Børn og begravelse??

Troldepussen skriver:

jeg blev ikke spurgt om jeg ville med. og jeg er af den holdning at det er unødvendigt for barnet. Men du har din holdning og jeg har min.

Ja, jeg har den holdning at mine børn ikke skal opleve døden som noget forfærdeligt som de ikke magter...de skal have lov at sige farvel og goddag.... og det er nu gået meget godt med det...men hele deres opvækst bærer jo også præg af den holdning og tilgang, så måske det er derfor mine børn har det fint med begravelser, det er jo ikek til at sige..

Min farmor - børnenes oldemor døde i marts.

Vi valgte at de 3 store selv kunne vælge om de ville med - det var der én der ville. De 2 små (5 og 6 år) blev så passet hjemme hos mine forældre af deres storebrødre mens vi var i kirke. Efter kirken tog alle hjem til mine forældre til kaffe og kage, så på den måde var alle børn en del af begravelsen uden at de nødvendigvis havde været i kirke.

Da urnen skulle i i jorden et par uger senere tog jeg kun de 2 små med. Det var rigtig fint, og Lukas var faktisk den eneste (af alle) som ville hjælpe med at sænke urnen og smide jord på bagefter. Jeg tror det var nemmere for dem at forstå og sige farvel dér end det havde været i kirken.

Eva. skriver:

Ja, jeg har den holdning at mine børn ikke skal opleve døden som noget forfærdeligt som de ikke magter...de skal have lov at sige farvel og goddag.... og det er nu gået meget godt med det...men hele deres opvækst bærer jo også præg af den holdning og tilgang, så måske det er derfor mine børn har det fint med begravelser, det er jo ikek til at sige..

ja det er din holdning... Men så må mine børn jo få et meget unaturligt forhold til døden, efter som de ikke kommer til at opleve død og begravelse de første mange år... Efter som mine forældre er de eneste der er tilbage, og jeg tror da ikke de har tænkt sig at stille træskoende de første 10 år (selv om man ikke kan vide sig sikker).

da min mor døde for 2 år siden var begge mine drenge med, på det tidspunkt var Marcus 6 år og Thor 7 måneder, jeg tænkte faktisk slet ikke om de skulle med eller ej, for mig føltes det bare rigtigt at de var med.

Troldepussen skriver:

ja det er din holdning... Men så må mine børn jo få et meget unaturligt forhold til døden, efter som de ikke kommer til at opleve død og begravelse de første mange år... Efter som mine forældre er de eneste der er tilbage, og jeg tror da ikke de har tænkt sig at stille træskoende de første 10 år (selv om man ikke kan vide sig sikker).

Tror du dine får det sådan da? Jamen, hvis du mener det er sådan det bliver og det er pga den måde du vælger på, så er det vel fint nok og overvejet... vi vælger jo alle hvad vi mener er bedst, ikke..

Eva. skriver:

Tror du dine får det sådan da? Jamen, hvis du mener det er sådan det bliver og det er pga den måde du vælger på, så er det vel fint nok og overvejet... vi vælger jo alle hvad vi mener er bedst, ikke..

Nej, det tror jeg ikke. men du skrev at dine børn havde et "godt" forhold til død og begravelser, pga din holdning. Så må mine jo få et unaturligt forhold, da de ikke har mulighed for at være med til begravelser, og jeg heller ikke vil lade dem gøre det. Det var somend en tør konstatering. Din holdning ikke min.

Corn skriver:

Det giver også en fantastisk grobund for en god snak, lang tid frem i livet. Så man får lettet låget på det tabu, det ellers er.

Jeg vil naturligvis ikke slæbe min unger med til et leje, hvor den afdøde er mast i færdselsuheld og lign, men når det er så fredeligt, som et ældre mennesker, der har givet slip, synes jeg det gælder at fremhæve det rare og hyggelig, sådan en farvel-stund faktisk kan være. Et tidspunkt hvor man mindes

Ville heller aldrig slæbe ham med til noget som give ham ar på sjælden. han var heller ikke med på syghuset de sidste timer hvor vi bare ventede på hun gav slip der var ikke mere at komme efter. et helt døgn lå hun bare og reagerede ikke på nogle af de teste de laver efter en hjernblødning så hun skulle bare afsted. Er så utrolig lettet over det er sket nu og det ikke skulle være en smertefuld død pga kræften eller alzhimersen.

Og Nicklas mindes nu oldemor som ligger lige så fit og putter med hunden.

Sanne og Nicklas skriver:

Ville heller aldrig slæbe ham med til noget som give ham ar på sjælden. han var heller ikke med på syghuset de sidste timer hvor vi bare ventede på hun gav slip der var ikke mere at komme efter. et helt døgn lå hun bare og reagerede ikke på nogle af de teste de laver efter en hjernblødning så hun skulle bare afsted. Er så utrolig lettet over det er sket nu og det ikke skulle være en smertefuld død pga kræften eller alzhimersen.

Og Nicklas mindes nu oldemor som ligger lige så fit og putter med hunden.

Skønt minde at give dem med

Eva. skriver:

Ja, jeg har den holdning at mine børn ikke skal opleve døden som noget forfærdeligt som de ikke magter...de skal have lov at sige farvel og goddag.... og det er nu gået meget godt med det...men hele deres opvækst bærer jo også præg af den holdning og tilgang, så måske det er derfor mine børn har det fint med begravelser, det er jo ikek til at sige..

Helt enig, jeg ser bare ikke en begravelse som nødvendig i den proces. I hvert fald ikke for mig.

tak for alle jeres svar. Jeg tror vi tager de to store med. De har altid haft en tæt forhold til deres oldefar. Oldefar har altid kandt dem, for hans små solstråler. Den gang da vi skulle have vores den store. der blev oldefar bare så super glad da han fik det afvide. det ville helt bestemt være i hans ånd at de kom med.

Jeg har også helt klart den holdning at nogle ting skal man ikke pakke ind. de skal have et naturligt forhold til døden.