pakkekalender..!!

Men det handler kort og godt om at få ham MED i at mor GODT kan have 2 børn UDEN at "vælge" tid mellem dem..!!

Det må jeg sige lyder som en super løsningen på problemet.

For så kommer " store " bror jo heller ikke til at kede sig = ulykker.

Hvad med finde noget rigtig spændende legetøj af en art som han får mens du ammer?

Min bandit laver også alle mulige numre når jeg ammer lillesøster på 5 uger, han er dog 21 mdr. Han har så endnu ikke slået mig, men har haft en lang periode med at slå hans far, men når jeg er alene med dem, så får han somregel et eller andet legetøj som han normalt ikke har at lege med, lige nu er det noget af storesøsters han får, det afleder ham totalt mens jeg ammer.

bullerbassen skriver:

Det må jeg sige lyder som en super løsningen på problemet.

For så kommer " store " bror jo heller ikke til at kede sig = ulykker.

Præcis...!!

Det fungerede ihvertfald rigtig godt her - Det handler om at få storebror afledt men med leg og at man selv er der

kan så berette fra min mands storesøster og hendes 2 børn hvor der blot er 16 mdr mellem. At det ikke gik over...

I hverdagene tog farmand den store med ud, når der skulle ammes - da han var en sand tyran...

Men i weekender sad hun også ofte selv med dem begge. Ofte grædende ved amning, da storebror gik helt amok. Hvis det ikke var hende og datter der fik tur laved han bare ballade et andet sted. 

Hun fik også at vide af sp og andre; giv det tid, det er en naturlig reaktion - bare lad ham vide at det ikke er okay at han slår - sparker - spytter mm. 

Hun måtte opgive amningen og gå over til flaske - pga storebror's reaktion på lillesøster. 

Men det gik ikke over ved at give det tid. 

Hun prøved også at ignorer det, sige stille og roligt at det ikke var okay - gøre det hyggeligt for storebror osv. Intet hjalp. De havde et børnegitter op til 1. sal, så når hun havde lagt hans fod eller hånd ned og roligt sagt; jeg vil ikke have du slår - 2 gange i streg og han forstatte, gik hun op på trappe satsen og gav resten af flasken. 

Siger også i det første svar at jeg IKKE selv har 2 børn. Så lad være med at være så bedere vidende blot fordi I har flere, når jeg har et klart eksempelt på at det ikke altid 'bare går over*

Mit svar var ikke for at være bedre vidende eller at du ikke har 2 børn- jeg reagerede bare på et forslag som jeg ifølge min faglige viden, slet slet ikke kunne stå inden for! Og som jeg faktisk helt ærligt synes er omsorgssvigt! (Jeg er støttepædagog og arbejder med adfærdsvanskelige børn)

Jeg synes det er ærgeligt at du tager det så personligt at jeg ikke lige er enig med dig, så du føler du har behov for at forsvarer dig og gå til angreb på mig!

Nej det er selvfølgelig ikke hos alle det bare går over, men det er det så hos langt langt de fleste! Tænker også at du i den grad modsiger dig selv. For kan da sagtens forstå at det ikke gik over i det tilfælde du beskriver hvis barnet blev isoleret. Så vil det jo handle i endnu større afmagt, og føle sig endnu mere uden for og derfor også kæmpe endnu mere for opmærksomhed. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

lisbeth2910 skriver:

Mit svar var ikke for at være bedre vidende eller at du ikke har 2 børn- jeg reagerede bare på et forslag som jeg ifølge min faglige viden, slet slet ikke kunne stå inden for! Og som jeg faktisk helt ærligt synes er omsorgssvigt! (Jeg er støttepædagog og arbejder med adfærdsvanskelige børn)

Jeg synes det er ærgeligt at du tager det så personligt at jeg ikke lige er enig med dig, så du føler du har behov for at forsvarer dig og gå til angreb på mig!

Nej det er selvfølgelig ikke hos alle det bare går over, men det er det så hos langt langt de fleste! Tænker også at du i den grad modsiger dig selv. For kan da sagtens forstå at det ikke gik over i det tilfælde du beskriver hvis barnet blev isoleret. Så vil det jo handle i endnu større afmagt, og føle sig endnu mere uden for og derfor også kæmpe endnu mere for opmærksomhed. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Kan kun give dig ret - svarede heller ikke fordi jeg har flere børn eller være bedre vidende.

Har godt nok mere end 1 barn men mine var jo store da lillebror blev født - så har aldrig selt stået i den situtiation.

Men mine følelser som MOAR vendte i mig, udfra det skrev jeg