Børn og begravelse??

da jeg var 3 år, midstede jeg min højt elskede gudfar... og jeg var i mange år sur på mine forældre,fordi jeg ikke kommed til begravelsen... men da jeg er blevet voksen, forstår jeg godt mine forældres valg, når jeg høre om hvordan min familie havde det... bla. min oldefar faldt på knæ og græd og græd... og det tror jeg ikke er godt for et lille barn at opleve...

men jeg tænker da det er, et ældre menneske, der har levet et langt liv, ville det ikke gøre noget at tage de 2 ældste børn med... det er en god måde at få en afslutning mener jeg.

der er også stor forskel på om det er en bisættelse, eller en begravelse... personlig føler jeg at en rigtig begravelse er hårdere end en bisættelse...

mpske skulle du lade det være op til dem selv... om de har lyst? altså forklare dem hvordan en begravelse/bisættelse foregår... og så lade dem selv bestemme... hvis de kan det... du kender selv dine børn bedst

Ville i tage børn med til begravelse??

vores kære oldefar er desværre død i nat. Når der nu skal være begravelse, ville i så tage børene med. Mine piger er 7½ og 3½ og 10 mdr. Den lille tager vi ikke med. Men jeg ved ikke hvad med de to andre. Oldefar har altid elsket sine 3 oldebørn meget højt, og set et stort lys i dem. jeg mener selv at den store godt ville kunne klare det, men hende på 3½ ved jeg ikke rigtig.

Ja mine har været med til begravelser, hvis det var nogen de kendte. fx deres oldefar der døde for lidt over et år side.

Mine unger er nu 6 år, 4 år og en på 10 mdr

På den måde får de også sat et punktum, og vi får snakket om døden.

Så her forsøger vi at gøre det til en naturlig del af livet, og de tager jo ikke skade af, at se at vi voksne bliver kede af det.

Mine var iøvrigt også inde ved sengen og sige farvel, da oldefar blev sunget ud, og de snakker meget om, at når man er død, så ligner det at man sover. At døden ikke er så farlig.

Og de var også med til at lette stemningen lidt, da min ældste så farmor med tårer i øjnene, gik hen og tog hendes hånd... Det betød rigtig meget for hende.

Anton på fire spurgte flere gange om ikke oldefar ville op og sidde, og fik derfor også en del smil frem, i en ellers trykket stemning.

 

Eva. skriver:

At de små ikke kan sætte ord på eller forstå som os andre (hvem kan iøvrigt forstå døden, måske børn faktisk bedre kan?) mener jeg jo netop gør at det er endnu mere vigtigt at de er med...det de ikke kan forstå med fornuft og i forhold til andre oplevelser og viden, det kan de se ved at være med...at denne person er død og væk og vi siger farvel nu...ellers forsvinder mennesker bare uden videre og det tror jeg kan være virkelig svært for børn at forholde sig til og ikke mindst at leve med.

Jeg mistede som lille oldeforældre indenfor et halvt år og der var ingen begravelse, de var bare væk...det gav mig en meget voldsom seperationsangst, som fulgte mig i mange mange år..jeg troede bare mine forældre kunne forsvinde på samme måde, eller det er hvad jeg tror jeg var bange for..jeg var kun 4 år..

man kan jo prøve at forklare de små hvad det er der skal ske og hvad der er sket.
døden er svær at forstå. ved bare fra min egen erfaring at ejg ikke selv var klar til at skulle med til begravelser før jeg var de der 7-8 år men ingen børn er ens.
min søster derimod blev aldrig rigtig klar og har altid haft meget svært ved at skulle sige farvel for altid til en der har betydet meget for en.

hvis børnene gerne selv vil med er det jo også deres eget valg og derfor skal de da ha lov til at komme med hvis det er men hvis de ikk vil skal de heller ikke.

sbs78 skriver:

Ville i tage børn med til begravelse??

vores kære oldefar er desværre død i nat. Når der nu skal være begravelse, ville i så tage børene med. Mine piger er 7½ og 3½ og 10 mdr. Den lille tager vi ikke med. Men jeg ved ikke hvad med de to andre. Oldefar har altid elsket sine 3 oldebørn meget højt, og set et stort lys i dem. jeg mener selv at den store godt ville kunne klare det, men hende på 3½ ved jeg ikke rigtig.

Nej jeg ville ikke tage så små børn med til en begravelse. Den første begravelse jeg kan huske var min farmors, og der var jeg 12. før tror jeg ikke børn er klar til at håndtere hvad der sker.

Astasmor skriver:

man kan jo prøve at forklare de små hvad det er der skal ske og hvad der er sket.
døden er svær at forstå. ved bare fra min egen erfaring at ejg ikke selv var klar til at skulle med til begravelser før jeg var de der 7-8 år men ingen børn er ens.
min søster derimod blev aldrig rigtig klar og har altid haft meget svært ved at skulle sige farvel for altid til en der har betydet meget for en.

hvis børnene gerne selv vil med er det jo også deres eget valg og derfor skal de da ha lov til at komme med hvis det er men hvis de ikk vil skal de heller ikke.

Men det handler vel ikke om forklaring, men om afklaring...og du kan jo ikke så godt afhjælpe noget med ord som bliver vist ved handling....og da slet ikke når du ikek aner hvad der sker inde i små menensker...

Men jeg er også til at man ikke gør noget forkert eller til et tabu, jeg tager mine børn med når der er født nye små børn og de er med når der skal begraves døde mennesker...det er os voksne der skaber tabuer, børn har ingen...de er helt åbne.

Troldepussen skriver:

Nej jeg ville ikke tage så små børn med til en begravelse. Den første begravelse jeg kan huske var min farmors, og der var jeg 12. før tror jeg ikke børn er klar til at håndtere hvad der sker.

Jeg forstår ikke hvad det erd e ikke kan håndtere...må børn ikek se at man er ked af det, eller må børn ikke vide man dør som gammel...?

Det er en gammel oldefar, det er livets gang...naturligt og lige til...hvorfor må børn ikke være en del af det..?

Eva. skriver:

Men det handler vel ikke om forklaring, men om afklaring...og du kan jo ikke så godt afhjælpe noget med ord som bliver vist ved handling....og da slet ikke når du ikek aner hvad der sker inde i små menensker...

Men jeg er også til at man ikke gør noget forkert eller til et tabu, jeg tager mine børn med når der er født nye små børn og de er med når der skal begraves døde mennesker...det er os voksne der skaber tabuer, børn har ingen...de er helt åbne.

Præcis.

Vi valgte at tage vores unger med til plejehjemmet og sige farvel, for de havde de vildeste ideer om, hvad der var sket med oldefar. Anton påstod først at han var kørt ned. Nu fik de selv set, at han faktisk bare sov, uden at trække vejret.

De var med i kirken, de var med til urnenedsættelsen, og de snakker om døden og hele forløbet, på samme måde som de snakker om en dag i bhv.

 

Eva. skriver:

Men det handler vel ikke om forklaring, men om afklaring...og du kan jo ikke så godt afhjælpe noget med ord som bliver vist ved handling....og da slet ikke når du ikek aner hvad der sker inde i små menensker...

Men jeg er også til at man ikke gør noget forkert eller til et tabu, jeg tager mine børn med når der er født nye små børn og de er med når der skal begraves døde mennesker...det er os voksne der skaber tabuer, børn har ingen...de er helt åbne.

rigtig nok.

men alle har vel ver deres holdning og mening om tingene

Corn skriver:

Præcis.

Vi valgte at tage vores unger med til plejehjemmet og sige farvel, for de havde de vildeste ideer om, hvad der var sket med oldefar. Anton påstod først at han var kørt ned. Nu fik de selv set, at han faktisk bare sov, uden at trække vejret.

De var med i kirken, de var med til urnenedsættelsen, og de snakker om døden og hele forløbet, på samme måde som de snakker om en dag i bhv.

 

Lige netop...det er altså bare døden, det mest naturlige...det er så synd for børn hvis de først som teenagere skal forholde sig til noget der nu pludselig er blevet lidt tabubelagt...

Jeg tror på det er en sund oplevelse og proces for børn...