Kunne du være hjemmegående?

Gaia skriver:

Hej

Kom til at tænke på, hvor mange kvinder der er derude som egentlig godt kunne tænke sig at være hjemmegående. Så laver da lige en lille afstemning, og nåja så kunne de også være ret spændende at høre hvorfor I der går hjemme har valgt det sådan

JA - JA - og endnu engang JA

Men jeg har heldigvis været så priviligeret, at jeg i perioder, mens ungerne var små været hjemme med dem, eller også har jeg haft ung pige i huset.
Men jeg ville da helst selv have været hjemme med dem, for efter min mening, får man nu engang mest ud af, at de er hjemme, om ikke andet så indtil, de skal i børnehave.
Bare man sørger for, de får legekammerater og at de også fx kommer i  legestue, mødregruppe eller den slags.

Kærligst
Sussie

Det kunne jeg sagtens. Og faktisk er jeg, for jeg er jobsøgende   Lige nu arbejder jeg mellem 2-4 gange om ugen gennem hele sommeren, men efter september skal jeg søge igen.

I vores samfundt i den vestlige verden er det sådan, at vi skal have et job til at have en identitet og til at kunne bruge vores tid. Og så handler self. også om penge. Inden jeg boede i Indien kunne jeg ikke forstille mig et liv uden arbejde. Efter at have boet to og halv år i Indien og har observeret mange forskellige kvinder fra mange nationaliteter, kan jeg se, at der findes også et godt liv uden at skal på arbejde   Men vores økonomi er ikke god nok til det. Alt er for dyrt i DK og man skal gå på arbejde.

Hvis jeg kunne være hjemme uden at arbejde, så ville jeg gerne bruge min tid på: photographi, dans, yoga, meditation, healing, lære at sy, lære at lave mad (mest sådan nogle eksotiske og nye ting) jeg ville planlægge forskellige aktiviteter til børnene og så ville jeg gerne finde et godt og spændende sted for at hjælpe som frivillig. I Indien har jeg være på børnehjem og det er dejligt at bare kunne hjælpe. Så jeg kan sagtens få tiden til at gå uden arbejde!

Det er sjovt at da jeg stoppede fra mit arbejde for vi skulle rejse (og stadig i dag) er der mange der spørger: Gud! Hvad laver du hele dagen! Og jeg bliver chokeret at se, at der er så mange mennesker med så lidt fantasi! Jeg afleverer børnene ca kl09.30 og de bliver hentet mellem 15 og 16 (sjælend kl16, men nogle gange skal man nå et eller andet i byen eller noget og så bliver det lidt sent) Hvis jeg skal handler så kommer jeg hjem kl10 om morgenen. Så fra kl10 til kl15 ved du ikke, hvad du skal lave? Det er ikke så mange timer. Jeg synes, at det er trist, at der er nogle som ikke kan finde på at bruge deres tid...

Men jeg vil også sige, at jeg aldrig har haft et ønske job. Jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle lave. Der er nogle som siden de var unge ved de, hvad de skal. Mange elsker deres job. Hvis jeg f.eks vidste, at jeg elskede at være syeplejerske eller en turistguide eller hvad man nu brænder for, så er self. dejligt at være på arbejde. Så tror jeg, at jeg helst ville ønske at kunne være på arbejde i mellem 20 og 30 timer om ugen, så der stadig er ro om morgenen og aftene når man skal aflevere og hente og at der stadig er lidt tid til alle de mange andre spændende ting ved siden af :-D 

Det kan du jo egentlig godt have ret i. Jeg synes heller ikke det er svært at få tiden til at gå nu.  Ligenu går jeg hjemme (jobsøgende). (Kunne som sagt godt tænke mig et arbejde med en 10-15 timer om ugen). Nå men elsker det at jeg kan afleverer min datter om morgenen når det passer os, uden stress og jag og elsker at jeg kan hente hende igen når jeg vil. Og holde hende hjemme en dag hvis jeg kan mærke hun har behov for det Nå men ellers skriver jeg jo så ansøgninger, rydder op, skal forbedrede til min undervisning på en aftenskole til efteråret (håber der er nok deltagere så holdet bliver oprettet), maler, handler ind osv. 

Hvis jeg kan finde mig et arbejde på en 10-15 timer ja så overvejer jeg at fast hjemmegående med det. Nå jea en anden fordel er at når vores datter er syg så kan jeg hente hende og hun kan være hjemme uden at der skal bruge feriedage/omsorgsdag og uden manden skal tage fri.

Jeg tror ærlig talt, at jeg ville blive tosset, hvis jeg blev hjemmegående. Jeg har gået hjemme i 10 uger på barsel (venter på at vidunderet kommer) og selvom det er skønt at have god tid, især når bonusdatteren på 4 år er her, så keder det mig. Jeg er klar over, at situationen kan ændres fuldstændig efter jeg har født, men jeg kan ikke forestille mig at det vil være en løsning... Så vil det nok nærmere være at gå ned i tid.

Men jeg er som sagt "grøn" som husmoder, så det kan være jeg vil svare helt anderledes hvis jeg får samme spørgsmål om et halvt år

Jeg har gået hjemme i nu 7 år, mens vores fem børn har været små.......og jeg har nydt hvert et sekund.

Min mand har så i den periode, været ene forsørger. Så er der nogle der skriver om man føler man IKKE bidrager til økonomien mv....men det gør man jo da. Min mand har jo fået mit ubrugte fradrag, og får jo på den måde udbetalt en lidt højere løn. Vi har sagtens kunne få det til at løbe rundt. Ingen børn skulle jo ud og passes, hvilket jo er en ret dyr post i en familie. Derudover har vi sat næring efter tæring. Vi handler stort ind 1 gang om ugen, hvilket sparrer os for ret mange penge. Vi har ikke skulle bruge bilen så meget, og det har sparret os for mange reperationer og ikke mindst udgiften til diesel.

Børnene må kun gå til en fritidsaktivitet. Det har de fint accepteret....de fleste har jo aldrig været vantil andet og de store har fritidsjob i stedet

Vores børn har ikke taget "skade" af den manglene omgang med andre børn i samme alder, tværtimod er alle mine børn store familie mennesker og meget sociale. Selvfølgelig nyder de, når de starter i skole, at være sammen med vennerne, men mens de har været små, har de ikke savnet det....igen har de jo ikke været vantil andet.

Nu er vores den yngste på vej til at blive 4 år, og jeg ved at der ikke kommer flere børn her, så jeg er begyndt at arbejde 15 timer om ugen. Men det er nu mest for min egen skyld. Bette manden er sendt i børnehave, de andre i skole.....hvor jeg ikke er itvivl om at det har været godt for dem og mig, at jeg har kunne være hjemme....er jeg dog noget mere itvivl om det her "stresset hverdag", er godt for dem.

Hvis man sætter "stresset hverdag" op mod "mangel på jævnalderene børn"......tror jeg klart på, at ungerne tager mere skade af det første, end at gå hjemme sammen med mor.

 

Jeg har gået hjemme i nu 7 år, mens vores fem børn har været små.......og jeg har nydt hvert et sekund.

 

Min mand har så i den periode, været ene forsørger. Så er der nogle der skriver om man føler man IKKE bidrager til økonomien mv....men det gør man jo da. Min mand har jo fået mit ubrugte fradrag, og får jo på den måde udbetalt en lidt højere løn. Vi har sagtens kunne få det til at løbe rundt. Ingen børn skulle jo ud og passes, hvilket jo er en ret dyr post i en familie. Derudover har vi sat næring efter tæring. Vi handler stort ind 1 gang om ugen, hvilket sparrer os for ret mange penge. Vi har ikke skulle bruge bilen så meget, og det har sparret os for mange reperationer og ikke mindst udgiften til diesel.

Børnene må kun gå til en fritidsaktivitet. Det har de fint accepteret....de fleste har jo aldrig været vantil andet og de store har fritidsjob i stedet

 

Vores børn har ikke taget "skade" af den manglene omgang med andre børn i samme alder, tværtimod er alle mine børn store familie mennesker og meget sociale. Selvfølgelig nyder de, når de starter i skole, at være sammen med vennerne, men mens de har været små, har de ikke savnet det....igen har de jo ikke været vantil andet.

 

Nu er vores den yngste på vej til at blive 4 år, og jeg ved at der ikke kommer flere børn her, så jeg er begyndt at arbejde 15 timer om ugen. Men det er nu mest for min egen skyld. Bette manden er sendt i børnehave, de andre i skole.....hvor jeg ikke er itvivl om at det har været godt for dem og mig, at jeg har kunne være hjemme....er jeg dog noget mere itvivl om det her "stresset hverdag", er godt for dem.

 

Hvis man sætter "stresset hverdag" op mod "mangel på jævnalderene børn"......tror jeg klart på, at ungerne tager mere skade af det første, end at gå hjemme sammen med mor.

Tin skriver:

Jeg har gået hjemme i nu 7 år, mens vores fem børn har været små.......og jeg har nydt hvert et sekund.

 

Min mand har så i den periode, været ene forsørger. Så er der nogle der skriver om man føler man IKKE bidrager til økonomien mv....men det gør man jo da. Min mand har jo fået mit ubrugte fradrag, og får jo på den måde udbetalt en lidt højere løn. Vi har sagtens kunne få det til at løbe rundt. Ingen børn skulle jo ud og passes, hvilket jo er en ret dyr post i en familie. Derudover har vi sat næring efter tæring. Vi handler stort ind 1 gang om ugen, hvilket sparrer os for ret mange penge. Vi har ikke skulle bruge bilen så meget, og det har sparret os for mange reperationer og ikke mindst udgiften til diesel.

Børnene må kun gå til en fritidsaktivitet. Det har de fint accepteret....de fleste har jo aldrig været vantil andet og de store har fritidsjob i stedet

 

Vores børn har ikke taget "skade" af den manglene omgang med andre børn i samme alder, tværtimod er alle mine børn store familie mennesker og meget sociale. Selvfølgelig nyder de, når de starter i skole, at være sammen med vennerne, men mens de har været små, har de ikke savnet det....igen har de jo ikke været vantil andet.

 

Nu er vores den yngste på vej til at blive 4 år, og jeg ved at der ikke kommer flere børn her, så jeg er begyndt at arbejde 15 timer om ugen. Men det er nu mest for min egen skyld. Bette manden er sendt i børnehave, de andre i skole.....hvor jeg ikke er itvivl om at det har været godt for dem og mig, at jeg har kunne være hjemme....er jeg dog noget mere itvivl om det her "stresset hverdag", er godt for dem.

 

Hvis man sætter "stresset hverdag" op mod "mangel på jævnalderene børn"......tror jeg klart på, at ungerne tager mere skade af det første, end at gå hjemme sammen med mor.

Dejligt at høre fra en som har gået hjemme i flere år  Her er vores Laura TRÆT når hun kommer hjem fra skole, så det ville virkelig have været synd, hvis hun også skulle have været i sfo et par timer eller tre.

Jeg har talt med flere som har gået hjemme, og ikke en eneste har fortrudt det. Jeg kan godt forestille mig at jeg bliver ved med at gå hjemme i nogle år, for man får ikke mindre travlt, jo ældre børnene bliver. Manden joker med at jeg skal gå hjemme til børnene fylder 18 år

Gik dine heller ikke i børnehave?

Gaia skriver:

Hej

Kom til at tænke på, hvor mange kvinder der er derude som egentlig godt kunne tænke sig at være hjemmegående. Så laver da lige en lille afstemning, og nåja så kunne de også være ret spændende at høre hvorfor I der går hjemme har valgt det sådan

Jeg egner mig ikke til at gå hjemme. Jeg bliver doven og træt  Jeg er glad for mit arbejde, men ville elske hvis jeg kunne komme på nedsat tid Men i stedet arbejder jeg mere end de 37 timer jeg er ansat til. Det er så med til at give mig lidt frihed i form af afspadsering

Nej, jeg kunne ikke være hjemmegående. Glæder mig så meget til at komme tilbage på arbejde om en uges tid - jeg har brug for at være mere end mor, og jeg bliver lidt skør af det her hjemmegående.

Da jeg ventede barn nummer 1 og 2 var jeg overbevist om at jeg aldrig ville kunne trives med at gå hjemme. Jeg havde brug for at mit liv også skulle være arbejde og omgang med andre akademikere. Jeg frygtede ganske enkelt at jeg ville sygne hen og miste føling med mig selv ved at gå hjemme.

Allerede under barsel nummer 3 havde jeg det anderledes, og ville hellere end gerne være blevet hjemme meget længere.

Nu glæder jeg mig så i stedet til næste gang jeg skal på barsel - som forhåbenligt kommer til at blive super lang

Thalia skriver:

Da jeg ventede barn nummer 1 og 2 var jeg overbevist om at jeg aldrig ville kunne trives med at gå hjemme. Jeg havde brug for at mit liv også skulle være arbejde og omgang med andre akademikere. Jeg frygtede ganske enkelt at jeg ville sygne hen og miste føling med mig selv ved at gå hjemme.

Allerede under barsel nummer 3 havde jeg det anderledes, og ville hellere end gerne være blevet hjemme meget længere.

 

Nu glæder jeg mig så i stedet til næste gang jeg skal på barsel - som forhåbenligt kommer til at blive super lang

Præcis sådan var det også for mig. Jeg var ved at blive vanvittig af at gå hjemme på første barsel, men nu med tre børn, ser verden, hverdagen og værdierne bare helt anderledes ud.