Tin skriver:
August mdr 2009 sad jeg og kiggede på netten mht en evt fedmeoperation.......jeg vejede på det tidspunkt 101,5
Jeg manglede kun få kg få at kunne få en sådan operation, og jeg tænkte at det da ikke skulle være et problem, jeg ville sagtens i løbet af kort tid kunne æde mig til dem. Jeg var deprimeret
. Havde det virkelig elendigt med mig selv!
Dagen efter gik jeg på kur! og i løbet af de næste knap 10 mdr tabte jeg mig ned til en passende vægt på 66 kg
2010 blev den allerbedste sommer i mit liv. For første gang i 20 år var jeg ude og bade offentligt med mine børn.
Jeg har holdt vægten tildels, men har nu siden jul desværre taget på, så jeg vejer lige omkring 70 kg ( 165 i højde)
Imens har flere (4 stk) af mine veninder fået foretaget en fedmeopration, De har tabt sig. Er faktisk blevet slanke og har fået foretaget en hudreduction!
Jeg vil helst ikke støde nogle med denne tråd, og jeg ved at alle der er så langt ude har det svært.......MEN
Alligevel synes jeg at de har det nemmere end jeg! Jeg kæmper hver eneste dag med mig selv og den næste mundfuld mad. De får 100% hjælp af det offentlige i støtten og kampen mod kiloerne.
Inden en operation skal de tabe 1/3 del af deres vægt, her får de hjælp af diatister, pulverkurer og lægebesøg, derefter operationen og kiloerne rasler af, uden de skal gøre noget selv, derefter får de tilbudt en hudreduktion, opstramning osv...........
Hvad med mig???? Jeg kan mærke af de 4-5 kg nager mig. Og jeg kan mærke at hvis jeg ikke får stoppet nu, så ender jeg på 101 kg igen! Jeg kæmper og kæmper! Hver dag skal jeg tænke og bearbejde mig selv psykisk, uden hjælp fra andre end MIG.....
Når nu de kan tabe 1/3 del...hvorfor kan de så ikke kæmpe videre? Skal jeg bare æde mig fed igen, så jeg kan få den hjælp og så eller er det en falit erklæring??
Jeg synes det er dybt frustrerende at se mine veninder komme SÅ nemt til noget, som jeg skal arbejde så hårdt for.....bare fordi jeg ikke er fed nok!?
Som sagt vil jeg egentlig bare gerne vide.....hvorfor nogle vælger denne måde frem for almindelig slankekur......101,5kg, så er man altså meget for tyk, men jeg kom da derned, og ja jeg arbejder videre med vægten og mig selv....men i mit inderste tænker jeg at det altså ville være nemmere og æde mig til en BMI, hvor jeg kunne få bevilliget den operation.......
Du har så ret... Jeg er heller ikke tyk nok, så jeg kan ikke få operationen..
Ved du hvad, jeg har mere respekt for dig, fordi du selv klare det, end dem der får operationen... Det er blevet et modefænomen at få den operation..
Jeg kender flere der har fået den nu, og nøøøj hvor er de bare blevet pisse snobbet, og tror de er bedre end alle andre... de har sgu da fået hjælp til det hele.. argh..
"er det ikke bare flot, nu har jeg tabt 10 kg" ej ved du hvad, hvis nu du havde tabt dem selv, svedt hårdt for dem og længtes efter snolder, så havde jeg mere respekt for dig..
min veninde brokkede sig over at hun havde købt tøj for flere tusinde, fordi hun jo ikke have noget hun kunne passe.. jamen hvad havde du forventet.. det er da en stor udgift at gå fra en 48 til 38..
Nå, det var bare lige mine tanker.. Så jeg forstår dig fuldt ud...
Knus