Det kan man da ikke sige!

Anonym skriver:

Så var det da heldigt der kom en pige til hende og ja som andre skriver så er det jo også ok at ønske noget, sålænge det ikke tager overhånd. Heldigvis kan den umiddelbare skuffelse som regel vendes hos langt de fleste.  

Præcis. Selv er jeg lige lykkelig - dreng eller pige. 

Tanken om at prøve begge dele er da hyggelig, men bestemt ikke noget jeg vil blive særlig ked af at gå glip af. Vil hellere glæde mig over at være velsignet med børn 

altså jeg har to piger nu... og jeg VIL ha en dreng...

han behøves ik komme som den næste eller efter den næste igen men jeg VIL ha en dreng..  har sagt til manden at vi ik stopper før jeg har en dreng...

(det er nok ment lidt i en joke) men vil rigtig rigtig gerne ha en dreng... dermed ikke sagt at jeg bliver skuffet eller ked hvis jeg får en pige eller 2 mere... og ja hvis der ik kommer nogen dreng ja så kommer der bare ik nogen dreng

så må jeg jo bare LÅNE en dreng... mine søstre har kun drenge hehe

DAs mor skriver:

Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg helst har villet have drenge - heller ikke herinde (det er blevet diskuteret en del gange efterhånden!) - jeg har bare altid selv været en drengepige og er klart mere til konstruktioner og klatren i træer end jeg er til teselskaber med dukkerne

Men det betyder jo ikke at det ikke er vigtigst at de børn man får er sunde og raske! Og heller ikke at jeg ville fravælge en pige hvis det var muligt

Jamen det er da også fint du er ærlig og samtidigt siger, at du ikke ville fravælge en pige. Der er jo forskel på om man er fornuftig og så på om man går helt i baglås over det og nærmest opfører sig som om man er blevet snydt.. Jeg er også mest til drenge og tænkte også lidt jeg ikke helt vidste med alt det der pige/prinsesse ting hvordan det skulle tackles. Men begge køn ville altid være lige velkomne. Man skal jo som sagt have lov at ønske.. 

Som flere af de andre også nævner, så er det meget normalt at have en idé om hvad køn man ønsker sig mest, hvis man helst selv kunne bestemme .... MEN synes det var en grim måde hende veninden reagerede på !! Nå man udtrykker SÅ stor skuffelse, så bliver det for følelseskoldt til min smag ..... man burde tænke "Nå ja, en vidunderlig dreng til er jo også skønt - og bare han er sund og rask "..... og jeg kan bestemt ikke forstå, at hun kan få sig til at sige at hun var skuffet, da hun fandt ud af at hendes 2. barn var en dreng ! Bliver helt ked af det på drengens vejne ....  selvom hun helst sikkert elsker ham .....

Jeg er selv gravid med nummer 2 og har en datter i forvejen. Jeg elsker det der prinsesse-noget og kunne godt se det skønne i at have to piger med kun 20 måneders mellemrum, som måske kan få super meget fornøjelse af hinanden ...... men jeg bliver ligeså glad for en dreng og ville skamme mig op til skyerne, hvis jeg følte snerten af skuffelse over et eller sundt og rask lille barn, bare fordi det ikke lige var en pige .... alle børn er skønne og kønnet er bare en lille egentlig ligegyldig detalje. Man skal bare være lykkelig for at ens barn er sundt og rask og at man i det hele taget kan få børn ..... det er en gave i sig selv, som desværre ikke alle har fået

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Præcis. Selv er jeg lige lykkelig - dreng eller pige. 

Tanken om at prøve begge dele er da hyggelig, men bestemt ikke noget jeg vil blive særlig ked af at gå glip af. Vil hellere glæde mig over at være velsignet med børn 

Helt enig. Har selv set flere ufrivilligt barnløse tæt på. Det er frygteligt ødelæggende for selv de stærkeste mennesker. At kunne opleve at få børn er stort nok i sig selv..

Anonym skriver:

Helt enig. Har selv set flere ufrivilligt barnløse tæt på. Det er frygteligt ødelæggende for selv de stærkeste mennesker. At kunne opleve at få børn er stort nok i sig selv..

Præcis 

christa1982 skriver:

Som flere af de andre også nævner, så er det meget normalt at have en idé om hvad køn man ønsker sig mest, hvis man helst selv kunne bestemme .... MEN synes det var en grim måde hende veninden reagerede på !! Nå man udtrykker SÅ stor skuffelse, så bliver det for følelseskoldt til min smag ..... man burde tænke "Nå ja, en vidunderlig dreng til er jo også skønt - og bare han er sund og rask "..... og jeg kan bestemt ikke forstå, at hun kan få sig til at sige at hun var skuffet, da hun fandt ud af at hendes 2. barn var en dreng ! Bliver helt ked af det på drengens vejne ....  selvom hun helst sikkert elsker ham .....

Jeg er selv gravid med nummer 2 og har en datter i forvejen. Jeg elsker det der prinsesse-noget og kunne godt se det skønne i at have to piger med kun 20 måneders mellemrum, som måske kan få super meget fornøjelse af hinanden ...... men jeg bliver ligeså glad for en dreng og ville skamme mig op til skyerne, hvis jeg følte snerten af skuffelse over et eller sundt og rask lille barn, bare fordi det ikke lige var en pige .... alle børn er skønne og kønnet er bare en lille egentlig ligegyldig detalje. Man skal bare være lykkelig for at ens barn er sundt og rask og at man i det hele taget kan få børn ..... det er en gave i sig selv, som desværre ikke alle har fået

Præcis en gave.. Det ikke alle der er så heldige. Til det med hendes søn vil jeg sige at jeg endnu mindre forstår det, da hendes første søn rent faktisk blev dødfødt i 7. måned, så hun har kun ham hun fik som nr. 2. Men hun syntes, at når nu den første havde været en dreng, kunne det jo godt være blevet en pige anden gang. Men hun burde da ikke have tænkt sådan når hun nu havde oplevet den første graviditetet endte tragisk. Men skal også siges hun er en speciel kvinde hvad angår føleleser og selvom hun da selvklart elsker sin søn, har hun altid været lidt hård i filten overfor ham husker jeg fra barndommen. 

Men ja min tanke var også. Det er da synd for ham hun siger sådan noget. Ikke at hun har sagt det til ham, men nej forstår det ikke. 

Som du selv skriver kan man jo godt have noget man elsker. Prinsessepiger eller vilde drengebørn fx. Men det gør ikke et barn mindre velkomment, at det ikke lige er det køn man måske havde drømt om. Det jo et rent luksusemne at tale om når man er så heldig at få sådant et lille mirakel ind i sit liv med alle de glæder det medfører..

Anonym skriver:

Præcis en gave.. Det ikke alle der er så heldige. Til det med hendes søn vil jeg sige at jeg endnu mindre forstår det, da hendes første søn rent faktisk blev dødfødt i 7. måned, så hun har kun ham hun fik som nr. 2. Men hun syntes, at når nu den første havde været en dreng, kunne det jo godt være blevet en pige anden gang. Men hun burde da ikke have tænkt sådan når hun nu havde oplevet den første graviditetet endte tragisk. Men skal også siges hun er en speciel kvinde hvad angår føleleser og selvom hun da selvklart elsker sin søn, har hun altid været lidt hård i filten overfor ham husker jeg fra barndommen. 

Men ja min tanke var også. Det er da synd for ham hun siger sådan noget. Ikke at hun har sagt det til ham, men nej forstår det ikke. 

Som du selv skriver kan man jo godt have noget man elsker. Prinsessepiger eller vilde drengebørn fx. Men det gør ikke et barn mindre velkomment, at det ikke lige er det køn man måske havde drømt om. Det jo et rent luksusemne at tale om når man er så heldig at få sådant et lille mirakel ind i sit liv med alle de glæder det medfører..

Nej hvor trist ...dødfødt i 7. måned .....  sikke et mareridt .... nej så burde man da bare være ENDNU mere taknemlig ligemeget hvilket køn der end måtte komme, når man har fået at føle på egen krop hvor skrøbeligt et lille liv kan være.

christa1982 skriver:

Nej hvor trist ...dødfødt i 7. måned .....  sikke et mareridt .... nej så burde man da bare være ENDNU mere taknemlig ligemeget hvilket køn der end måtte komme, når man har fået at føle på egen krop hvor skrøbeligt et lille liv kan være.

 

Ja det gør det i mine øjne også kun mere sort at hun havde følt sådan da hendes nr. 2 søn kommer til verden. Hendes første følelse burde da have været en helt anden.. Men sådan reagerer mennesker jo forskelligt. Skal i øvrigt siges at der gik mange år mellem to to børn. Hun var kun 16 med den første hvor det gik galt, mens hun var sidst i tyverne da hun fik min barndomsven. Så det burde ikke være en slags efterreaktion på en traumatisk oplevelse. Tror nu bare hun syntes det var mere fint med en pige. Andet var der vist ikke i det..